Danske Bank hæfter sig ved et stigende antal smittede i USA og ved europæernes bestræbelser på at lukke op for økonomien. Mange regeringer forlænger hjælpepakkerne. Det viser, at genopretning kan blive langt sværere end ventet.
Antallet af nye COVID-19-tilfælde har været stigende de seneste dage i USA. Antallet af nye tilfælde var 32.000 søndag sammenlignet med 20.000 for en uge siden, og antallet af nye tilfælde har ellers generelt være stabilt i den seneste måned (det højeste daglige tal for nye tilfælde har været 37.000 i USA). Antallet af test kan til dels forklare, hvorfor tallet for nye smittede har stabiliseret sig på et højt niveau, men da andelen af positive tests også stiger, er der grund til bekymring. Apple oplyste fredag, at man midlertidigt vil lukke butikker i USA, og at man havde set en stigning i antallet af nye tilfælde i Arizona og Florida.
Italiens regering arbejder på en plan om at øge infrastrukturinvesteringerne og sænke momsen i et forsøg på at kickstarte økonomien oven på den betydelig skade, som COVID-19 har haft på den italienske økonomi, sagde premierminister Giuseppe Conte søndag efter et otte dages lukket møde med ministre og erhvervsledere. Regeringen forventes at fremlægge en reformplan i september. Italiens nationalbank forventer et fald i BNP på 9 % i år med en kun gradvis stigning i 2021 og 2022 på 2-5 %, hvilket indebærer, at BNP ved udgangen af 2022 kun forventes at være omkring 2 % over niveauet for 20 år siden. Italiens åbenlyse problem er dog en høj offentlig gældsbyrde på 150 % af BNP, men Conte lobbyer for en højere andel af tilskuddene i ‘Next Generation EU’ reformpakken og sagde angiveligt i en videokonference med EU’s ledere herom fredag, at der ‘absolut’ må indgås en aftale i juli. Italiens regering har allerede godkendt finanspolitiske pakker svarende til 75 mia. euro, og det forventes, at Conte vil bede om yderligere 10 mia. euro i løbet af sommeren.
Efterhånden som forbrugsniveauet og hverdagen vender tilbage i fleste europæiske lande, drøfter regeringerne, hvordan de indførte støtteordninger, som holder 45 mio. arbejdspladser i gang i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien, kan udfases (FT.com). De fleste regeringer har valgt at forlænge pakkerne til ind i efteråret, men der er andre omkostninger forbundet med dette end de kortvarige effekter på staternes finanser. En væsentlig del af støtteordningerne dækker sektorer, som forventes at ligge underdrejet i mere end et par år, som for eksempel turismen. Frygten for en længere periode med støtteordninger vil skabe ‘zombie jobs’, der vil være ødelæggende for økonomien på lang sigt, men de kortvarige sociale konsekvenser af at fjerne støtteordningerne kan blive ubærlig for Europas politikere.