analyse fra oilprice.com bearbejdet til dansk
På trods af ambitiøse mål og offentlig optimisme på World Hydrogen Summit 2025 er det kun 6 % af grønne brintprojekter i Nordvesteuropa, der er under implementering, og blot 9 % har nået en endelig investeringsbeslutning.
Fraværet af et fungerende råvaremarked for grøn brint er en væsentlig barriere.
EU-regeringer fortsætter med at fremme udviklingen med næsten 2 milliarder euro i subsidier og støtteerklæringer, men de grundlæggende problemer består.
Urealistisk optimisme
Realismen er stadig langt væk i den europæiske sektor for grøn brint; IEA rapporterer om betydelige begrænsninger. Det er på høje tid at bringe en mere realistisk tilgang frem i vores strategier.
Realismen synes stadig uden for rækkevidde, mens verdens brintsektor har sejlet ind i Rotterdams havn for at drikke kaffe på World Hydrogen Summit 2025. Optimismen på konferencens sidste dag blev udtrykt af store producenter af grøn brint, teknologileverandører og en bred vifte af regeringer, anført af den hollandske regering og dens partnere fra bl.a. Oman, Algeriet og Australien. Men selvom man kunne høre optimisme og officielle strategier, er realiteterne på jorden meget mere komplekse – eller ligefrem negative – især når man ser på konkrete projektvolumener eller bankbarheden af andre planlagte investeringer.
EU og de hollandske og tyske regeringer forsøger gennem subsidier og markedsindgreb at fremme udbud og efterspørgsel på grøn brint og dets derivater som grøn ammoniak og metanol, men de fundamentale markedsforhold er kritiske.
IEA’s advarsler og bekymringer
Ifølge IEA’s nyeste Northwest European Hydrogen Monitor 2025, som blev præsenteret af gasanalytiker Greg Molnar ved konferencen i Rotterdam, er strategier og implementering stadig ikke på linje. Nordvesteuropa står for 40 % af Europas samlede brintforbrug og har store uudnyttede potentialer for vedvarende energi og CO₂-lagring – især i Nordsøen. Der investeres massivt i det såkaldte “grønne brint-rygrad” – et netværk af brintledninger støttet af bl.a. Tyskland og Holland. Men efterspørgslen halter eller eksisterer slet ikke.
Planer i Nederlandene, Belgien, Danmark, Tyskland og Storbritannien sigter mod en elektrolysekapacitet på 30–35 GW inden 2030, men der ses ingen reel fremgang. Ifølge Molnar er det kun 6 % af de diskuterede projekter, der er under implementering, og kun 9 % når frem til FID (final investment decision). Hovedårsagerne er manglende investeringer, lav efterspørgsel, for høje priser og dårlig bankbarhed.
Uden råvaremarked – ingen investering
Ingen aktører nævner det direkte, men uden et fungerende råvaremarked for grøn brint er der reelt intet marked. Et prisfastsat marked er nødvendigt for at gøre brint finansielt interessant. Som med olie og andre råvarer skaber prisdannelsen grundlag for økonomisk attraktivitet og investeringsvilje. Langsigtede kontrakter, baseret på subsidier og statsindgreb, er ikke en bæredygtig strategi.
Skepsis over strategier og valg
Nogle deltagere ved topmødet stillede spørgsmål ved den ensidige satsning på grøn brint frem for grøn ammoniak eller andre løsninger. Grøn ammoniak er lettere at transportere, kræver ikke nye skibe og udgør færre risici. Grøn brint er stadig dyrere end alternativerne og vurderes ikke at blive kommercielt konkurrencedygtig før 2040. Forsøg på at gennemtvinge grøn brint som brændstof gennem højere CO₂-afgifter bør ikke vælges som løsning – især ikke i betragtning af industriens og transportsektorens tilstand i EU og Storbritannien.
Politiske penge – men ingen markedsreform
IEA anbefaler en styrket regional markedsintegration med fokus på synergi, men historisk har virksomheders valg været afgørende – ofte i modstrid med regeringers eller NGO’ers mål.
EU har afsat næsten 1 milliard euro til projekter for vedvarende brintproduktion. 15 projekter i fem lande er udvalgt til at modtage 992 millioner euro i støtte fra EU ETS-systemet, med målet om at producere 2,2 millioner ton brint over 10 år. EU’s hydrogenbank planlægger en ny auktion i slutningen af 2025 med et budget på op til 1 milliard euro. Samtidig annoncerede den hollandske minister Hermans, at Holland og Tyskland investerer ca. 600 millioner euro i køb af grøn brint via Hintco, organiseret af H2 Global, som vil gennemføre en 10-årig købsproces baseret på konkurrence.
Status: Virkeligheden halter bagved
Selvom leverandører, producenter og regeringer fastholder optimisme, er virkeligheden stadig dyster. Investeringerne mangler, subsidier forvrider markedet, og efterspørgslen er nærmest ikke-eksisterende. Det er på tide at gentænke strategierne. Grøn brint vil spille en rolle i 2050, men vil ikke erstatte olie eller atomkraft foreløbigt. Handlekraft er nødvendig – nu.
Af Cyril Widdershoven for Oilprice.com
