Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning

Henrik Denta

tirsdag 02. marts 2021 kl. 6:58

Medlem af repræsentantskabet for Nationalbanken, Peter Gæmelke, kræver nu en redegørelse om, hvorfor ledelsen aldrig har foretaget en fuld inspektion af den danske guldbeholdning i London.  Den tyske centralbank er tidligere blev stærk kritiseret for ikke at kontrollere og inspicere den tyske guldbeholdning.

”Det her er ikke tilfredsstillende. Og på næste repræsentantskabsmøde i Danmarks Nationalbank vil jeg bede om at få en fuld redegørelse fra bankens side”.

Så kort og præcist kommenterer Peter Gæmelke, medlem af repræsentantskabet for Nationalbanken de seneste 15 år, sidste uges afsløring i Økonomisk Ugebrev. På baggrund af aktindsigter i Nationalbankens egen inspektionsrapport fra 2018 blev det dokumenteret, at Nationalbanken aldrig nogensinde har gennemført en fuld inspektion af den danske guldbeholdning, der i 2002 blev sendt til London. Ifølge den seneste opgørelse har de 66,5 tons guld en værdi på 21,7 mia. kr.

Små stikprøvekontroller
Kun ved små stikprøvekontroller i 2014 og 2018 har Nationalbanken besøgt og kontrolleret knap 1 pct. af beholdningen. Og kun 0,1 pct. af beholdningen er blevet kontrolleret for dens renhed.

Nationalbanken har kæmpet hårdt for ikke at udlevere sin inspektionsrapport, og først via en ihærdig indsats fra Folketingets ombudsmand lykkedes det Økonomisk Ugebrev at se den rapport, som hverken Nationalbankens bestyrelse eller repræsentantskab har set.

En sådan rapport bør forelægges bestyrelsen, sagde Kim Klarskov Jeppesen, professor ved Institut for Regnskab på CBS, i sidste uge til Økonomisk Ugebrev: ”Problemet er, at vi ikke ved, hvem fra Nationalbanken der har udført denne inspektion. Hvis det er bankens ledelse, der har været i London, kan revisorerne ikke bare stole på den. Et regnskab er per definition ledelsens påstand om, hvordan virkeligheden ser ud, indtil revisor har kontrolleret det og dermed gør det troværdigt. Ledelsen kan have mange motiver for, at et regnskab tager sig ud på en bestemt måde,” sagde han.

Det er den situation, Peter Gæmelke ikke finder tilfredsstillende. Han vil derfor kræve en redegørelse på næste repræsentantskabsmøde i marts.  Peter Gæmelke sidder i dag ikke bare i repræsentantskabet for Nationalbanken, men også i repræsentantskabet for Sydbank. Han er formand for Velliv og Nature Energi Biogas og var i mange år præsident for Dansk Landbrug.

Andre europæiske centralbanker er tidligere blevet udsat for offentlig og formel kritik fra institutioner for ikke have godt nok styr på den nationale guldbeholdning.

Eksempelvis i 2012 fik den tyske Bundesbank alvorlig og kraftig kritik fra de tyske statsrevisorer, The Federal Court of Auditors eller Bundesrechnungshof. I en rapport til parlamentet kritiserede de Bundesbank for aldrig selv at have foretaget en fysisk inspektion af de 3400 tons guld, den havde liggende i centralbanker i New York, Paris og London.

De tyske statsrevisorer kunne også afsløre, at listen over guldbarrer opbevaret i USA var helt tilbage fra 1978. Og i øvrigt frabad den amerikanske centralbank sig kontrol udefra.

Bundesbank forsvarede sig og udtrykte i en skriftlig kommentar fortørnelse over, at nogle betvivlede disse bankers ”integritet, omdømme og sikkerhed.”

Men Bundesbank gav efter for presset. Og kort efter offentliggjorde de planerne om at tage over 300 tons guld hjem fra USA og 374 tons guld hjem fra Frankrig. Målsætningen var, at ved udgangen af 2020 lå over halvdelen af landets guldbeholdning i Frankfurt. Det mål blev faktisk nået allerede i 2017.

Hjem til Danmark?
Flere kilder peger over for Økonomisk Ugebrev på den iøjnefaldende sammenhæng til beslutningerne i Nationalbanken. For da den i 2014 for første gang beslutter sig for selv at tage til London og fysisk foretage en inspektion, om end kun en mindre stikprøvekontrol, kender den udmærket konsekvenserne af kritikken i Tyskland.

Den nærliggende konklusion er derfor, at det var for at undgå et lignende dansk krav om at tage guldet hjem til Danmark, at Nationalbanken i 2014 endelig foretog sin egen første inspektion af guldbeholdningen.

Men den viser sig nu i bedste fald at være mangelfuld.  Økonomisk Ugebrev har spurgt formanden for de danske statsrevisorer, om han vil overveje at gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvordan Nationalbanken har forvaltet tilsynet og inspektioner af den danske guldbeholdning.

Henrik Denta

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank