Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Retur til fysiske generalforsamlinger, men ikke hos Danske Bank og Mærsk

Morten W. Langer

onsdag 06. marts 2024 kl. 10:45

Retur til fysiske generalforsamlinger, men ikke hos Danske Bank og Mærsk

Tilsyneladende er der en stigende erkendelse blandt store børsnoterede selskaber af, at aktionærerne ønsker fysiske generalforsamlinger, hvor der er mulighed for direkte dialog med selskabernes ledelser. Tendensen på det seneste har da også været, at flere er vendt tilbage til fysiske generalforsamlinger efter coronanedlukningerne. Chefredaktør Morten W. Langer gør status op til de næste måneders generalforsamlinger, hvor ledelserne bag to af de største danske folkeaktier, Danske Bank og Mærsk, som nogle af de eneste fastholder rent elektroniske generalforsamlinger.

Hvis man er meget mistroisk af natur, vil man nok mene, at ledelserne for Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk ikke gider al bøvlet med fysiske generalforsamlinger, fordi de mange private småaktionærer stiller kritiske og nærgående spørgsmål.

Og at ledelserne vælger en ren elektronisk generalforsamling, fordi det er meget lettere at lukke af for tidsrøverne ved at slukke for elektronikken end ved at skulle bære dem ned fra talerstole på den fysiske generalforsamling.

Eksempelvis føler Danske Bank sig kaldet til at komme med en forklaring på, hvorfor ledelsen ikke vil holde en fysisk generalforsamling: I indkaldelsen til generalforsamlingen den 21. marts 2024 oplyses det, at ”En fuldstændig elektronisk generalforsamling giver mulighed for at udvide kredsen af deltagere, herunder vores udenlandske investorer, og sikrer samtidig, at alle aktionærer kan udøve deres ret til at deltage i og stille spørgsmål og stemme på generalforsamlingen på samme vilkår.”

Den elektroniske generalforsamling hos Danske Bank giver samtidig dirigenten mulighed for at prioritere benhårdt mellem forskellige spørgsmål, fordi spørgsmålsstillerne skal indsende deres spørgsmål på forhånd i en chatfunktion under selve generalforsamlingen. Også A.P. Møller-Mærsk fortsætter sidste års rent virtuelle generalforsamling, hvilket sikkert også giver bedre mulighed for at styre kritiske småaktionærer som eksempelvis Frank Aaen.

Langt de fleste store børsnoterede selskaber har valgt at fastholde de fysiske generalforsamlinger og i mange tilfælde også kombinere dem med muligheden for en virtuel deltagelse, hvor aktionærerne også kan stemme og stille spørgsmål fra deres hjemme-PC.

Blandt andet Novo Nordisk har valgt at give aktionærerne mulighed for at deltage på flere forskellige måder: Selskabet forklarer (oversat), at det ”tilbyder tre forskellige måder, hvorpå aktionærerne kan deltage i eller se den ordinære generalforsamling: • Personlig deltagelse. Dette omfatter muligheden for at stemme, udtrykke meninger og stille mundtlige spørgsmål. • Virtuel deltagelse via PC eller smartphone/tablet. Dette omfatter muligheden for at se udsendelsen af mødet, stemme, udtrykke meninger og stille spørgsmål skriftligt. • Visning af webcast af den ordinære generalforsamling på Novo Nordisks hjemmeside.”

Ved et seminar hos Computershare forklarede advokat Klaus Søgaard fra Gorrissen Federspiel, som er hyppig anvendt dirigent på de store selskabers generalforsamlinger, at flere selskaber er vendt tilbage til de fysiske generalforsamlinger efter test af virtuelle generalforsamlinger. Pandora og Tryg afviklede rent virtuelle generalforsamlinger i 2022, men er vendt tilbage til fysiske generalforsamlinger.

Danske Bank praktiserede hybride generalforsamlinger i 2022 og 2023, altså både med mulighed for fysisk og virtuel deltagelse. Men det ændres i år. I 2023 afholdt kun tre C25-selskaber rent virtuelle generalforsamlinger, ud over Mærsk og Netcompany også Royal Unibrew, der endnu ikke har indkaldt til generalforsamling i år.

I indkaldelserne til de store selskabers generalforsamlinger dette forår synes der ikke at komme flere rene generalforsamlinger. Men flere hybride, blandt andet i Sydbank og Novo Nordisk. Flertallet holder fysiske møder med mulighed for at følge med på web. Blandt andet Jyske Bank, Lundbeck og Carlsberg.

Klaus Søgaard vurderer, at virtuelle generalforsamlinger stadig er til diskussion. Han refererer til synspunkter fra ATP: ”Vi vil gerne udtrykke utilfredshed med en fuldt ud elektronisk generalforsamling. Vi så gerne, at man benyttede et hybridformat, hvor man kan begge dele”, har Claus Wiinblad udtalt.

Fra Aktionærforeningen siger Mikael Bank: ”Vi frygter, at ændringen fra en fysisk generalforsamling til en digital version vil forværre den eksisterende transparens mellem Mærsk og de private aktionærer, fordi vores medlemmer
— jo ikke [bliver] inviteret til kaffe på samme måde, som de store pensionskasser gør.”

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank