Når et selskab skifter direktør er der tradition for, at det første regnskab han aflægger er forholdsvis dårligt. Det skyldes, at de færreste vil stille ny direktør til ansvar for et regnskab, som reelt stadig har forgængerens
solide fingeraftryk på hver eneste side.
Det giver en enestående mulighed for at få rykket alle forgængerens skeletter ud af skabene og få udgiftsført, nedskrevet osv. for fuld kraft. Uden hensyn til hvordan det påvirker bundlinjen.
Den mulighed har Flüggers nye direktør Peter Røpke også benyttet sig af i Flüggers årsregnskab 2013/14, hvor der er nedskrevet på varelager og goodwill for i alt 25 mio. kr. Men på trods heraf kommer Flügger ud af 2013/14 med et driftsresultat, som er næsten 20 % bedre end i fjor, og et bundlinjeresultat som er det bedste de seneste i fire år og 54 % bedre end i fjor.










