Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Rekordrenteløft fra ECB – Nationalbanken vil følge trop

Morten W. Langer

torsdag 08. september 2022 kl. 14:52

Fra Handelsbanken:

Rekordrenteløft fra ECB – Nationalbanken vil følge trop

• Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renten med 0,75%-point – største renteløft siden dens introduktion i 1999

• Nationalbanken vil følge trop kl. 17 – og så er æraen med negative renter herhjemme forbi

• Nu vendes blikket mød ECB-chef Lagardes pressemøde kl. 14.45, som vil blive nærstuderet for signaler om den fremtidige pengepolitik

ECB kom med jumbo-løft til renterne
Den Europæiske Centralbank (ECB) har netop annonceret, at den styrende pengepolitiske rente sættes op fra 0,00% til 0,75% – et historisk stort renteløft på linje med vores forventninger. Der var dog op til mødet lidt blandede forventninger til, hvor meget ECB ville hæve renten, men op til mødet havde markederne dog løftet sandsynligheden for, at ECB ville foretage et stort renteløft på 0,75%-point til omkring 90%.

Det store renteløft understreger de bekymringer om udsigten for inflationen, som flere medlemmer havde luftet før mødet og er en påmindelse om, at bekæmpelsen af det høje prispres for indeværende har højest prioritet i centralbanken. Overordnet set må det da også siges, at ECB har haltet noget bagefter i sin rentestramningscyklus i forhold til mange andre centralbanker rundt omkring i verden. Det er da også vores forventning, at vi vil se flere og formentligt også relativt store renteforhøjelser i den kommende tid, som også blev understreget i den pengepolitiske meddelelse fra ECB.

Hvad siger Lagarde?
Der er dog ikke tvivl om, at det er en noget prekær situation, som centralbanksmedlemmerne i ECB står over for. Der er således stadig flere tydelige signaler på, at euroområdet er på vej i recession, hvor den seneste tids eskalering af energikrisen på ingen måde hjælper i den henseende. Derfor vil blikket nu også vende sig mod ECB-chef Lagarde, for at se hvordan hun ser på situationen, og ikke mindst hvordan ECB nu vurderer udsigterne for både den økonomiske vækst og inflationen.

Banken præsenterer således også ny økonomisk prognose i dag, hvor vi næsten uundgåeligt vil se et løft i forventningerne til inflationen samt lavere forventninger til den økonomiske aktivitet. Med bankens annoncering om, at de pengepolitiske beslutninger nu træffes på et møde-til-møde basis, skal vi dog nok ikke gøre os forhåbninger om at få en klar retningspil for hvor hurtigt renten er på vej op, men vi kan muligvis få et indblik i, om det er høgene eller duerne, der har overtaget i øjeblikket – vi hælder til det første. Det er således vores forventning, at bekymringer om, at inflationen vil bide sig mere permanent fast, fortsat vil styre centralbankens hånd i den kommende tid, og dermed også, at renten vil blive sat yderligere i vejret på de kommende møder, også selv om økonomien skulle vise mere klare tegn på at bevæge sig i recession.

Nationalbanken følger trop
Herhjemme venter vi, at Nationalbanken kl. 17.00 vil annoncere, at renten tilsvarende sættes op fra -0,10% til 0,65% – og dermed, at den lange periode med negative renter nu er afsluttet. De markante rentestigninger vi har oplevet, og som med stor sandsynlighed ikke er overstået endnu, er en blandt mange modvinde som dansk økonomi står over for, og som vi allerede har set lægger en betydelig dæmper på boligmarkedet, som må forventes at tage til i styrke i den kommende tid. Kombinationen af højere renter, faldende huspriser, høj inflation og de markant øgede udgifter til energi vil efter vores vurdering medvirke til at sende dansk økonomi i recession.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank