Opfattelsen er ofte stærkere end virkeligheden. Netop dette fænomen har ramt SAS, som aktuelt er et godt stykke fra konkurs og en tvungen rekonstruktion, som flere analytikere varslede op til tirsdagens Q1-regnskab. Regnskabet var markant bedre end frygtet, og pengekassen er intakt. Men SAS skal nedbringe enhedsomkostningerne markant. Ny stor spareplan skal styrke konkurrenceevnen, hvorefter der kommer en kapitalforhøjelse, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Få dage før regnskabet kom fra SAS i tirsdags ændrede virkeligheden sig tilsyneladende markant for det store skandinaviske flyselskab: Den Norske Bank (DNB) kom på gaden med en skræmmeanalyse, som varslede SAS’ snarlige konkurs, fordi pengekassen angiveligt skulle være ved at være tom. Konklusionerne blev bakket op af flere andre analytikere, og aktiekursen dykkede over tyve procent på en enkelt dag.
Det har hele tiden ligget i kortene, at SAS ville komme ud med et minus i kvartalet, der går fra november til januar, på grund af corona og vigende trafik. Men trafiktallene har faktisk ligget på niveau med kvartalet før, hvor omsætningen nåede 5,8 mia. SEK, et positivt cash flow fra driften på 416 mio. SEK og en kassebeholdning på 4,3 mia. SEK. ”Dette er ikke en likviditetskrise, dette er ikke en redningsplan. Det er en plan, der skal sikre succes for fremtidens SAS, og det bedste alternativ”, sagde CEO Anko van der Verff efter regnskabet.
Når analytikerne nærmest har dømt SAS ude, har årets første regnskabskvartal altså skullet ende meget galt. Og den erkendelse har nu rodfæstet sig i værdien på SAS-aktien, selvom regnskabet faktisk fortalte en helt anden mere positiv historie.
For det første endte det negative cash flow fra driften på moderate minus 676 mio. kr. og EBITDAR var minus 172 mio. kr., altså bedre end det foregående kvartal. Den aktuelle likviditetsreserve nu er 3,4 mia. SEK. Likviditeten er aktuelt 3,4 mia. SEK plus yderligere lån fra den svenske og danske stat på tre mia. SEK, som er hentet ind efter kvartalets afslutning. Der ligger altså aktuelt seks mia. SEK i kassen. Og der er også udsigt til positivt cash flow fra driften de kommende kvartaler, ikke mindst på grund af et forventet stærkt billetsalg frem mod sommerferien.Og altså rigeligt til at holde gang i forretningen.
For det andet var kvartalet præget af massiv valutakursmodvind, der kostede 929 mio. SEK på driften. Uden denne modvind, som selskabets ledelse ikke har haft indflydelse på, var cash flow fra driften faktisk endt i plus.
For det tredje viser SAS’ egne tal, at trafikken i januar 2022 faldt markant i forhold til de foregående måneder, og det kunne godt indikere en ny længerevarende opbremsning i trafikudviklingen. I et normal-år ligger trafikken 5-7 procent lavere i januar end i december, men i år var faldet hele 25 procent. Men SAS-ledelsen ser stigende trafik hen over sommeren på grund af færre corona-restriktioner. Og den positive udvikling understøttes af aktuelle trafikdata fra flightradar24, der viser en markant vækst i den internationale trafikvækst i februar, faktisk til samme niveau som i 2019.
For det fjerde oplyser SAS, at den rentebærende gæld er på 30 mia. SEK. Man kunne lige så godt opgøre den rentebærende gæld til 18 mia. SEK, hvor leasinggæld på 17 mia. SEK modregnes mod bogførte leasingaktiver på 17 mia. SEK. Med den aktuelle likviditet kunne man også mene, at den nettorentebærende gæld var på blot 15 mia. SEK.
SAS har i tilknytning til Q1-regnskabet fremlagt en ny spareplan, som vil skære 7,5 mia. SEK af de aktuelle omkostninger, hvoraf de fire mia. kr. allerede blev kommunikeret i 2020, hvoraf halvdelen er hentet hjem. Ledelsen oplyser, at den nye plan godt nok er femårig, men at omkostningerne vil blive hentet hurtigere. CFO Magnus Örnberg oplyste på investormødet efter regnskabet, at den udmeldte kapitalforhøjelse først vil blive relevant, når selskabets ledelse har skabt større visibilitet omkring de udmeldte besparelser.
Underforstået, at den udmeldte kapitalforhøjelse ikke ligger i kortene på den korte bane.
Sidste uges store medievirak kommer af, at SAS uden tvivl er ekstremt udfordret på 1-2 års sigt, hvor enhedsomkostningerne er alt for høje og kapitalberedskabet alt for lavt med en egenkapital, som alene består af lånt hybridkapital. Derfor er den fremlagte plan helt nødvendig, og det er også delvist på plads at knytte en alert-stemning til SAS’ langsigtede overlevelsesmuligheder, men på den korte bane er konkursscenarierne overdrevne.
