Ørsteds forretning viser sig nu at være overraskende følsom overfor ændringer i markedsbetingelserne. Risikostyringen i de store investeringsplaner og -projekter har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til modgangsscenarier, og eksekveringen har ikke været god nok. Det underliggende problem er virksomhedens struktur og kultur. Ørsted er måske alligevel ikke verdensmester i offshore vind, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Opfattelsen af Ørsted som en global grøn frontløber fik et afgørende dyk, da meddelelsen for tredje kvartal med tilhørende milliardstore nedskrivninger blev udsendt. Med et efterfølgende dramatisk kursfald er omverdenens opfattelse af koncernen i løbet af et par år vendt helt på hovedet.
Det står nu klart, at virksomheden har en række alvorlige udfordringer, hvoraf den største formentlig er kulturen. Men følger der en dybtgående selvransagelse med den tumult, Ørsted nu går igennem?
Med meddelelsen om de store nedskrivninger står det klart, at topchef Mads Nipper står overfor fem store uløste problemer. Udfordring nummer et er akut, alvorlig og vanskelig at håndtere: Politikeres og myndigheders tillid til virksomheden er på vej til at blive undermineret. Når Ørsted trækker sig ud af et stort projekt, der allerede er kommet et godt stykke vej, så er det en rigtig grim overraskelse for de implicerede politikere og myndigheder, som har brug for projekterne for at nå deres klimamål.
Det gør sandsynligvis ikke politikere og myndigheder mildere stemt, at det hævdes, at Ørsteds ledelse selv – med de vilkår, de har budt i auktionerne – har været med til at gøre projekterne økonomisk uholdbare. Guvernøren i New Jersey er vred på Ørsted, efter at store projekter i havet ud for delstaten er aflyst. Det vil blive bemærket af andre politikere. Ikke blot i USA.
Udfordring nummer to er akut og ret alvorlig, men kan formentlig kan løses i de kommende måneder: Kreditværdigheden er truet. Ørsteds gæld er nået op på et højt niveau i forhold til indtjeningen. Men koncernen råder fortsat over betydelige muligheder for at øge indtjeningen ved at effektivisere, og den kan desuden skrue ned for investeringsplanerne.
Fremfor alt råder koncernen over projekter, der kan sælges – og derved rejse midler til at nedbringe gælden.
Udfordring nummer tre er underliggende og kan løses gennem selvransagelse: Ledelseskompetencer. Allerede i 2021 var der kostbare problemer med kabler på ti vindparker. Ørsted har påtaget sig mange opgaver og fungeret som planlægger, bygherre, totalentreprenør og operatør på sine projekter. Og derefter har koncernen fungeret som sælger af de store, komplicerede projekter. Spørgsmålet er, om man kan være blandt de bedste til det hele. Standard & Poor’s har netop peget på mulige styringsproblemer, mens UBS mener, at virksomheden ikke giver et klart billede af driftsrisici, og at driftsmodellen i det hele taget er rigeligt kompleks. Disse problemer ligger tilsyneladende i to lag: Koncernen har planlagt ud fra ret optimistiske scenarier. Det har vist sig, at koncernens planer er overraskende følsomme overfor ændringer i inflationen, altså i omkostninger og rente. Og eksekveringen har ofte været mindre end optimal.
Udfordring nummer fire er central for forståelsen af Ørsteds udvikling, og den ligger som en vigtig årsag til de øvrige udfordringer: Virksomhedens selvopfattelse. I lang tid har Ørsted opfattet sig selv som verdensmester, der bedre end nogen anden havde styr på offshore vind. Den opfattelse blev understøttet af en tiljublende holdning i danske medier og dansk politik.
Deraf kom nok i mange år en overdreven optimisme. De store amerikanske kontrakter, som nu må droppes, blev indgået af tidligere topchef Henrik Poulsen. Der gisnes om, at Henrik Poulsen kort før sin exit overbød vildt på de amerikanske projekter for at understrege handlekraft og succes.
Efterfølgende har Mads Nipper ikke været skarp på risikostyringen, der skulle sikre, at der var sammenhæng mellem auktionsprisen, de forventede indtægter og omkostningerne, som ikke blev fastlåst.
Udfordring nummer fem er akut, men kan håndteres, hvis det går fremad med de andre udfordringer. Det er den tabte investortillid. Efter et kursfald på 25 pct. den 1. november er aktien over de seneste seks måneder faldet 55 – 60 pct. Dermed handles Ørsted ikke længere med en flot præmie i forhold til andre energiselskaber. Tværtimod.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.