SBTi-reduktionsmål langt under FN-ekspertanbefalinger

Rockwool har en målsætning om at reducere CO2-aftrykket fra egne fabrikker med 2,5 pct. om året frem mod 2034. Danish Crown har forpligtet sig til at reducere CO2-aftrykket fra leverandørkæden, der udgør over 95 pct. af kødgigantens klimaregnskab, med 2 pct. om året. Begge selskabers mål er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), der også har godkendt et samlet CO2-reduktionsmål for Coca-Cola på 1,7 pct. om året. Selvom disse klimamål ligger langt under anbefalingerne fra en FN-ekspertgruppe, fastholder både Rockwool og Danish Crown overfor Økonomisk Ugebrev, at der er tale om ambitiøse målsætninger.

Rockwools klimaplan indeholder to centrale målsætninger: Reduktion af såkaldt scope 1 og 2 CO2-udledning fra egne fabrikker på 38 pct. frem mod 2034, med 2019 som baseline – altså en reduktion på 2,5 pct. om året. Oveni kommer et mål om at reducere det såkaldte scope 3 aftryk, der blandt andet omhandler CO2-udledninger i leverandørkæden, med 1,3 pct. om året.

Ifølge Rockwool er der tale om “ambitious, science-based global decarbonisation targets that have been verified and approved by the Science Based Targets initiative (SBTi).“

Som omtalt i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev anbefaler en FN-ekspertgruppe, at selskaber reducerer deres samlede scope 1, 2 og 3 CO2-udledninger med mindst 50 pct. frem mod 2030, med 2020 som baseline.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Rockwool om en kommentar til deres SBTi-godkendte klimamål, hvor særligt scope 3 målet med en årlig reduktion på 1,3 pct. forekommer meget beskedent i forhold til ekspertgruppens anbefalinger om en gennemsnitlig årlig reduktion på 5 pct., altså næsten fire gange mere.

Mirella Vitale, SVP med ansvar for bæredygtighed, marketing, kommunikation og public affairs i Rockwool, fastholder overfor Økonomisk Ugebrev, at Rockwools klimaplaner er ambitiøse. Hun påpeger i den forbindelse, at Rockwool var blandt de første energiintensive produktionsvirksomheder, hvis klimamål blev verificeret af SBTi.

Hun tilføjer, at Rockwool frivilligt har sat et reduktionsmål for scope 3, hvilket SBTi ellers ikke kræver af selskaber, hvis scope 3 udgør mindre end 40 pct. af deres samlede CO2-aftryk: ”Vi gjorde det, fordi vi anerkender, at det at nå et CO2-neutralt samfund kræver, at man ser ud over produktionen og mod at minimere emissioner i hele livscyklussen, inklusive end-of-life. Vi har også for nylig forpligtet os til at opnå net-zero drivhusgas-emissioner inden 2050.”

Danish Crown har også fået godkendt klimamål af SBTi. Slagterigiganten skal frem mod 2030 reducere deres scope 1 og 2 CO2-aftryk med 42 pct. og scope 3, der udgør over 95 pct. af selskabets klimaaftryk, med 20 pct., med 2020 som baseline.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Danish Crown om særligt scope 3 målet på 2 pct. årlig reduktion ikke er en anelse uambitiøst sammenlignet med anbefalingerne på 5 pct. årlig reduktion fra FN-ekspertgruppen – altså over dobbelt så højt.

Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, forklarer, at scope 3 CO2-udledningerne ikke stammer direkte fra Danish Crown, men derimod fra leverandører som Danish Crown samarbejder med: ”Det er eksempelvis de landmænd, som leverer dyr til Danish Crown, logistikaktører som Mærsk og DFDS og emballageproducenter som eksempelvis Færch Plast.”

Han tilføjer, at Danish Crown har forpligtet sig til at reducere deres scope 1 og 2 CO2-udledning med 170.000 ton i 2030. For scope 3 lyder det konkrete CO2-reduktionsmål på 2,5 mio. ton i 2030 – i 2020, der er sat som baseline, var scope 3 aftrykket på 12,2 mio. ton.

”Det er derfor vores opfattelse, at vi er helt i tråd med FN-ekspertgruppens anbefalinger for mid-term targets på CO2e, da vi har udtaget et SBTi eller Race to Zero target. Og vi offentliggør – modsat en del andre virksomheder – allerede vores reduktioner årligt for alle tre scopes og ligeledes beskriver, hvordan vi arbejder med reduktioner i hver af de tre scopes”, siger Jens Hansen.

Jens Hansen uddyber ikke, hvorfor han mener, at Danish Crowns SBTi-mål er i tråd med FN-ekspertgruppens anbefalinger, hvilket de konkrete procentreduktioner ikke tyder på.

Læs resten af artiklen her

Claus Strue Frederiksen