Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Optræk til nyt opgør mellem to største pensionsbosser

Carsten Vitoft

onsdag 05. april 2023 kl. 17:55

Optræk til nyt opgør mellem to største pensionsbosser

Danica og PFA har tilsyneladende i al fordragelighed byttet topchefer. Ole Krogh Petersen er skiftet fra Danica til PFA, mens Mads Kaagaard senere på året skifter fra PFA til Danica. Men under overfladen lurer en ulmende konflikt mellem de to. Er vi på vej mod en gentagelse af den altoverskyggende historiske tvekamp mellem PFA’s Andre Lublin og Danicas Erik Bonnerup?

Allerede få dage inden Danicas tidligere topchef Ole Krogh Pedersen satte sig i direktørstolen i PFA, kom de første synlige tegn på, at noget ikke var, som det skulle være i relationen mellem ham og den daværende topchef i PFA Mads Kaagaard, der altså nu skal den modsatte vej til Danica.

Mandag den 28. november 2022 gik Mads Kaagaard ud med en pressemeddelelse med den måske bedste nyhed for hele året: At PFA’s kunder ikke bliver sat ned i pension.

Pensioner holdt stand
Den slags udmeldinger fra en ny topchef anses normalt for at være en drømmestart, som kan vinde både hjerter og sind indadtil, udadtil og opadtil i PFA-koncernen. Men Ole Krogh Pedersen blev altså overhalet indenom af den tidligere chef, som dermed kunne tage æren.

Baggrunden var ellers dyster. Sorte skyer lå i 2022 over danskernes pensioner, og i kraft af markedsrentepensionerne var der for første gang i historien udsigt til, at pensionsudbetalingerne kunne blive sænket.

Det giver sig selv, at PFA’s kunder var mere end glade for aflysningen af sådan en økonomisk lussing. Medarbejderne må også have takket de højere magter for alt det ekstraarbejde, de dermed undgik. Og sidst må fagbevægelsens top også have takket topchefen i deres stille sind. Men der blev altså den afgående topchef, der høstede laurbærrene – ikke den nye topchef.

Alle andre pensionsselskaber i Danmark kommer ellers først med udmeldingerne om kundernes pension det kommende år mere end en måned senere end PFA – langt inde i januar. Tallene er simpelthen ikke klar før, lyder det bredt fra resten af branchen.

Forløbet er kun en ny brik i en lang historie, der går helt tilbage til 90’erne. Dengang var det Erik Bonnerup fra Danica og Andre Lublin fra PFA, der mildest talt ikke kunne sammen, og de førte ofte deres opgør på forsiderne af landets erhvervsmedier.

En heftig kamp om at tiltrække firmapensioner blev udkæmpet ved at sværte hinanden til.

Efterfølgende førte Henrik Ramlau-Hansen og Henrik Heideby kampen videre, dog lidt mere i det skjulte. Med Heidebys efterfølger i PFA, Allan Polack, der stod overfor Per Klitgaard Poulsen i Danica, kom der mere ro på. Begge blev stadig mere introverte – og ikke-kommunikerende – i takt med, at de interne problemer hobede sig op.

Tvekampen har ulmet
Men tvekampen har hele tiden ulmet. Og kunne de to pensionskæmper genere hinanden ved at snuppe nøglemedarbejdere var dørene altid åbne. Her lavede Danica eksempelvis nogle fine benspænd, da de ansatte investeringsduoen Jesper Langmack og Poul Kobberup fra PFA i 2015. Og året efter Lars Ellehave-Andersen, der var nummer to i PFA.

Dermed lykkedes det også at bryde en årrække, hvor PFA under Henrik Heideby havde været i front på investeringsafkast og nærmest knust Danica på kundetilvækst.

Nu har PFA’s bestyrelsesformand Peder Hasslev altså formået at gafle Ole Krogh Pedersen fra Danica, og det synes oplagt, at begge de to nye topchefer vil gøre næsten alt for positionere sig som den ukronede konge i dansk pension.

Kampen er startet
Baggrunden er ikke uinteressant. Ole Krogh Pedersen og Mads Kaagaard har længe været rivaler i Danica og PFA, og det glemmes næppe, blot fordi de nu har arbejdet sammen i PFA i et par måneder. Om syv måneder er de ærkerivaler igen: Den 1. november 2023 sætter Mads Kaagaard sig i chefstolen i Danica.

I pensionssektoren afventer man nu med spænding, hvordan det hele kommer til at spille sig ud. Da en ansættelse af en ny topchef typisk tager seks måneder eller mere, er der grund til at tro, at Mads Kaagaard allerede var i dialog med Danica december sidste år. Altså da Ole Krogh Pedersen startede i PFA. Men han har først underskrevet ansættelseskontrakten i februar.

Er det korrekt, må næste tanke være, at han allerede dengang har tænkt på Ole Krogh Pedersen som en kommende rival – frem for en kommende chef.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank