Danske Bank hæfter sig ved den rolige start på markederne efter det amerikanske valg.
Valget i USA: Der er fokus på eftervirkningerne af det amerikanske valg. Joe Biden blev i weekenden erklæret vinder af valget af næsten alle, på nær præsident Donald Trump og hans støtter. Det kan meget vel være, at Joe Biden vandt slaget, men ikke krigen, da han måske ikke får flertal i Senatet, hvilket vil betyde, at han ikke vil kunne få sin økonomiske politisk vedtaget i Kongressen. Det handler om, hvorvidt Demokraterne vinder både de særlige valg til Senatet i Georgia den 5. januar (vinder de, vil det være 50-50, og kommende vicepræsident Kamela Harris har den endelige stemme). Men Georgia anses normalt for at være en Republikansk stat.
Kommende præsident Biden har gjort det klart, at hans højeste prioritet vil være håndteringen af Covid-19, og han har allerede nedsat en covid-19 task force. Mens Biden kan blive en såkaldt “lame duck” på den hjemlige politik på grund af en splittet Kongres, vil han have mere magt over udenrigspolitikken, hvor vi sandsynligvis vil se en normalisering af forholdet til EU, NATO, WHO og WTO. Læs også Harr’s View: Why markets should ignore US election uncertainty, 8. november 2020
Brexit-drøftelserne fortsætter: Premierminister Boris Johnson og formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vedtog i weekenden at fortsætte forhandlingerne i den kommende uge, da tidsfristen i midten af november nærmer sig. Vi forventer stadig en aftale, men indrømmer, at der vil være stigende bekymring, hvis ikke der er sket fremgang i forhandlingerne inden 1. december, så de næste par uger blive vigtige.
Makro: Kinas eksporttal steg mere end forventet med 11,4 % å/å (konsensus 9,2 %). Kinas centralbank advarede fredag om en exit fra den lempelige pengepolitik og sagde, at “exit er et spørgsmål om timing og er også nødvendig”. I Tyrkiet er finansministeren trådt tilbage, dagen efter at centralbankchefen blev fyret.
Aktier: Asiatiske aktier har fortsat stigningen fra sidste uge. S&P500-futures handler tæt på den seneste top efter at være steget næsten 2 % på stigende optimisme i tech-sektoren.
Renter og valuta: De tyske og amerikanske statsobligationsrenter steg på en amerikanske jobrapport, der var bedre end ventet, mens EUR/USD ikke brød gennem 1,19 fredag.