Valg 2022: Venstre foreslår i sin 2030-plan, at staten sælger sine aktier i børsnoterede Ørsted, ekskl. de hjemlige ni kraftværker, som kan siges at udgøre kritisk infrastruktur. Forslaget, der blev fremlagt for en uges tid siden, mødte massiv kritik fra venstrefløjen. SF kalder det endda fuldkommen vanvittigt at sælge kritisk dansk infrastruktur, selvom det ikke er tilfældet.
Umiddelbart virker den aktuelle Ørsted-case, herunder reaktionerne fra andre partier og de fleste mediers referat af sagen som et skoleeksempel på, hvordan et konkret politisk forslag i valgkampen kan drukne fuldstændig i usaglige argumenter og en overfladisk gengivelse i store medier, hvor politiske journalister nøjes med at holde mikrofon for forskellige partier.
Eksempelvis statsmediet Danmarks Radio holder på sin hjemmeside mikrofon for forskellige politiske partier med synspunkter om Venstres forslag. Men DR forsøger ikke at undersøge fakta, og hvad der er op og ned på sagen.
Eksempelvis SF slår på, at Ørsted sidder på kritisk infrastruktur, og at selskabet derfor ikke skal sælges. Det samme gør klimaminister Dan Jørgensen, blandt andet i Ekstra Bladet, som også videreformidler disse synspunkter.
Begge medier kunne dog nøjes med at starte med at læse Venstres oplæg omkring salg af statens Ørsted-aktier, hvor følgende oplyses: ”I Venstre mener vi, at vi skal beholde statens ejerandel af Ørsteds kraftvarmeværker, som i dag kun udgør en lille del af Ørsteds samlede forretning. I lyset af den aktuelle forsyningskrise er det det mest ansvarlige at gøre.”
Ni kraftvarmeværker eneste infrastruktur
For tiden er den eneste danske infrastruktur, Ørsted ejer, ni kraftvarmeværker, heriblandt H.C. Ørsted-værket ved Svanemøllen i København. Værkerne leverer fjernvarme til hver fjerde danske husstand, og brændslet er især biomasse. Kul forventes helt udfaset ved udgangen af 2024. Men bundlinjen er som sagt, at Venstre vil udskille kraftværkerne, så de ikke sælges sammen med Ørsted. Og den danske energikoncern har i dag langt hovedparten af sin aktivitet udenfor Danmark med fokus på bygning af havvindmølleparker over hele kloden fra USA til Asien.
Ifølge de fremlagte planer vil Ørsted også i fremtiden næsten udelukkende ekspandere udenfor landets grænser. Ingen af de nyinstallerede vindmølleparker, Ørsted har opført siden 2013, altså i næsten ti år, ligger på dansk grund (side 28 i præsentation). Og de nye og kommende vindmølleparker, som er vundet eller som der er indgået kontrakt om, ligger heller ikke i Danmark. De ligger blandt andet i Holland, USA og Taiwan.
Energiøer i Vesterhavet og Østersøen
Eneste store danske energiprojekt, som Ørsted kan komme til at deltage i de kommende mange år, er de to såkaldte energiøer i henholdsvis Vesterhavet og Østersøen, der er i en meget tidlig planlægningsfase, og som Ørsted overvejer at give bud på sammen med ATP.
Da Ørsted er en kommerciel børsnoteret virksomhed, vil det være ansvarspådragende for selskabets ledelse, hvis man går ind i ulønsomme projekter for at tækkes statens ambitioner som drivkraft i den grønne omstilling. Så hvis energiøerne viser sig at være ulønsomme, vil Ørsted næppe kunne deltage, og det vil ATP heller ikke kunne.
Oplægget er, at staten kommer til at eje 51 pct. af energiøerne og private aktører de øvrige 49 pct. Udbuddet er senest udskudt et år til efteråret 2023, og det ventes, at energiøen i Østersøen er operationel i 2033. Tænketanken Kraka skriver i en analyse, at ”risikoen forbundet med at investere i energiøen kan afskrække private investorer. Hvis risikoen er så stor, at private aktører kræver statslig støtte for at byde på øen, kan det svække statens afkast på projektet, som i sidste ende kan munde ud i en ekstraregning hos skatteborgerne. Danskerne bør være bekendt med denne risiko.”
Så venstrefløjens argument om, at Ørsted i dag udgør en vigtig aktør i den hjemlige grønne omstilling, virker meget letbenet – grænsende til det forkerte. Men det er selvfølgelig rigtigt, at Ørsted er en vigtig aktør i den globale grønne omstilling, hvor koncernen bliver drevet ud fra, hvor det giver et konkurrencedygtigt økonomisk afkast at udvikle den grønne forretning.
Vores bundlinje er, at de fleste politiske modargumenter mod at sælge statens ejerandel i Ørsted ikke rigtigt holder vand.
Morten W. Langer
