Den kortvarige ro i konflikten mellem USA og Iran er allerede afløst af en ny og alvorlig militær optrapning. Konflikten omfatter nu ikke alene direkte angreb mellem USA og Iran, men i stigende grad også Saudi-Arabien, iranskstøttede militser i Irak og muligvis houthierne i Yemen.
Den nye eskalation begyndte natten til onsdag, da Iran affyrede flere ballistiske missiler mod en amerikansk militærbase i Jordan. Ifølge Jordans væbnede styrker blev fem projektiler opfanget. En amerikansk embedsmand bekræftede over for Axios, at Iran havde affyret missiler mod en amerikansk base, men oplyste samtidig, at missilerne blev nedskudt.
USA’s militære centralkommando, CENTCOM, oplyste senere, at iranske styrker klokken 17.45 amerikansk østkysttid affyrede flere ballistiske missiler fra Iran, og at alle missiler blev effektivt opfanget.
Irans Revolutionsgarde, IRGC, bekræftede omvendt, at den havde angrebet både en amerikansk luftbase og et amerikansk militært kommandocenter i Jordan. Iranske medier, herunder statsmediet IRIB, rapporterede om eksplosioner i jordansk luftrum og om mulige træffere på den amerikanske base. Der blev også cirkuleret angivelige optagelser af et direkte træf på Muwaffaq al-Salti-luftbasen.
Der foreligger dermed modstridende oplysninger om angrebets resultat. CENTCOM og amerikanske embedsmænd siger, at missilerne blev opfanget, mens iranske kilder hævder, at amerikanske installationer blev ramt.
Iran knytter angrebet til Hormuzstrædet
Iran fremstiller angrebet som en reaktion på amerikanske militære aktiviteter, der ifølge Teheran skal håndhæve en blokade af iranske havne omkring Hormuzstrædet.
Konflikten handler derfor ikke alene om militære mål, men i stigende grad også om kontrollen med en af verdens vigtigste ruter for transport af olie og gas.
Irans viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi afviser samtidig præsident Donald Trumps påstand om, at Iran desperat forsøger at få forhandlinger i gang.
– Vi har ikke sendt nogen anmodning om forhandlinger med USA i løbet af de seneste 16-17 dage, siger Gharibabadi.
Den iranske viceudenrigsminister understreger desuden, at Iran ikke vil betragte krigen som en fuldstændig succes, hvis Hormuzstrædet blot vender tilbage til situationen før konflikten.
– Hvis Hormuzstrædet vender tilbage til sin tidligere tilstand, er vores succes i denne krig ikke fuldstændig, siger Kazem Gharibabadi.
Ifølge den iranske diplomat skal en fremtidig ordning blandt andet omfatte Irans ret til at opkræve afgifter for at garantere skibe sikker passage gennem strædet.
En amerikansk embedsmand afviser imidlertid ifølge nyhedstjenesten Newsquawk, at der forhandles om iranske told- eller passageafgifter. Den mulige aftale beskrives fra amerikansk side som en koordineringsordning uden afgifter.
Iran har samtidig afvist et forslag fra Oman om fælles regional administration af Hormuzstrædet. En højtstående iransk embedsmand betegner ifølge Newsquawk forslaget som uigennemførligt.
Ingen tegn på et nært diplomatisk gennembrud
Inden det iranske angreb havde flere internationale medier skrevet, at mæglere nærmede sig en genoplivning af et tidligere memorandum eller en forståelsesaftale mellem parterne.
De efterfølgende angreb og de iranske udtalelser peger imidlertid på, at meldingerne om et nært diplomatisk gennembrud var for optimistiske.
Donald Trump fastholder omvendt, at Iran meget gerne vil indgå en aftale. Under et telefonisk vælgermøde sagde Trump ifølge Newsquawk, at Iran ønsker en aftale så stærkt, at USA vil få landet til at ”skrive under på den stiplede linje” og dermed afslutte krigen.
Parternes offentlige udmeldinger står dermed langt fra hinanden. Trump hævder, at Iran ønsker en hurtig aftale, mens iranske embedsmænd siger, at Teheran ikke har bedt om forhandlinger.
Trump varsler hårde angreb mod Iran
Efter angrebet på den amerikanske base i Jordan varslede Donald Trump en kraftig militær reaktion.
– Vi vil ramme Iran hårdt, siger Trump i en udtalelse til Fox News.
Trump har samtidig fortsat med at tale om muligheden for at ødelægge Irans stærkt befæstede nukleare anlæg ved Pickaxe Mountain. Medierne indeholder dog ingen oplysninger om, at et angreb mod anlægget er besluttet.
De nye kampe kommer efter, at Trump den foregående fredag havde erklæret en pause efter 13 sammenhængende dages kampe. De efterfølgende amerikansk-saudiarabiske angreb i Irak udgør ifølge teksten den første større amerikanske militæroperation i Mellemøsten siden denne erklærede pause.
USA og Saudi-Arabien angriber mål i Irak
Konflikten er blevet udvidet markant gennem fælles amerikansk-saudiarabiske angreb mod iranskstøttede militser i Irak.
Mindst 20 militante blev dræbt, mens yderligere 32 blev såret, oplyser Iraks Popular Mobilization Forces, PMF, ifølge Al Jazeera.
PMF er en paraplyorganisation for en række irakiske militser, hvoraf flere er finansieret, trænet eller politisk støttet af Iran.
PMF betegner angrebene som en ”meget farlig eskalation” og som en krænkelse af Iraks suverænitet og landets officielle sikkerhedsinstitutioner, skriver Al Jazeera med henvisning til organisationens udtalelse.
CENTCOM har bekræftet den militære operation og beskriver den som et svar på ugens angreb mod saudiarabisk infrastruktur.
Donald Trump siger til Fox News, at de amerikanske og saudiarabiske angreb blev koordineret med den irakiske regering. Det står dog i kontrast til udtalelser fra PMF og Iran, der beskriver operationen som en krænkelse af Iraks territoriale suverænitet.
Ifølge irakiske kilder refereret af Newsquawk blev blandt andet en moské og et vandrensningsanlæg i Bagdad ramt. Der blev samtidig rapporteret om eksplosioner i det sydlige Bagdad samt angreb i Kirkuk, Salah al-Din og Wasit-provinsen.
Disse oplysninger er foreløbige og er ikke ledsaget af en samlet officiel skadesopgørelse.
Saudi-Arabien: Angrebene var gengældelse for droneangreb
Saudi-Arabiens forsvarsministerium siger, at de fælles angreb i Irak var et svar på nylige droneangreb mod kongeriget.
Det saudiarabiske militær havde ifølge ministeriet opfanget og ødelagt flere droner, som forsøgte at ramme olieanlæg i den østlige provins og i Riyadh-området.
Dronerne var ifølge Saudi-Arabiens forsvarsministerium affyret fra irakisk territorium og sendt af ”iransktilknyttede terrormilitser”.
– Kongeriget understreger, at det ikke søger en eskalation, men vil reagere på enhver aggression, hedder det i erklæringen fra Saudi-Arabiens forsvarsministerium.
Teksten henviser desuden til tidligere angreb på Saudi Aramcos raffinaderi i Jizan. Et billede af skaderne efter angrebet er ifølge teksten distribueret af nyhedsbureauet AFP.
Den iranskstøttede gruppe Islamic Resistance in Iraq afviser imidlertid enhver rolle i angrebene mod Saudi-Arabien. Gruppen kalder de saudiarabiske beskyldninger for opdigtede og advarer om, at enhver ”tåbelig saudiarabisk handling” vil blive mødt med et hårdt svar, skriver Al Jazeera.
Iransk stats-tv citerer samtidig en anonym militærkilde for, at Iran ikke har nogen forbindelse til projektiler, der er affyret fra andre lande mod mål i Saudi-Arabien.
Iran fordømmer amerikansk-saudiarabisk operation
Irans udenrigsministerium fordømmer de amerikansk-saudiarabiske angreb som en klar aggression mod Iraks nationale suverænitet og territoriale integritet.
Ifølge det iranske udenrigsministerium er angrebene i tråd med USA’s og Israels ønske om at udvide krigen.
Ministeriet udtrykker samtidig fuld støtte og solidaritet med Iraks regering og befolkning.
– Den Islamiske Republik Iran holder det krigsførende amerikanske regime og dets medskyldige i regionen ansvarlige for de farlige konsekvenser af disse kriminelle, umenneskelige og provokerende handlinger, hedder det i erklæringen fra Irans udenrigsministerium.
Iran udtrykker også kondolence efter de dræbte irakere, som ministeriet betegner som martyrer.
Irak forsøger at afvæbne shiamilitser
Eskalationen kommer på et tidspunkt, hvor den irakiske regering forsøger at imødekomme amerikanske krav ved at føre tilsyn med et frivilligt program for afvæbning af landets shiamuslimske militser.
Det er ifølge teksten fortsat uklart, i hvilket omfang dette program faktisk vil blive gennemført.
De iranskstøttede militser har stor militær og politisk indflydelse i Irak, og de nye angreb kan gøre det vanskeligere for regeringen i Bagdad at få grupperne til at afgive deres våben.
Iraks premierministers planlagte besøg i Saudi-Arabien blev samtidig aflyst, oplyser en irakisk regeringskilde til det arabiske medie Al-Araby.
IRGC hævder at have ramt og beslaglagt tankskibe
Irans Revolutionsgarde oplyser ifølge Newsquawk, at tre tankskibe er blevet ramt og beslaglagt i Hormuzstrædet.
IRGC advarer samtidig om, at amerikansk indblanding i regionen ikke vil forblive ubesvaret.
Der gives ingen nærmere oplysninger om tankskibenes ejere, flag, last eller besætninger, og påstanden fremstår derfor som en foreløbig militær melding.
Det japanske nyhedsbureau Kyodo rapporterer samtidig, at tre japansktilknyttede skibe har forladt Hormuzstrædet gennem en rute, der er anvist af Iran.
Det kan indikere, at Iran allerede forsøger at styre skibstrafikken gennem bestemte sejlruter.
Houthier kan opkræve afgifter i Det Røde Hav
Kilder oplyser ifølge Newsquawk, at de iranskstøttede houthier i Yemen overvejer at opkræve afgifter fra handelsskibe, der passerer gennem den sydlige del af Det Røde Hav.
En sådan ordning vil minde om Irans krav om ret til at opkræve betaling for sikker passage gennem Hormuzstrædet.
Hvis både Iran og houthierne forsøger at indføre sådanne ordninger, vil iranskstøttede aktører kunne lægge pres på to af verdens vigtigste handelsruter: Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb-strædet ved indsejlingen til Det Røde Hav.
Oplysningen om houthiernes overvejelser stammer dog fra anonyme kilder og er ikke bekræftet i en officiel meddelelse fra gruppen.
Olieprisen stiger på frygt for forsyningsproblemer
Olieprisen fortsætter ifølge teksten med at stige som følge af den militære optrapning.
Markedet reagerer blandt andet på de iranske missilangreb mod amerikanske baser, droneangrebene mod saudiarabiske olieanlæg og IRGC’s påstand om beslaglæggelse af tankskibe.
Dertil kommer Irans krav om en ny ordning for Hormuzstrædet og risikoen for, at houthierne indfører afgifter eller gennemfører nye angreb mod skibstrafikken i Det Røde Hav.
Teksten oplyser ikke konkrete oliepriser eller prisstigninger, men knytter direkte markedsreaktionen til risikoen for forstyrrelser i produktion og transport af olie.
Modstridende oplysninger om kinesiske våben
Medierne gengiver også modstridende oplysninger om mulige kinesiske våbenleverancer til Iran.
Reuters rapporterer ifølge Newsquawk, at Iran inden for få uger vil modtage kinesiskproducerede, skulderaffyrede luftværnsmissiler.
Kinas udenrigsministerium afviser imidlertid, at Iran står til at modtage kinesiske bærbare luftforsvarssystemer.
Det er derfor ikke muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger at fastslå, om en våbenleverance faktisk er planlagt.
Iran overvejede angreb mod ukrainsk havn
Iran overvejede ifølge The New York Times et gengældelsesangreb mod en ukrainsk havn.
En omfattende diplomatisk indsats skal dog have dæmpet spændingerne, skriver avisen med henvisning til embedsmænd.
Medierne forklarer ikke, hvorfor Ukraine eller den pågældende havn skulle være mål for et iransk angreb. Oplysningen fremstår derfor som en beskrivelse af interne iranske overvejelser og ikke som en bekræftet militær plan.
Tættere militært samarbejde mellem USA og Israel
Israels premierminister Benjamin Netanyahu siger, at hans møde med Donald Trump var et af de bedste møder, de to har haft.
Trump skriver tilsvarende, at mødet var meget godt, og at en række vigtige spørgsmål blev drøftet.
En israelsk militærkilde oplyser ifølge det arabiske medie Al Hadath, at Israels forsvarsminister Israel Katz har afsløret operative detaljer om amerikanske kampfly, der lettede fra Israel for at udføre angreb mod Iran.
Hvis oplysningen er korrekt, kan det pege på et tættere operationelt samarbejde mellem USA og Israel. Der foreligger dog ikke i teksten en officiel amerikansk bekræftelse på, at amerikanske kampfly har anvendt israelske baser.
Konflikten kan fortsætte efter midtvejsvalget
Robert Pape, professor i statskundskab ved University of Chicago, vurderer, at Donald Trumps sejrsretorik ikke stemmer overens med den faktiske militære udvikling.
– Sejrsretorikken passer ikke med eskalationens virkelighed. Den er ude af takt, siger Robert Pape.
Pape forudser ikke nødvendigvis en flerårig krig, men vurderer, at væsentlige ændringer i amerikansk politik først bliver sandsynlige efter midtvejsvalget.
– Jeg tror faktisk, at det først bliver efter midtvejsvalget. Mellem nu og januar vil det her ikke være overstået, siger han.
Vurderingen er en politisk analyse og ikke en officiel eller efterretningsmæssig prognose.
Medierne tegner samlet et billede af en konflikt, der udvikler sig fra en direkte konfrontation mellem USA og Iran til en bredere regional krig.
Iran har angrebet en amerikansk base i Jordan, mens USA og Saudi-Arabien har gennemført fælles angreb mod iranskstøttede militser i Irak.
Saudi-Arabien er dermed blevet en mere direkte militær part i konflikten, mens Iran forsøger at fastholde presset gennem sine regionale allierede og gennem kontrol med Hormuzstrædet.
Samtidig vokser risikoen for forstyrrelser i den internationale olie- og skibstrafik. IRGC hævder at have beslaglagt tankskibe, og houthierne overvejer ifølge anonyme kilder at opkræve afgifter i Det Røde Hav.
Der er fortsat ingen sikre tegn på et diplomatisk gennembrud. Donald Trump siger, at Iran ønsker en aftale, mens iranske embedsmænd afviser, at Teheran har anmodet om forhandlinger.
Flere af de centrale oplysninger er dog foreløbige eller direkte modstridende. USA siger eksempelvis, at alle iranske missiler blev opfanget, mens iranske medier hævder, at amerikanske mål blev ramt. Saudi-Arabien beskylder iranskstøttede militser for droneangreb, mens både Iran og irakiske militser afviser ansvar.
Oplysningerne bør derfor behandles med forsigtighed, selv når de stammer fra officielle kilder, fordi mange af kilderne selv er direkte parter i konflikten.
