De eskalerende spændinger mellem USA og Iran har skabt et regionalt geopolitisk chok, hvor olieprisen fungerer som den vigtigste økonomiske indikator. Markederne befinder sig i en “fog of war”-fase med stor usikkerhed om konfliktens udvikling. Den største risiko for verdensøkonomien er ikke nødvendigvis en lukning af Hormuzstrædet, men snarere alvorlige skader på olie- og gasinfrastruktur i regionen.
Analysen opstiller tre mulige scenarier for olieprisen:
- Kort og intens konflikt (over 60 % sandsynlighed)Olieprisen stiger kortvarigt til omkring 80–90 USD pr. tønde, men falder igen, hvis konflikten forbliver begrænset og infrastrukturen ikke beskadiges.
- Længerevarende og kaotisk konflikt (op til 30 %)Olieprisen kan nå op mod 100 USD, hvilket kan stramme de finansielle forhold og øge risikoen for stagflation.
- Egentlig oliekrise (under 5 %)En alvorlig regional eskalation med omfattende infrastrukturskader kan udløse en vedvarende oliepriseksplosion og skade verdensøkonomien.
På kort sigt er oliehandlen gennem Hormuzstrædet hæmmet af sikkerhedshensyn, men der er endnu ikke rapporteret større skader på skibe eller energiinfrastruktur. Derfor vurderes basisscenariet stadig at være et midlertidigt, kraftigt prisstød snarere end en langvarig forsyningskrise.
For investorer anbefales en defensiv position i aktier, hvor olie- og gasselskaber kan fungere som en taktisk hedge. Samtidig bør man holde øje med amerikanske statsobligationer, som fortsat fungerer som en sikker havn i perioder med geopolitisk uro. På længere sigt forventes oliemarkedet fortsat at være relativt veludbudt, da andre olieproducerende lande kan kompensere for faldende iransk eksport.
Artiklen er baseret på en analyse fra Julius Bär
