TDC NET har en klimaplan om at blive net-zero i 2030. Planen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi), som er erhvervslivets mest prestigefyldte klimastandard. Men selvom SBTi i mange sammenhænge hylder transparens, holder organisationen virksomheders godkendte klimaplaner bag lås og slå – hvilket gør det vanskeligt for interessenter at vurdere planernes reelle indhold. Peter Søndergaard Andersen, bæredygtighedschef i TDC NET, løfter sløret for, hvordan den danske netværksoperatør konkret har tænkt sig at blive net-zero allerede i 2030. Og det vil koste ekstra på finansieringsomkostningerne, hvis målet ikke nås.
Som den første virksomhed i verden har TDC NET fået godkendt et mål om at blive net-zero i 2030 af Science Based Targets initiative (SBTi). Derved har TDC NET rykket klimabarren betydeligt opad: selskaber, der taler om at være net-zero i 2040 eller 2050, sidder ikke længere ved rattet i klimabussen.
I forbindelse med valideringen af klimamålet har TDC NET udarbejdet og indsendt en udførlig plan til SBTi, hvori den danske netværksoperatør redegør for selskabets fremtidige reduktioner. Er man interesseret i at kigge nærmere i planen, går man dog forgæves. SBTi klassificerer nemlig medlemsvirksomhedernes indsendte klimaplaner som fortroligt materiale.
”Transparens er et vigtigt parameter for TDC NET. Derfor ønsker vi også at lægge så meget frem som muligt. Men der er nogle bindinger fra SBTi og ift. vores egne investeringsplaner, som betyder, at vi ikke bare kan lægge det hele frem. Planen indeholder eksempelvis fortroligt materiale om blandt andet vores investeringsplaner, som vi ikke kan dele med offentligheden”, siger Peter Søndergaard Andersen, bæredygtighedschef i TDC NET.
TDC NET har offentliggjort flere dokumenter, hvori selskabet fremlægger hovedlinjerne i klimaplanen. Det gælder blandt andet det nyligt offentliggjorte Sustainable-Linked Finance Framework. Sidste side i dokumentet er dog en lang disclaimer, hvoraf det blandt andet fremgår: “Failure to achieve any sustainability targets or goals set forth herein, will not constitute an event of default or breach of contractual obligations.” Det har altså ingen umiddelbare konsekvenser, hvis målet ikke nås.
Ifølge Peter Søndergaard Andersen er det imidlertid fejlagtigt at tro, at TDC NET ikke har hånden på kogepladen: ”Hvis vi ikke når vores klimamål, så kommer det til at koste. Helt konkret har vi indgået aftaler med investorer, hvor vi skal betale en højere rente, hvis vi ikke når vores klimamål. Derudover vil den kommende CO2-skat medføre yderligere omkostninger, hvis vi ikke omstiller os. Så det er bestemt ikke en gratis omgang.”
Det fremgår også af Finance Frameworket, at TDC NET havde et samlet scope 1, 2 og 3 aftryk på 185.000 ton CO2 i 2021 – heraf udgjorde scope 3 (der omhandler leverandørkæden) 101.000 ton CO2. Ifølge planen skal TDC NET reducere sit scope 3 aftryk med 5 pct. om året frem mod 2028. Herefter sættes forventningerne i vejret – fra 2028 til 2029 skal scope 3 aftrykket reduceres med 15 pct. og fra 2029 til 2030 med 45 pct. Men hvorfor skal reduktionerne hovedsageligt finde sted de sidste to år?
”Vi havde dialogen med SBTi, som kræver 4,2 pct. årlig reduktion – og det øgede vi så til 5 pct., fordi vi kan, plus det bringer os tættere på målet. Men vi håber bestemt, at vi kan levere højere reduktioner tidligere i processen. Og for scope 1 og 2 er reduktionskurven da også mere lineær, for der har vi mere kontrol. I forhold til scope 3 kommer vi i højere grad til at lægge skinnerne, mens vi kører”, siger Peter Søndergaard Andersen.
Han påpeger, at TDC NET formentlig vil gøre brug af klimakompensation for at nå helt i mål med de kraftige scope 3 reduktioner mellem 2028 og 2030. SBTi-regelsættet begrænser dog brugen af kompensationsværktøjet til 10 pct., hvilket TDC NET har tænkt sig at overholde. Spørgsmålet er så, hvordan TDC NET konkret har tænkt sig at reducere resten af scope 3 aftrykket, således at selskabet kan nå sit 2030-mål.
”En del af scope 3 reduktionerne drives af, at vi de seneste år har haft historisk høje investeringer i fibernet og mobilnet. Fremadrettet vil det niveau reduceres, og samtidig kommer vi til at arbejde med bæredygtige materialer og genbrug, når vi skal lægge forbindelser til eksempelvis nybyggeri i 2030” siger Peter Søndergaard Andersen.
Claus Strue Frederiksen
Læs hele Claus Strue Frederiksens artikel her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
