Det kriseramte edtech selskab Shape Robotics er de seneste uger fordoblet i børsværdi. ØU har tidligere vurderet, at aktien var eget høj risikom, men at aktien var kommet for langt ned. På den korte bane er klarhed om likviditets situationen og genvalg af en revisor de mest kritiske forhold.
Den 20. december skrev vi i ØU Formue følgende:
“Ugens største taber var Shape Robotics med en halvering af kursen til godt to kroner. Vi har fulgt historien på sidelinjen, og der er ingen tvivl om, at den pressede likviditet, øget mistillid til CEO’en og frygt for urent trav, tynger aktien hårdt.
Det skal dog bemærkes, at selskabets ledelse ikke har nedjusteret årsforventningen, EIFO og Danske Bank er gået med til en betalingsordning, og at den nye bestyrelsesformand efter private aktieopkøb har stillet likviditetsbistand i udsigt. På det grundlag må Shape ses som en case, med meget høj risiko, men hvor aktien meget let vil kunne fordobles – i forhold til den aktuelle børsværdi på 42 mio. kr.”




