Status på Q2: Mid og large cap-selskaber svømmer i penge

Beholdningen af kontanter svulmer, og likviditets­bufferen holdes klar til usikre tider, nye investerin­ger eller udbyttebetalinger: De mellemstore og store danske børsselskaber havde i første halvår markant fremgang i cash flow fra den egentlige drift. Stignin­gen i investeringerne i anlæg og IT er dog mere mode­rat: Virksomheder er forsigtige, men samtidig stærkt rustede til at udbetale mere til aktionærerne, tilba­gebetale lån – og til at købe virksomheder op, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kortlægning.

Driften i Danmarks store og mel­lemstore børsnoterede selskaber kaster stadigt flere kontanter af sig: Pengestrømmen fra driftsaktiviteter voksede med over 20 pct. fra første halvår 2022 til første halvår 2023.

Men virksomhederne er forsigtige og skruer kun for­sigtigt op for investeringerne, der kun steg otte pct. – altså tæt på inflationsudviklingen.

Sådan lyder konklusionen på en kortlægning af pen­gestrømmene i de 43 mellemstore og store danske børs­noterede virksomheder i første halvår af 2023. Vi har medtaget de virksomheder, der har offentliggjort en pen­gestrømsopgørelse for første halvår 2023. Det betyder, at virksomheder med skæve regnskabsår, for eksempel Coloplast, ikke er med i opgørelsen.

I gennemgangen medregner vi i første omgang heller ikke de tre tungeste danske virksomheder, når det gæl­der pengestrømme fra driften: Novo Nordisk, A.P. Møl­ler-Mærsk og Ørsted. Det skyldes, at tallene i disse tre virk­somheder er så store og har udviklet sig så dramatisk, at de helt vil dominere billedet af udviklingen i hele gruppen af mid og large cap virksomheder.

Fremgang over en bred front

Blandt de 43 mid og large cap-virksomheder, der i første omgang indgår i opgørelsen, vises nogle klare tenden­ser: Det er ikke mindst de pharma- og medicotekniske virksomheder, som Bavarian Nordic, Genmab, Lundbeck, Zealand, Demant og GN, der kan opvise en klar fremgang i pengestrømme fra driftsaktiviteter.

Også byggerelaterede virksomheder som MT Højgaard, HusCompagniet, Solar og Rockwool har været i stand til at vride mange flere kontanter ud af driften end i første halvår 2022.

Også IT-virksomheder som cBrain, Columbus og Net­company viser klar fremgang i pengestrømmen fra drif­ten. En del virksomheder begyndte allerede i slutningen af 2021 at bremse op for ekspansionen. De har især kunnet øge pengestrømme fra driften ved at arbejde intensivt på at få arbejdskapitalen ned.

Det gælder ikke for Vestas, hvor arbejdskapitalen trækker betydeligt ned i den samlede opgørelse. Q2-re­sultatet blev løftet af blandt andet en højere prissætning. Men vindmølleproducenten er den virksomhed, der i før­ste halvår leverede den absolut ringeste pengestrøm fra driftsaktiviteter – på minus 6,9 mia. kr.

Nogle af de mest markante fremgange i investeringsni­veauet i første halvår ses hos pharma og medico-virksom­heder som Bavarian Nordic, Genmab og Lundbeck og i mindre grad hos Demant og GN.

Investeringerne er her opgjort som investeringer i ma­terielle og immaterielle aktiver samt i projekter og produktrettigheder. Opkøb og finansielle investeringer er ikke medregnet her. Netop disse rene Capex (capital expenditu­re)-investeringer er generelt kun steget lidt mere end infla­tionen, som i første halvår 2023 var på 4-8 pct. i Danmark og endnu højere i mange andre europæiske lande.

Det kan overraske efter de klare meldinger, der sidste år kom fra en række virksomheder om, at de ville skrue investeringerne i vejret. At selskaberne over en bred kam holder igen, kan meget vel skyldes de mere afdæmpede makroøkonomiske udsigter.

Tre store dominerer stadig mere

Tallene fra Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted viser, at de tilsammen er blevet endnu mere domineren­de, også når det gælder investeringer. Især Novo Nordisk markerer sig med en fremgang i Capex fra 4,4 mia. kr. i første halvår 2022 til 11,8 mia. kr. i første halvår 2023.

Ørsteds investeringer er i første halvår nået op på 16,1 mia. kr., og energiselskabets investeringer er dermed lige så store som de samlede investeringer i de 43 øvrige virk­somheder uden for gruppen af ”de tre store” tilsammen.

A.P. Møller-Mærsks investeringer ligger stadig på et højt niveau, selv om de er skruet betydeligt ned fra første halvår 2022.

De tre stores dominans bliver endnu mere tydelig, når man ser på den frie pengestrøm (pengestrømme fra driftsaktiviteter minus pengestrømme til capex). Men en fri pengestrøm på 46,6 mia. kr. i Novo Nordisk og på 44,9 mia. kr. i A.P. Møller-Mærsk ser den samlede frie penge­strøm hos de 43 (uden for de tre store) på 17,3 mia. kr. temmelig beskeden ud.

Investeringerne og den frie pengestrøm, der populært sagt kan bruges til at udbetale til aktionærerne, til at tilba­gebetale lån med eller til at købe op med – gør det klart, at især Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk er blevet endnu stærkere – og i fremtiden kan de komme til at dominere endnu mere i dansk erhvervsliv.

Morten A. Sørensen