Skattely-selskaber bør udelukkes fra offentlige udbud

Dette forår præsenterer et EU-udvalg en række an­befalinger til, hvordan EU kan styrke kampen mod skattely. Udvalgets danske chefforhandler, Niels Fugl­sang, løfter her sløret for, hvad han forventer vil være hovedtrækkene i de kommende anbefalinger. Han vurderer, at der er behov for at stramme kriterierne for EU’s skattelyliste, og at EU bør indføre en såkaldt cooling-off periode for højtplaceret skattepersonale, når de skifter fra myndigheder til private selskaber. Også potentielle interessekonflikter, der kan opstå, når firmaer agerer både skatterådgiver og revisor, har vakt udvalget interesse. Redaktør Claus Strue Frede­riksen har talt med Niels Fuglsang.

”I kampen mod skattely skal vi sætte hårdt mod hårdt. Hvis man agerer i skattely eller udnytter et, så skal hammeren falde. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at acceptere, at visse rigmænd og store selskaber ikke betaler deres del til fællesskabet. Derfor bør vi bringe sanktionsvåbnet i spil overfor de lande, virksomheder og enkeltpersoner, der deltager i fiksfakserierne”, siger Niels Fuglsang, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet og cheffor­handler for et EU-udvalg, der skal bekæmpe skattely.

”De nuværende sanktioner er ikke hårde nok. Hvis det stod til mig, skal selskaber, der udnytter skattely, udelukkes fra offentlige udbud. Og hvis et land tilbyder selskaber eks­tremt lave skatter eller har bankhemmeligheder, så vi ikke kan se, hvem der overfører penge dertil, så bør EU indføre straftold på pengeoverførelser til og fra landet”, siger han.

Udvalget, som Niels Fuglsang står i spidsen for, er i færd med at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan EU kan styrke kampen mod skattely. Selvom rap­porten først forventes færdig i foråret, løfter Niels Fugl­sang her sløret for, hvad han forventer vil være hovedlin­jerne i rapporten.

”Hårdere sanktioner har været på bordet. Men det er faktisk mere kontroversielt, end man umiddelbart skulle tro – så det kommer næppe med i denne omgang. Men hel­digvis er det på lange stræk op til medlemslandene selv at afgøre, hvordan de vil skride ind overfor virksomheder, der gør brug af skattely. Eksempelvis kunne vi jo i Danmark selv beslutte, at virksomheder, der udnytter skattely, ikke kunne få del i Corona-hjælpepakkerne”, siger Niels Fuglsang. Han vurderer, at rapporten blandt andet kommer til at anbefa­le ændringer i kriterierne for EU’s skattelyliste.

De nuværende kriterier indebærer ifølge Niels Fugl­sang, at en lang række lande, der bør betragtes som skat­tely, ikke er på EU’s liste. Eksempelvis er lande som Cay­manøerne, der tilbyder lav skat til alle – for Caymanøernes vedkommende er selskabsskatten nul procent – ikke på EU’s skattelyliste.

Indgår lande derimod såkaldte sweetheart deals, hvor de tilbyder store selskaber særlige skatterabatter, som an­dre virksomheder ikke har ret til, så risikerer de at ende på EU’s sorte liste, medmindre landet selv er medlem af EU. De nuværende kriterier indebærer nemlig, at EU-med­lemslande automatisk er undtaget skattelylisten.

”Irland har lavet en aftale med Apple, der betyder, at Apple kun betaler 0,005 procent i selskabsskat. Men da Irland er medlem af EU, optræder Irland ikke på skattely­listen. Om vi kan komme igennem med en ændring her, er desværre tvivlsomt. Men det ændrer ikke ved, at det er problematisk at undtage lande, der tilbyder store selska­ber særligt favorable skattevilkår, blot fordi de pågælden­de lande er EU-medlemmer”, siger Niels Fuglsang.

Et andet område, der har vakt udvalgets interesse og som formentlig vil blive omtalt i rapporten, er de poten­tielle interessekonflikter, der kan opstå, når firmaer age­rer både skatterådgiver og revisor.

”Der synes umiddelbart at være en interessekonflikt, hvis man på den ene side rådgiver en virksomhed om skat og samtidig også reviderer virksomhedens regnskab. Der­for ser vi på, om der er behov for at stramme reglerne. I den forbindelse har vi også noteret os, at en af branchens helt store spillere (EY, red.) har meldt ud, at de vil op­splitte forretningen i et selvstændigt konsulenthus og et selvstændigt revisionshus, blandt andet for at undgå den slags interessekonflikter”, siger Niels Fuglsang.

Der pågår i udvalget også en debat om, hvorvidt der bør indføres en såkaldt cooling-off periode for højtplaceret skat­tepersonale, der har indflydelse på skattereglerne og som ønsker at skifte til det private. Ifølge Niels Fuglsang er an­ledningen til diskussionen den tidligere skattechef i OECD, Pascal Saint-Amans, nylige skifte til den private sektor.

Læs resten af Claus Strue Frederiksens artikel her.

Claus Strue Frederiksen