Spekulationsporteføljen skruer ned for kortsigtet risiko

Januar har været en vanskelig start på året for Spekulationsporteføljen, som ligger 2 procentpoint efter Copenhagen Benchmark. Vi planlægger at holde lav profil på kort sigt, indtil vi ser en tydeligere retning i investorernes forventninger til det kommende års indtjening hos de børsnoterede selskaber.

Copenhagen Benchmark startede flot med en stigning på 3,9 pct. i første halvdel af januar, men derefter blev hele stigningen sat over styr i løbet af de følgende syv børsdage.

Onsdagens fald i Copenhagen Benchmark på 2,3 pct. var det største kursfald på en enkelt dag siden den 29. september 2022, og så var aktiemarkedet 2023 pludselig sat tilbage til start.

Den manglende stabilitet i markedet har medført langt flere handler i Spekulationsporteføljen, end vi normalt ville have foretaget, i forsøget på at fange aktiemarkedets stemning. Men måske er den rigtige konklusion på årets første handelsmåned, at der blandt aktiemarkedets dominerende investorer ikke er en entydig stemning endnu.

Vi valgte derfor i slutningen af ugen at reducere investeringsgraden i Spekulationsporteføljen.

Det kan på kort sigt betyde, at vi går glip af starten på et eventuelt aktierally, men den pris er vi parate til at betale for at undgå noget, som er endnu værre. Nemlig at halse efter kortsigtede stigninger i et marked, som svinger forvirret op og ned.

I sådan et marked er kortsigtede handler dømt til at handle på gårsdagens nyheder, som ikke er relevante i dag. Og det er en sikker underskudsforretning i længden.

Selvom Spekulationsporteføljen pr. definition er højrisiko og kortsigtet, vælger vi altså på kort sigt at skrue lidt ned for risikoen.

Bruno Japp