Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Ørsted: Sådan får Nipper en risikabel plan til at glide ned

Morten Sørensen

onsdag 14. juni 2023 kl. 11:15

Ørsted: Sådan får Nipper en risikabel plan til at glide ned

I Ørsteds nye investeringsplan på 475 mia. kr. dæmper topchef Mads Nipper den grønt-ideologiske argumentation en anelse, og satser mere på at overbevise om den økonomiske sammenhæng og risikostyringen i investeringsprogrammet. Den første investorreaktion har været positiv, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse af Ørsteds nye strategi.

Det ubetinget største investeringsprogram – privat eller offentligt – i Danmarkshistorien blev præsenteret på en kapitalmarkedsdag i denne uge: Ørsted vil frem til 2030 satse 475 mia. kr. på grøn energi.

Da Mads Nipper i 2021 fremlagde Ørsteds investeringsplan på 350 mia. kr. for perioden 2017-2021 faldt aktien markant, og faldet fortsatte stort set i halvandet år. Men i den forgangne uge fik fremlæggelsen af den efterfølgende investeringsplan for 2023-2030 aktien til at stige med godt fem pct.

Vilkårene er naturligvis anderledes i 2023 end i 2021: I de to mellemliggende år har politikere i især USA og Europa indført en række støtteordninger for alternativ energi. Desuden steg aktien i år fra et noget lavere niveau end i 2021. Men Mads Nipper havde i den forgangne uge også gjort sig umage med at fremlægge en plan, der især skulle dæmpe de bekymringer, der ledsager Ørsteds gigantiske satsning på grøn energi.

Bekymringerne blev dæmpet på flere måder: 1) Den nye investeringsramme på 475 mia. kr. var faktisk lidt mindre, end nogle analytikere havde ventet. Rammen er stor, men den ligger ikke så langt fra, hvad vigtige konkurrenter planlægger. Tilbage i 2021 hed det, at Ørsted skal være verdens ledende indenfor offshore vindkraft i 2030. Ønskerne om at opretholde en position som ”verdens ledende” eller ”verdens største” indenfor havvind synes nu tonet ned.

Andre aktører er imidlertid også begyndt at skrue gevaldigt op for ambitionerne. Den grønne vækstideologi – der måske ikke mindst har appelleret til de politikere, der kontrollerer lidt over halvdelen af aktiekapitalen – er blevet mindre demonstrativ. Der gøres nu mere ud af den økonomiske sammenhæng i planerne.

2) Det blev desuden understreget, at målet om at nå en installeret kapacitet på cirka 50 gigawatt i 2030 vil være ”fuldt selvfinansierende”.

Der simrede på forhånd en bekymring om, hvorvidt Ørsted ville udvande aktionærerne ved at udnytte den bemyndigelse, som bestyrelsen sidste år fik til at udstede nye aktier.

3) Den forventede Return on Capital Employed (ROCE) er sat markant op til cirka 15 pct., hvor der tidligere blev regnet med 11-12 pct. Koncernen hæver altså undergrænsen for den indtjening, som investeringerne skal levere.

Det kan man delvist se som en følge af de stigende renter. Men det betyder også, at Ørsted – som det blev understreget på kapitalmarkedsdagen – vil se lidt mere kritisk på økonomien i de store projekter. Derfor vil koncernen måske satse lidt mindre på havvind (som stadig bliver dominerende) og lidt mere på andre grønne energiformer.

4) At der skal fokuseres på indtjening blev også understreget af målsætningen om, at EBITDA-driftsresultatet skal stige 13-14 pct. i perioden og nå 50-55 mia. kr. i 2030. Den målsætning demonstrerer en vis realisme, for dette mål for indtjeningsvæksten ligger lidt under, hvad koncernen har opnået i de seneste år.

En målsætning om, at der nærmest skal bruges et meget stort beløb på investeringer, indebærer i sig selv en risiko for at satse for risikabelt. Ørsted skal i de kommende år ikke blot sikre sig fornuftige vilkår i forbindelse med udbuddene af nye projekter. Også udførelsen og driften af projekterne samt det eventuelle efterfølgende salg af projekter eller andele rummer risici.

Kapitalmarkedsdagen gik – så vidt man foreløbig kan bedømme – godt for Ørsted. Men det bliver næppe sidste gang, at Mads Nipper får brug for at overbevise om, at den store vindkoncern har styr på tingene.

Morten A. Sørensen

Ørsted - Nipper

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Nyt job
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank