AI-boomet er på vej mod en alvorlig finansiel krise, fordi teknologiselskaberne investerer hundredvis af milliarder dollar i datacentre, som elnettet ikke kan levere strøm til.
Samtidig er obligationsinvestorerne begyndt at kræve markant højere renter for at finansiere udbygningen. Det kan udløse et nyt kreditmarkedskrak med paralleller til finanskrisen i 2007-2008, vurderer tidligere Saxo Bank-cheføkonom Steen Jakobsen fra Limus Advisory.
Han forudser en aktiekorrektion på 30 procent i første halvår 2027. Men på længere sigt ser han samtidig et historisk investeringsskifte, hvor energi, elnet og fysisk infrastruktur bliver de store vindere på bekostning af den digitale økonomis dominans.
Det er hovedbudskabet i Steen Jakobsens præsentation The 90/10 Model: The Future is Calling, fremlagt ved EEX Nordic Trader Party & Workshop i København den 5. november 2026.
Præsentationen indeholder fire centrale forudsigelser: Et fysisk sammenbrud mellem AI-efterspørgsel og energiinfrastruktur, en forestående krise i finansieringen af AI, en revolution af energihandlen gennem blockchain og en langsigtet omfordeling af kapital fra digitale virksomheder til den fysiske økonomi.
1. AI-investeringerne eksploderer, men elnettet kan ikke følge med
Det første centrale problem er den enorme forskel mellem den hastighed, hvormed teknologiselskaberne investerer i AI, og den tid det tager at etablere den nødvendige energiinfrastruktur.
Ifølge Steen Jakobsen kan et nyt datacenter typisk etableres på ét til tre år, mens nye transmissionsforbindelser, nettilslutninger og øvrig elektrisk infrastruktur kan tage fem til 15 år.
Det skaber et potentielt tidsmæssigt misforhold på to til 14 år, hvor investeringer i datacentre er gennemført, men hvor anlæggene endnu ikke kan udnyttes fuldt ud.
Problemet bliver særlig alvorligt, fordi investeringerne i stigende grad finansieres med gæld.
Obligationsrenterne skal betales, uanset om datacentrene er kommet i drift eller ej.
Jakobsen betegner denne situation som AI-økonomiens fundamentale modsætning: Verdens hurtigst voksende investeringscyklus afhænger af en af verdens langsomst reagerende infrastrukturer.
Han henviser blandt andet til International Energy Agencys beregninger af den kommende globale efterspørgsel efter elektricitet.
IEA forventer ifølge præsentationen, at det globale elforbrug vil stige med omkring 1.100 TWh årligt i perioden 2026-2030. Det svarer til en årlig vækst på 3,6 procent og ligger betydeligt over den gennemsnitlige årlige stigning på cirka 700 TWh i perioden 2015-2025.
Datacentrene er den hurtigst voksende del af efterspørgslen.
Deres globale elforbrug ventes næsten fordoblet fra 485 TWh i 2025 til omkring 950 TWh i 2030. AI-orienterede datacentres elforbrug ventes at tredobles frem mod 2030.
I USA kan datacentre ifølge IEA komme til at stå for omkring halvdelen af den samlede vækst i efterspørgslen efter elektricitet frem mod 2030.
Udviklingen skaber en helt ny type efterspørgsel efter strøm.
AI-agenter og automatiserede systemer arbejder døgnet rundt. Derfor bliver AI-relateret elforbrug i stigende grad en permanent grundbelastning frem for en traditionel efterspørgsel, der følger menneskers døgnrytme.
Præsentationen henviser til, at Googles månedlige behandling af AI-tokens er vokset omkring syv gange fra maj 2025 til maj 2026, mens antallet af daglige AI-agentforespørgsler hos Cloudflare er steget 1.700 procent på et år.
Jakobsens pointe er, at AI-industrien ikke alene skal bruge mere energi. Den skal også have adgang til stabil, kontinuerlig og garanteret levering.
Kilder i præsentationen: IEA Electricity 2026, IEA Key Questions on Energy and AI, Google I/O og Cloudflare Q2 2026.
2. Fire teknologigiganter investerer 750 milliarder dollar på ét år
Størrelsen af investeringsbølgen illustreres af de fire største amerikanske teknologiselskaber.
Ifølge præsentationen vil Amazon, Alphabet, Microsoft og Meta tilsammen investere omkring 750 milliarder dollar i 2026.
| Selskab | Investeringer 2026 |
|---|---|
| Amazon | 220 mia. dollar |
| Alphabet | 200 mia. dollar |
| Microsoft | 190 mia. dollar |
| Meta | 140 mia. dollar |
| Samlet | 750 mia. dollar |
Tallene er baseret på selskabernes forventninger, og Microsofts tal vedrører selskabets regnskabsår.
Alene i andet kvartal 2026 investerede de fire koncerner ifølge præsentationen omkring 170 milliarder dollar, svarende til en stigning på 28 procent fra det foregående kvartal.
Steen Jakobsen forventer, at de samlede årlige investeringer kan nærme sig 1.000 milliarder dollar i 2029.
Han fremhæver desuden IEA’s opgørelse, der viser, at de fem største teknologiselskaber nu investerer mere, end der globalt bliver investeret i produktion af olie og gas.
Det illustrerer det markante økonomiske skifte, der er i gang.
Men mens teknologiselskaberne kan træffe investeringsbeslutninger fra kvartal til kvartal, kan den fysiske infrastruktur ikke følge samme tidsplan.
Dermed risikerer en stigende del af investeringerne at ende som kapital bundet i anlæg, der ikke kan producere den forventede omsætning.
3. Europa: 481 GW efterspørges, men kun 15 GW er installeret
Et af præsentationens mest opsigtsvækkende tal stammer fra en analyse fra Goldman Sachs dateret 8. oktober 2026.
Den viser ifølge Jakobsen, at der i Europa inklusive Storbritannien er anmodninger om nettilslutning af datacentre svarende til samlet 481 GW.
Til sammenligning var der ved udgangen af 2025 kun installeret omkring 15 GW datacenterkapacitet målt som IT-belastning.
Det betyder, at den eksisterende kapacitet kun svarer til omkring tre procent af den samlede efterspurgte tilslutningskapacitet.
Europæiske datacentre – kapacitet i GW
0150300450600TilslutningsønskerInstalleret ultimo 20252035 – basisscenarie2035 – positivt scenarie
Kilde: Goldman Sachs, 8. oktober 2026, gengivet af Limus Advisory. Tilslutningsanmodninger er ikke det samme som forventet realiseret kapacitet.
Goldman Sachs vurderer ifølge præsentationen, at den installerede europæiske datacenterkapacitet kan nå 60-80 GW i 2035 afhængigt af scenariet.
Det svarer til en firedobling eller femdobling af den eksisterende kapacitet, men kun en brøkdel af de aktuelle anmodninger.
Jakobsen understreger derfor, at investorerne bør skelne mellem annoncerede projekter, kontrakter og faktisk leveret kapacitet.
En ansøgning om nettilslutning er i hans optik blot en option. Først når et datacenter er tilsluttet og kan producere, er der tale om et reelt indtjeningsskabende aktiv.
Han peger desuden på, at mere end 2.500 GW vedvarende energi, batterier og større elforbrugende projekter globalt er fanget i køer til elnettet.
Kun omkring 13 procent af den kapacitet, som blev ansøgt om i USA i perioden 2000-2020, blev faktisk sat i drift.
Samtidig er priserne på centrale netkomponenter omtrent fordoblet på fem år.
EU’s elnet kræver investeringer på omkring 584 milliarder euro frem mod 2030.
Konklusionen er, at manglen på elektrisk infrastruktur ikke alene bliver en teknisk begrænsning. Den kan også blive den vigtigste begrænsning for hele AI-industriens vækst.
Kilder: Goldman Sachs, Datacenter Economics and the Rise of DC Infrastructure Services, 8. oktober 2026; IEA og Lawrence Berkeley National Laboratory.
4. CoreWeave bliver advarselssignalet: Gigantiske kontrakter, men begrænset omsætning
Steen Jakobsen fremhæver særligt den amerikanske AI-infrastrukturvirksomhed CoreWeave som et eksempel på de risici, der nu er under opbygning.
Virksomheden havde efter andet kvartal 2026 indgået kontrakter om energikapacitet svarende til 4,2 GW.
Men ved udgangen af kvartalet var kun 1,5 GW faktisk i drift.
Dermed var blot omkring 36 procent af den kontraherede kapacitet operationel.
CoreWeave havde samtidig en samlet ordrebeholdning på omkring 104 milliarder dollar.
Det lyder umiddelbart imponerende, men Jakobsen advarer om, at ordrebeholdningen ikke er det samme som likviditet eller indtjening.
Tværtimod kan en stor ordrebeholdning skjule et finansielt problem, hvis leverancerne er forsinkede.
CoreWeave havde ifølge præsentationen nettofinansieringsomkostninger på omkring 640 millioner dollar alene i andet kvartal 2026.
Selskabet havde desuden et kvartalsunderskud på omkring 626 millioner dollar.
Der er med andre ord tale om en virksomhed, hvor de finansielle forpligtelser allerede er betydelige, mens en stor del af den kontraherede produktionskapacitet endnu ikke er sat i drift.
Jakobsen ser netop denne konstruktion som en potentiel udløser af den kommende kreditkrise.
Problemet er ikke nødvendigvis, at efterspørgslen efter AI-kapacitet forsvinder. Problemet er, at indtægterne kan komme flere år senere end de betalinger, virksomhederne er forpligtet til at foretage.
Tilsvarende henviser han til analyser fra Sightline Climate og Currence, som viser, at kun omkring 5 GW af de 16 GW datacenterkapacitet, der var planlagt til idriftsættelse i USA i 2026, var under aktiv opførelse ved opgørelsen.
Vurderingen i præsentationen er, at 30-50 procent af den planlagte kapacitet risikerer ikke at komme online inden årets udgang.
Dermed risikerer en stor del af datacenterindustriens omsætningsforventninger at blive udskudt.
5. Obligationsmarkedet sender allerede kraftige faresignaler
Det er her, Steen Jakobsen placerer den mest dramatiske del af sin prognose.
Han mener, at obligationsmarkedet allerede er begyndt at reagere på de voksende finansielle ubalancer.
Præsentationen viser, at de store teknologiselskabers obligationsudstedelser er vokset kraftigt i 2026.
En opgørelse viser omkring 220 milliarder dollar i hyperscaler-obligationer udstedt frem til 10. august, mens en bredere opgørelse omtaler omkring 466 milliarder dollar i AI-relateret gældsudstedelse i 2026 mod 101 milliarder dollar året før.
De to tal bygger på forskellige definitioner og kilder og kan derfor ikke sammenlignes direkte.
Samtidig er investorernes interesse for nye obligationer blevet svagere.
Hvor der i februar var ordrer svarende til omkring fem gange de udbudte obligationer, var forholdet i juli faldet til under to gange.
Det betyder, at låntagerne bliver mere afhængige af at tilbyde højere renter for at tiltrække tilstrækkeligt mange investorer.
Mest markant er udviklingen i CoreWeaves obligationer.
Renteudvikling på udvalgte virksomhedsobligationer, 2026
4%8%12%16%16. juni1. juli15. juli3. aug.14. aug.1. sept.15. sept.1. okt.14. okt.
Kilde: Limus Advisory, baseret på udvalgte TradingView/FINRA- og Frankfurt-kurser. Effektive renter i procent; enkelte observationer og handler er illikvide.
CoreWeaves obligation med en kupon på 9,625 procent og udløb i 2032 havde en beregnet effektiv rente på 9,51 procent den 16. juni 2026.
Den 22. oktober var den beregnede effektive rente steget til 14,86 procent.
Det er en stigning på mere end fem procentpoint på omkring fire måneder.
Også Oracle er ramt.
Ifølge præsentationen steg den beregnede effektive rente på selskabets 4,80-procents obligation med udløb i 2032 til omkring 7,78 procent den 22. oktober.
Desuden fremhæver Jakobsen udviklingen i markedet for credit default swaps, CDS, som anvendes til at forsikre sig mod selskabers betalingsstandsning.
Præsentationen angiver følgende niveauer i oktober:
CoreWeave: omkring 1.080-1.090 basispoint.
Oracle: omkring 322 basispoint.
Meta: omkring 108 basispoint.
Især CoreWeaves niveau er ekstremt højt og afspejler alvorlige kreditbekymringer.
Jakobsen ser udviklingen som et tegn på, at finansieringsmarkedet er ved at miste tilliden til de mest gældsbelastede aktører i AI-industrien.
Vigtigt kildeforbehold: Præsentationen oplyser selv, at flere obligationsrenter er beregnet ud fra enkeltstående, til dels gamle eller illikvide handler. Niveauerne bør derfor ikke uden videre behandles som repræsentative markedsrenter.
Kilder: TradingView, FINRA, Frankfurt-obligationskurser, Bloomberg, Fortune og Limus’ egne renteberegninger, primært frem til 22. oktober 2026.
6. Jakobsen: AI-gæld er finanskrisen i 2007 på steroider
Steen Jakobsen sammenligner direkte den nuværende udvikling med perioden 2006-2007 op til den globale finanskrise.
Hans argument er, at begge perioder er karakteriseret af en meget kraftig gældsfinansieret investeringsbølge, hvor investorerne i en periode undervurderer risikoen.
I AI-industrien er problemet dog anderledes end under boligboblen.
Datacentre og AI-infrastruktur kan være økonomisk attraktive investeringer på længere sigt. Men finansieringsstrukturen kan alligevel bryde sammen, hvis indtægterne bliver forsinkede, samtidig med at gældsserviceringen fortsætter.
Jakobsen henviser til, at der allerede er mere end 500 milliarder dollar i udestående gæld knyttet til AI-datacentre.
Han vurderer, at obligationsinvestorerne i stigende grad opdager, at gælden i nogle tilfælde er baseret på en forventet kapacitet, der endnu ikke eksisterer i operationel form.
Hvis obligationsrenterne fortsætter opad, kan det skabe en negativ spiral.
De mest gældsbelastede virksomheder bliver nødt til at reducere investeringerne eller rejse ny kapital på langt dårligere vilkår.
Det kan udløse yderligere kursfald på deres obligationer.
Samtidig vil højere finansieringsomkostninger reducere nutidsværdien af fremtidige AI-indtægter.
Faldende obligationskurser kan derefter forplante sig til aktiemarkedet, fordi investorerne begynder at nedjustere virksomhedernes vækst- og indtjeningsforventninger.
Jakobsen forventer, at krisen først vil ramme de mest gearede leverandører af AI-computerkapacitet og derefter brede sig til de store teknologiselskaber med stærkere balancer.
Hans konkrete prognose er, at dette vil ske i første halvår 2027 og udløse en markedskorrektion på omkring 30 procent.
Præsentationen angiver ikke præcist, hvilket aktieindeks faldet på 30 procent refererer til.
Den opstiller til gengæld en direkte test af prognosen: Hvis der ikke er indtruffet et fald på 30 procent inden 30. juni 2027, er forudsigelsen ikke blevet opfyldt.
Jakobsen beskriver også en situation, der vil svække hans krisescenarie: Hvis datacentrenes leverancer kommer til tiden, og kreditspændene falder gennem to kvartaler i træk, vil den centrale mekanisme bag prognosen være udfordret.
Det er derfor en konkret og meget pessimistisk markedsforudsigelse – ikke et dokumenteret uundgåeligt resultat.
7. Naturgas bliver en midlertidig redning for AI-industrien
Et andet vigtigt element i analysen er, at naturgas kan blive den vigtigste midlertidige løsning på energimanglen.
Mens udbygningen af elnettet tager mange år, kan gasbaseret elproduktion i visse tilfælde etableres hurtigere og tættere på datacentrene.
Præsentationen henviser til, at den globale ordreindgang på gasturbiner steg omkring 70 procent i 2025.
Samtidig ligger amerikanske godkendelser til gasprojekter på det højeste niveau i 25 år.
Jakobsen forventer derfor en større bølge af investeringer i gasturbiner, lokal elproduktion og tilknyttet energiinfrastruktur.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi udviklingen kan betyde, at AI-boomet på kort sigt øger afhængigheden af fossile brændsler.
Han henviser til IEA’s vurdering af, at de globale energiinvesteringer når omkring 3.400 milliarder dollar i 2026, hvoraf cirka 1.600 milliarder dollar går til elektricitet.
Elektricitetens andel af de globale energiinvesteringer er ifølge præsentationen steget fra omkring 35 procent i 2015 til 54 procent i 2026.
Det understreger, at energi og elinfrastruktur i stigende grad bliver centrum for den globale investeringscyklus.
Samtidig ser Jakobsen en risiko for, at energimanglen driver elpriserne og dermed inflationen højere, netop som økonomien begynder at svækkes.
Kilder: IEA World Energy Investment 2026 og IEA Key Questions on Energy and AI.
8. Rentemarkedet: Først en sidste rentestigning, derefter markant rentefald
Steen Jakobsen kobler også energikrisen og AI-finansieringen til udviklingen i de globale renter.
Han forestiller sig et forløb, hvor mangel på energi og elinfrastruktur først øger inflationen.
Centralbankerne risikerer derefter at reagere på prisstigningerne med en for stram pengepolitik, fordi de opfatter inflationen som et udtryk for stærk efterspørgsel frem for begrænset udbud.
Samtidig vil store statslige obligationsudstedelser og stigende lånebehov fra AI-industrien konkurrere om den samme investorkapital.
Det kan presse obligationsrenterne yderligere op på kort sigt.
Jakobsen vurderer, at den amerikanske tiårige statsobligationsrente kan toppe omkring 5,10-5,20 procent.
Derefter forventer han et rentefald på 100-150 basispoint.
Hans argument er, at de højere finansieringsomkostninger efterhånden vil bremse den økonomiske aktivitet så kraftigt, at inflation og vækst aftager.
Han henviser til sin vurdering af, at den globale PMI allerede har toppet, og at udviklingen i PMI historisk leder renteudviklingen med omkring 11 måneder.
Dermed kan obligationsinvestorerne ifølge Jakobsen stå over for en situation, hvor den aktuelle rentestigning bliver afløst af et kraftigt fald, når den økonomiske svækkelse bliver tydelig.
Det interessante er, at han ikke primært ser Federal Reserve som den afgørende drivkraft.
Han mener i stedet, at energimangel, finansieringsbehov og realøkonomisk afmatning kommer til at bestemme renteudviklingen.
Det er Jakobsens egen prognose, og præsentationen dokumenterer ikke, at de nævnte renteniveauer nødvendigvis vil blive nået.
9. Den digitale økonomi er blevet for stor i forhold til den fysiske økonomi
På længere sigt er Steen Jakobsens mest interessante analyse hans såkaldte 90/10-model.
Den bygger på en markant udvikling i sammensætningen af de amerikanske aktiemarkeders værdi.
Ifølge data fra Ocean Tomo bestod omkring 83 procent af S&P 500-selskabernes markedsværdi i 1975 af materielle aktiver.
I 2025 var andelen faldet til omkring otte procent.
Materielle aktivers andel af S&P 500-selskabernes markedsværdi
0%25%50%75%100%1975198520052025
Kilde: Ocean Tomo Intangible Asset Market Value Study, 12. februar 2026, gengivet i Limus-præsentationen.
Omkring 92 procent af markedsværdien er dermed knyttet til immaterielle værdier som software, varemærker, patenter, intellektuelle rettigheder og digitale platforme.
Det er denne udvikling, Jakobsen kalder 90/10-økonomien.
Den digitale økonomi repræsenterer i denne fremstilling omkring 90 procent af markedsværdien, mens den fysiske økonomi kun repræsenterer cirka ti procent.
Hans påstand er, at forholdet er blevet uholdbart.
Software, AI og digitale platforme kan ikke fungere uden elektricitet, materialer, køling, bygninger og transport.
Alligevel er den fysiske økonomi ifølge Jakobsen blevet systematisk underinvesteret.
Han mener derfor, at den fysiske økonomis betydning i aktiemarkedet skal vokse fra omkring ti procent til mindst 25 procent for at kunne understøtte den kommende AI-udbygning.
Det er dog vigtigt at skelne mellem to forskellige størrelser: Ocean Tomos opgørelse af materielle og immaterielle aktiver er ikke en direkte måling af energisektorens eller den fysiske økonomis aktiemarkedsvægt.
Jakobsens mål på 25 procent er således hans egen investeringstese og ikke et beregnet samfundsøkonomisk minimum.
Han forventer, at udviklingen vil ske gennem to faser.
Den første fase, 2023-2026, er domineret af investeringer i AI, halvledere, energiforsyning og datacentre.
Den næste fase, fra 2027 og frem, bliver ifølge Jakobsen præget af, at AI-teknologien udbredes til den bredere økonomi og skaber produktivitetsforbedringer hos langt flere virksomheder.
Det kan skabe en bredere fordeling af indtjeningsvæksten og ændre investorernes prioriteringer.
Kilder: Ocean Tomo, Intangible Asset Market Value Study, februar 2026, og Limus Capital 90/10-framework.
10. Den næste store aktiegevinst ligger i virksomheder, der ejer flaskehalsene
Steen Jakobsen mener, at aktiemarkedet endnu ikke fuldt ud har indregnet værdien af de virksomheder, som skal levere den nødvendige fysiske infrastruktur.
Han kalder dem virksomheder, der ejer flaskehalsene.
Det gælder blandt andet producenter af elnetudstyr, gasturbiner, elkabler, transformerstationer, kølesystemer, atomkraftteknologi og markedsinfrastruktur.
Præsentationen indeholder en illustrativ beregning af, hvordan disse virksomheders samlede markedsværdi kan vokse.
Hvis virksomhederne, som leverer den fysiske infrastruktur, fremover tjener 30 procent af aktiemarkedets samlede overskud og handles til en P/E på 18, mens resten af markedet tjener 70 procent og handles til en P/E på 24, vil de fysiske virksomheder repræsentere omkring 24,3 procent af den samlede markedsværdi.
Det ville være i tråd med Jakobsens tese om en stigning fra omkring ti til 25 procent.
Beregningen illustrerer, hvordan en større andel af indtjeningen kan flytte markedsværdi fra den digitale til den fysiske økonomi.
Den dokumenterer dog ikke, at denne indtjeningsforskydning faktisk vil ske.
Ti aktier, Jakobsen peger på
Præsentationen identificerer ti børsnoterede selskaber, som Jakobsen anser for særligt godt placeret til at drage fordel af udviklingen.
| Selskab | Central investeringscase |
|---|---|
| Schneider Electric | Elnet, køling og styringssoftware |
| GE Vernova | Gasturbiner og elproduktion |
| Siemens Energy | Elnetudbygning og transformerudstyr |
| Deutsche Börse | Energihandelsplatforme og digital afvikling |
| Eaton | Elektrisk udstyr til datacentre |
| Constellation Energy | Atomkraft og langsigtede elkontrakter |
| Prysmian | Højspændingskabler og netforbindelser |
| Vistra | Gasbaseret elproduktion |
| Cameco | Uran, atomkraft og Westinghouse |
| Coinbase | Digital markedsinfrastruktur |
Jakobsen har samlet de ti aktier i et illustrativt Limus Advisory Bottleneck Index.
Ifølge beregningerne ville en ligeligt vægtet og dagligt rebalanceret portefølje af de ti aktier have givet et afkast på omkring 242 procent fra begyndelsen af 2024 til 21. oktober 2026.
Til sammenligning steg det brede europæiske STOXX 600-indeks omkring 34,5 procent.
Limus Bottleneck Index
+242 %
Siden januar 2024
STOXX 600
+34,5 %
Samme periode
Porteføljen har imidlertid været betydeligt mere volatil.
Den årlige volatilitet var omkring 30,5 procent mod 12,4 procent for STOXX 600.
Det maksimale historiske kursfald var 32,3 procent mod 16,6 procent for STOXX 600.
Det er desuden afgørende, at de ti aktier er valgt efterfølgende på grundlag af den aktuelle investeringstese. Resultatet er derfor ikke dokumentation for et historisk realiseret porteføljeafkast.
Alligevel understreger analysen Jakobsens vurdering af, at investorerne allerede er begyndt at belønne de virksomheder, der leverer den fysiske infrastruktur bag AI-revolutionen.
Kilde: Limus Advisory, præsentationens side 21, beregninger frem til 21. oktober 2026.
11. Energihandlen kan blive revolutioneret af blockchain
Den tredje store strukturelle forudsigelse handler om, hvordan elektricitet, olie og gas kommer til at blive handlet i fremtiden.
Jakobsen forventer, at energimarkederne gradvist vil bevæge sig væk fra traditionelle handelssystemer med begrænsede åbningstider og over mod digitale systemer, som fungerer døgnet rundt.
Han peger især på udviklingen inden for såkaldte perpetual futures, hvor kontrakterne ikke har en traditionel udløbsdato.
Ifølge præsentationen havde den decentraliserede handelsplatform Hyperliquid i juli 2026 opnået omkring 9,3 procent af det globale åbne antal perpetual-kontrakter målt som open interest.
På Hyperliquids HIP-3-markeder var mere end 67 procent af aktiviteten relateret til råvarekontrakter, især olie.
Jakobsen mener, at energihandlen i stigende grad vil foregå på digitale platforme med løbende prisdannelse, sikkerhedsstillelse og afvikling.
Det vil ifølge hans analyse medføre flere potentielle fordele.
Energiaktører vil kunne afdække risiko i weekenden, hvor de traditionelle børser ofte holder lukket.
Perpetual-kontrakter kan reducere behovet for løbende at flytte positioner fra udløbende kontrakter til nye kontrakter.
Samtidig vil blockchainbaserede systemer kunne skabe et mere gennemskueligt revisionsspor for priser, sikkerheder og betalinger.
Jakobsen opstiller en konkret forudsigelse om, at der inden udgangen af 2027 vil eksistere en amerikansk reguleret børs, som tilbyder perpetual-kontrakter på olie eller gas.
Her er hans største forbehold reguleringen.
CFTC skal godkende de relevante kontrakttyper, og præsentationen understreger, at de hidtidige amerikanske godkendelser ikke omfatter traditionelle energi-perpetuals.
Forudsigelsen er derfor ikke alene afhængig af teknologiudviklingen, men også af myndighedernes accept.
Det længere perspektiv er, at markederne for energi, finansiel sikkerhedsstillelse og afvikling bliver stadig mere integrerede.
Jakobsen mener, at det kan skabe et helt nyt marked for eksisterende børser og handelsplatforme.
Det er blandt andet baggrunden for, at Deutsche Börse optræder blandt hans ti foretrukne selskaber.
Kilder: Crypto Briefing, FOW, Genfinity, MarketsMedia og Limus Advisory.
12. AI kan på sigt skabe en bredere økonomisk optur
Trods den meget dystre kortsigtede prognose er Steen Jakobsen ikke grundlæggende pessimistisk omkring AI-teknologiens langsigtede økonomiske betydning.
Han forventer tværtimod, at AI kan skabe betydelige produktivitetsforbedringer i store dele af erhvervslivet.
Præsentationen angiver et muligt gennemsnitligt produktivitetsbidrag fra AI på omkring 1,5 procent årligt over de kommende tre år.
På længere sigt opererer Jakobsen med et produktivitetsbidrag omkring én procent årligt, mens gevinsterne i en periode med særligt hurtig implementering kan nå tre procent.
Disse tal er scenarieantagelser og ikke dokumenterede resultater.
Jakobsens overordnede pointe er, at aktiemarkedet hidtil primært har belønnet de selskaber, der sælger AI-teknologien og bygger den nødvendige computerinfrastruktur.
Næste fase bliver ifølge ham, at virksomheder i den traditionelle økonomi begynder at omsætte teknologien til højere produktivitet, lavere omkostninger og større overskud.
Hvis den udvikling indtræffer, kan afkastet blive bredere fordelt.
Han forudser derfor, at det brede Russell 3000-indeks kan klare sig bedre end det mere teknologitunge Nasdaq-indeks.
Det vil være et markant regimeskifte i forhold til de seneste års koncentration af aktiemarkedets afkast omkring de største amerikanske teknologiselskaber.
Samlet vurdering: En kriseprognose med en stærk strukturel forklaring – men også væsentlige usikkerheder
Steen Jakobsens præsentation er interessant, fordi den samler tre forskellige finansielle og økonomiske risici i ét samlet scenarie.
Den første er den fysiske begrænsning: AI-industriens udbygning kan blive bremset af mangel på elektricitet, nettilslutninger og udstyr.
Den anden er den finansielle begrænsning: Datacentrene risikerer at blive finansieret med gæld, som skal serviceres længe før investeringerne genererer de forventede pengestrømme.
Den tredje er den markedsmæssige konsekvens: Når obligationsinvestorerne mister tilliden til gældsfinansieringen, kan presset på kreditmarkedet brede sig til aktierne og udløse en større korrektion.
Den stærkeste del af analysen er dokumentationen af forskellen mellem planlagte og faktisk idriftsatte datacentre samt den kraftige stigning i finansieringsomkostningerne hos virksomheder som CoreWeave.
Det er konkrete forhold, som kan presse indtjeningen hos særligt gældsbelastede aktører.
Til gengæld er der et betydeligt spring fra disse observationer til konklusionen om, at hele aktiemarkedet skal falde 30 procent inden udgangen af juni 2027.
Præsentationen indeholder ikke en samlet model, der kvantificerer, hvordan problemerne hos de mest udsatte AI-infrastrukturvirksomheder vil forplante sig til de store teknologiselskaber, den øvrige økonomi og et bredt aktieindeks.
Der er også stor forskel på kreditrisikoen hos en kapitalintensiv aktør som CoreWeave og de største hyperscalere, der har betydelige løbende pengestrømme fra eksisterende forretningsområder.
En krise hos de mest gearede selskaber er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med et generelt børskrak.
Jakobsens 90/10-model er samtidig først og fremmest en investeringstese. Den bygger på en reel og interessant udvikling i sammensætningen af virksomhedernes markedsværdi, men målet om en stigning til 25 procent er ikke empirisk dokumenteret.
Fem centrale indikatorer at overvåge
Præsentationen peger på en række konkrete forhold, som kan vise, om krisescenariet er ved at blive realiseret:
Datacentrenes faktiske idriftsættelse: Hvor stor en del af den kontraherede energikapacitet kommer reelt online?
Kreditspænd og obligationsrenter: Fortsætter finansieringsomkostningerne hos CoreWeave, Oracle og andre AI-relaterede selskaber med at stige?
Efterspørgslen efter nye obligationer: Bliver investorernes ordrebøger yderligere svækket?
AI-investeringernes udvikling: Fortsætter hyperscalerne deres massive investeringsprogrammer, eller bliver projekter udskudt?
Elpriser og energiinfrastruktur: Kan energisektoren udbygge produktions- og transmissionskapaciteten hurtigt nok?
Det mest interessante investeringsmæssige perspektiv er derfor ikke nødvendigvis selve prognosen om et aktiekrak på 30 procent.
Det er snarere muligheden for, at AI-boomet udløser et langsigtet skifte i, hvor værdiskabelsen og investorernes afkast opstår.
Jakobsens centrale budskab kan sammenfattes sådan: AI kan blive den største produktivitetsrevolution i årtier, men før gevinsterne kan realiseres, risikerer finansieringen af den nødvendige fysiske infrastruktur at udløse en alvorlig finansiel krise. De langsigtede vindere bliver ikke nødvendigvis dem, der ejer de bedste AI-modeller, men dem, der kan levere den elektricitet, de elnet og den infrastruktur, som hele AI-økonomien er afhængig af.
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
