Sveriges Riksbank har sat renten op til 0 procent, så nu er der kun fem centralbanker, som har negative renter. Rentestigningen er bl.a. begrundet i en stærkt øget gældsætning i husholdningerne.
Uddrag fra Nordea:
Mens der ikke var noget nyt under solen fra Norges Bank, satte Riksbanken i Sverige, som ventet, renten op til nul %. Selvom rentestigningen var ventet, kommer den alligevel på et pardoksalt tidspunkt, hvor svensk økonomi i den grad er blevet ramt af den internationale afmatning, arbejdsløsheden stiger og væksten kun vil lande omkring 1% over det kommende år.
Riksbanken begrunder dog beslutningen i, at den lange periode med negative renter har ført til en markant stigning i husholdningernes gældsætning som følge af eksorbitante stigninger i boligpriserne. Det gør dem særligt udsatte, hvis økonomien kommer ud i en større krise. Riksbanken har derfor også argumenteret for, at skattepolitikken skal indrettes til at undgå større udsving på ejendomsmarkedet ligesom makroprudentielle tiltag skal gøre det. Sverige har over de seneste år strammet især kravene til afdragsprofilen på boliglån.
Der er nu kun fem centralbanker tilbage i verden med negative renter. ECB, Nationalbanken, SNB (Schweiz), BoJ (Japan) samt MNB (Ungarn). For alle bankers vedkommende er de negative renter begrundet i valutariske forhold. Nationalbanken skygger ECB som følge af fastkurspolitikken, og eftersom den danske krone gennem lang tid har været relativt stærk i forhold til centralpariteten er Nationalbankens rente aktuelt 25bp lavere end ECB’s. For Schweiz’s vedkommende er det ligeledes en stærk valutakurs over for euroen, som er årsagen til, at banken for tiden har en lavere rente end ECB. Eftersom der ikke er udsigt til, at ECB ændrer på renten i lang tid fremover skal vi altså ikke vente, at nogen af de banker følger Riksbankens eksempel før tidligst i 2022. Også i Japan og Ungarn har det været hensyn til landenes valutaer og inflationsmålsætninger, som har været årsagen til, at de negative renter er blevet indført. En negativ rente anvendes til at svække valutaen og dermed indirekte hjælpe inflationen til at stige gennem en bedre konkurrenceevne og højere importerede priser.
