Stærkt 1. kvartal for de store efter prisforhøjelser

De store europæiske børselskaber har leveret stærke 1. kvartalsresultater, hvor overskuddene er steget markant, mens selskabernes omsætning er stort set uændret. Særligt fødevareselskaberne synes fortsat med stor succes at øge deres salgspriser for at løfte egne overskud, også selvom deres egne inputpriser er faldet markant de seneste måneder.

Investorerne havde med spænding afventet 1. kvartalsregnskaberne for de store børsnoterede selskaber i USA og Europa. Nu har de fleste selskaber i S&P 500 leveret regnskab, og 269 selskaber i det europæiske Stoxx600 indeks har også leveret resultater for 1. kvartal. De foreløbige tal viser, at selskaberne under ét kun har øget omsætningen med 0,7 pct., mens overskuddene er løftet hele 9,5 pct.

Overordnet har selskaberne altså formået at tjene flere penge baseret på et uændret salg.

Graver man et spadestik dybere og kigger på de enkelte sektorer, er billedet en del mere nuanceret. Største vindere har uden tvivl været finansielle selskaber og forsyningsvirksomheder. Banker og anden finansvirksomheder har kun øget omsætningen med 8 pct., men overskuddene er øget 50 pct., blandt andet i kølvandet på kursgevinster på finansmarkederne og højere udlånsrenter.

Forsyningsvirksomhedernes omsætning er faldet 25 pct., men samtidig har de øget overskuddene med 51 pct. De faldende energipriser er langt fra blevet sendt videre til slutkunderne, og det har skabt grundlag for stigende overskud.

Broget billede i Large Cap-indeks
Når det kommer til de brancher, som det danske Large Cap-indeks er tungt vægtet i, så er billedet mere broget.

Generelt har de store europæiske health careselskaber øget omsætningen med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og overskuddene er løftet 1,8 pct. Med andre ord er der nogenlunde balance mellem salgsvækst og overskudsvækst her. Industriselskaberne i Stoxx600 har i årets første kvartal øget salget med 9 pct., men deres gennemsnitlige overskud er faldet 1 pct.

Med andre ord har industriselskaberne over en bred kam formået at vælte stigende inputomkostninger over på kunderne, så bundlinjen stort set har været uændret.

Til gengæld har 74 pct. af industriselskaberne leveret højere overskud, end analytikerne havde forventet, og kun 21 pct. har skuffet.

Her var det forventningen, at selskaberne ikke ville kunne præstere denne realiserede salgsvækst, idet 80 pct. har overrasket positivt på salget. Uden de højere indtægter havde overskudsudviklingen været endnu mere afdæmpet.

Fest hos de store techselskaber
De store techselskaber i Europa har virkelig holdt fest. Overskuddene er øget 46 pct., baseret på en salgsfremgang på kun 9 pct.

Fremgangen er antageligt baseret på moderate prisforhøjelser til slutkunderne sammen med massefyringer i techselskaberne, hvor alt overflødigt fedt er skåret væk, blandt andet til nye udviklingsprojekter.

Selskaberne indenfor ikke-cykliske forbrugsvarer, blandt andet basale fødevarer og bryggerier, har haft et rigtig godt kvartal. Salget er øget 15 pct., samtidig med at overskuddet er løftet 9 pct.

Da forbrugernes private indkøb i reale termer generelt er faldet, samtidig med at salgspriserne er steget, har denne sektor i den grad haft held med at øge overskuddet ved at sætte salgspriserne op. Et eksempel på, hvad der måske særligt er ved at ske i fødevaresektoren, viser prisudviklingen på en basal fødevare som hvedemel.

På den ene side viser det seneste nettoprisindeks fra Danmarks Statistik for april, at prisen på mel er steget over 30 pct. fra marts sidste år.

På den anden side viser data fra den europæiske råvarebørs, hvor der handles hvedemel, at prisen senest er faldet til det samme leje som for over et år siden.

Prisstigningen på hvedemel efter Ruslands angreb på Ukraine i marts 2022 er altså neutraliseret i dag. Men det ses slet ikke i forbrugerpriserne.

Morten W. Langer