Økonomisk Ugebrev forventer, at SAS leverer et regnskab for årets 3. kvartal den 26. august, som er langt bedre end analytikerne forventer. Hvis man ser bort fra pilotstrejken, som er en engangsomkostning, er der god mulighed for et solidt driftsoverskud (EBITDA) på op mod en halv mia. SEK efter markant trafikvækst, højere belægningsprocenter, faldende priser på flybrændstof og højere priser på flybilletter.
Udgangspunktet er, at SAS i årets andet kvartal faktisk leverede et nydeligt driftsresultat (EBITDA) på minus 108 mio. SEK, og det var altså i et kvartal med lav corona-ramt trafik og høje priser på flybrændstof. SAS transporterede i de tre regnskabsmåneder, februar-marts-april, 3,8 mio. passagerer med en gennemsnitlig belægning på ca. 65 procent.
Det efterfølgende kvartal, maj-juni-juli, bliver ramt af indtægtstab fra pilotstrejken på 1,2 mia. kr., hvor der efterfølgende kan forventes tabsdækning fra de danske og svenske arbejdsgivers organisationer på op mod halvdelen af beløbet. Dette er baseret på et skøn ud fra tabsdækningen fra arbejdsgivernes konfliktkasser ved tidligere konflikter, som har ramt SAS. Se tidligere artikel i Økonomisk Ugebrev herom.
Det mest interessante er dog trafikudviklingen i det aktuelle kvartal. I maj fløj SAS med 1,77 mio. passagerer og i juni med 1,95 mio. passagerer, altså 3,7 mio. passagerer. Det svarer stort set til omfanget i det foregående kvartal, men altså på to måneder. I forhold til tidligere år vil det svare til, at SAS uden strejken ville havde transporteret i alt 5,5 mio. passager i kvartalet, eller ca. 40 procent mere end i det foregående kvartal.
Oveni kommer så, at belægningsprocenten, altså hvor stor en andel af de samlede transporterede flysæder, der har været besat, er steget til 70 procent i maj og 79 procent i juni. En så høj belægningsprocent er ikke set siden juni 2019.
Med andre ord tegner Q3-regnskabet for den rene drift (EBITDA) ekskl. flystrejken altså til at blive markant bedre end det foregående kvartal (der endte på minus 108 mio. SEK). Vi estimerer, at EBITDA-resultatet i Q3 bliver i omegnen af nul (før kompensation fra konfliktkasserne), og altså plus 400-600 mio. SEK korrigeret for flystrejken.
Vi bemærker, at SAS nu er i fuld aktivitet igen. Eksempelvis torsdag var der 101 planlagte SAS-afgange fra Kastrup, hvoraf kun seks blev aflyst. Til sammenligning var der, under strejken, den 12. juli planlagt 104 afgange fra Kastrup, hvoraf 40 blev aflyst. Mere end halvdelen af afgangene blev altså opereret normalt, da flyene blev driftet af andre, herunder SAS’ datterselskaber.
Med de nye pilotoverenskomster, fortsat massiv rejselyst og faldende priser på flybrændstof estimerer vi et normaliseret årsoverskud (EBITDA) på ca. 2-3 mia. SEK. på den korte bane og betydeligt højere, når den store spareplan rykker videre frem.
Og det er altså før eventuelle yderligere omkostningsbesparelser og genforhandling af den rentebærende gæld, hvor regeringerne i Norge, Sverige og Danmark allerede har accepteret at konvertere gæld på syv mia. kr. til nye aktier.
Vi har tidligere påpeget, at ledelsens melding om en rentebærende gæld på 30-40 mia. SEK giver et manipuleret billede af virkeligheden. Halvdelen af gælden er leasinggæld, som modsvares af leasingaktiver. Ifølge det seneste regnskab var der anden rentebærende gæld på 22 mia. SEK, og ca. en tredjedel var gæld til de nordiske stater, som nu konverteres. Af nettogælden på ca. 15 mia. SEK modsvares over halvdelen af den aktuelle likviditet samt af overskud på de interne pensionsforpligtelser.
Vores bundlinje er, at det er fornuftigt, at SAS ledelsen forsøger at skabe et mere lønsomt flyselskab, men også, at det sker ved at give et fortegnet billede af selskabets økonomiske og finansielle situation – for at fremme forhandlingspositionen med de forskellige parter, som nu skal være med til at betale for et mere effektivt SAS.