Research baseret på vurderinger og kilder identificeret af chatgpt.
Hvis USA lægger ekstra 10% straftold på varer ved import (enten generelt eller specifikt på Danmark), rammer det dansk eksport gennem en ret enkel mekanik: danske (eller “dansk-oprindelige”) varer bliver dyrere i USA, så enten falder salget – eller også må virksomhederne æde noget af regningen i form af lavere avance.
Her er de vigtigste konsekvenser for dansk eksport – og hvad der typisk afgør, hvor hårdt det rammer.
1) Eksponeringen er stor – men “dansk eksport” til USA er ikke lig med “varer sendt fra Danmark”
USA er Danmarks største eksportmarked. I 2024 kom ca. 18% af Danmarks eksportindtægter fra USA, og den samlede eksport til USA var 366,4 mia. kr. (varer 248,6 mia. kr., tjenester 117,8 mia. kr.).
Men: Danmarks Statistik peger på, at 75% af vareeksporten til USA i 2024 ikke krydsede den danske grænse (typisk varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning/produktion i udlandet).
Det betyder, at en del af “dansk eksport til USA” i statistikken kan være produceret uden for Danmark – og tolden afhænger i praksis af oprindelsesland (rules of origin), ikke af om indtægten er registreret som “dansk eksport”.
Konsekvens: Den direkte “told-ramte” del kan være mindre end toplinjetallet antyder, men effekten kan stadig være stor for de virksomheder/produktkategorier, der faktisk leverer dansk/EU-oprindelse ind i USA.
2) Direkte pris- og volumeneffekt: 10% dyrere landingspris
En 10% straftold betyder typisk:
USA-køberen betaler 10% mere, medmindre eksportøren giver rabat.
Mange handler ender som en delt byrde: noget i højere slutpris, noget i lavere dansk avance.
Hvor meget eksporten falder afhænger især af:
Prisfølsomhed (er der lette alternativer fra fx USA/Canada/Mexico/Asien?),
Kontrakttype (fastpriskontrakter vs. genforhandling),
Produktets “kritikalitet” (nødvendige inputs tåler ofte mere prisstigning end “nice-to-have” varer).
3) Hvem er mest udsat? Særligt de store varegrupper, der faktisk krydser grænsen
For den del af vareeksporten til USA, der krydser dansk grænse, var de største grupper i 2024:
Kemikalier og kemiske produkter (inkl. medicinalvarer): 21,5 mia. kr.
Maskiner (ekskl. transportmidler): 19,6 mia. kr.
Det er typisk her, en 10% straftold hurtigst kan slå igennem i:
lavere volumener (hvis kunden kan substituere), eller
flytning af sourcing/produktion, eller
lavere marginer.
4) Tjenester rammes ikke direkte af vare-told – men kan rammes indirekte
En importtold gælder varer, ikke tjenesteydelser. Dansk tjenesteeksport til USA er samtidig stor og bl.a. domineret af søtransport og royalties/licenser.
Så på papiret er en stor del af Danmarks USA-indtjening mindre direkte toldfølsom – men indirekte kan der komme effekt, hvis varehandlen bremser og dermed dæmper aktivitet i værdikæder.
5) Virksomhedernes “omkørsler”: produktion i USA kan neutralisere tolden
Danmark har meget dybe investeringer og tilstedeværelse i USA, bl.a. 950+ dansk-kontrollerede datterselskaber i USA med ~91.000 ansatte (opgjort for 2023).
Det gør det realistisk for nogle koncerner at:
flytte mere produktion/assembly til USA,
skifte leveringskæde så oprindelsen ændres,
eller absorbere tolden midlertidigt for at holde markedsandele.
6) Risikoen for modreaktion og eskalation
EU har tidligere svaret igen på amerikanske toldtiltag med modforanstaltninger.
Hvis en 10% straftold udløser en bredere handelskonflikt, kan det give:
mere usikkerhed for eksportører,
større kurs- og investeringsreaktioner,
og risiko for at flere produktkategorier bliver mål.
Hvad betyder det “i kroner og øre”?
Som tommelfingerregel: En 10% told er stor nok til at flytte ordrer, hvis markedet er konkurrencepræget, men ikke nødvendigvis stor nok til at stoppe salg af specialiserede/brands/kontrakttunge produkter. Det mest sandsynlige er en kombination af:
noget lavere volumen,
noget lavere margin,
og gradvis omlægning af produktion/oprindelse for de mest udsatte varestrømme.
