Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

ØU Formue Nytårsudgave: Største udbyttebetaling nogensinde på vej: 86 mia. kr.

Morten W. Langer

mandag 09. januar 2023 kl. 14:40

Største udbyttebetaling nogensinde på vej: 86 mia. kr.

Efter en samlet udbyttebetaling i foråret 2022 på 46 mia. kr., svarende til en effektiv udbytteprocent på 16, forventes A.P. Møller-Mærsk dette forår at betale aktionærerne et udbytte på 30 pct., svarende til 4700 kr. per aktie. Det vil være den største enkeltstående udbyttebetaling nogensinde fra et dansk selskab på omkring 86 mia. kr. Vi gennemgår her de bedste danske udbytteaktier de kommende år

I virkeligheden er det ikke den store hemmelighed, at Mærsk er på vej med det kæmpestore udbytte til aktionærerne. Ledelsen har tidligere meldt ud, at målsætningen er at udbetale et årligt aktieudbytte på mellem 30 og 50 pct. af det ”underliggende” nettoresultat.

Med det forventede overskud på 210 mia. kr. i 2022 vil analytikernes forventning på 86 mia. kr. i udbyttebetaling svare til et udbytte på 40 pct. af overskuddet. Så udbyttet kan altså både blive større og mindre.

Det rekordstore udbytte kommer i kølvandet på et ekstremt godt år for Mærsk, som i høj grad blev drevet af historisk høje fragtrater efter propper i logistikkæderne, hvor de rekordhøje fragtrater nu er faldet til en femtedel på grund af aftagende pres.

Det har analytikerne naturligvis allerede taget højde for i deres prognoser for de kommende år. Udbyttebetalingerne i foråret 2024 efter generalforsamlingen for regnskabsåret 2023 ventes at bliver 80 pct. lavere end i år. Altså på knap 1000 kroner og endnu lavere året efter. Aktuelt handles A.P. Møller-Mærsk til knap seks gange overskuddet i 2023. Og med udbyttebetalingen dette forår vil aktien alt andet lige falde 30 pct. på udbetalingsdagen, og det vil betyde, at aktien derefter handles til fire gange det forventede overskud i 2023.

Vi forventer, at aktien vil falde mindre end de 30 pct., som modsvarer udbyttet. Men der er fortsat usikkerhed om dels den endelige beslutning om udbyttets størrelse og dels om, hvor hård en økonomisk opbremsning der ligger forude i den vestlige verden. Under alle omstændigheder ser det ud til, at containerraterne fortsat er på vej ned ad bakke.

Og endelig skal det bemærkes, at analytikerne aktuelt har meget lave forventninger til Mærsks overskud i 2024, og de bliver nærmest uge for uge nedjusteret i kølvandet på de vigende rater.

Der er dog også andre interessante udbyttehistorier at fortælle. BankNordik kommer således til at betale samlet 28 pct. i udbytte, hvilket er ekstraordinært stort på grund af provenuet fra salg af de danske filialer til Spar Nord.

Efter filialsalget udbetalte BankNordik 386 mio. kr. – eller 40 kroner per aktie – i ekstraordinært udbytte i foråret 2022, og til foråret ventes at blive udbetalt ordinært udbytte på 50 pct. af årets overskud på 160-190 mio. kr., altså 70-80 mio. kr. Det svarer til ca. 6 pct. af aktiekursen. Solar ventes de kommende år at betale knap 16 pct. i årligt effektivt udbytte. Solar har allerede udloddet en stor del af årets forventede udbytte i foråret, hvor aktionærerne i ekstraordinært udbytte fik 45 kr. pr. aktie, svarende til 329 mio. kr. Ledelsen oplyste, at dette skete som følge af opjusteringen af EBITDA-guidance for 2022.

Analytikerne forventer det samme i ordinært udbytte til udbetaling dette forår på ca. 329 mio. kr., så det samlede udbytte for året rammer 90 kr. pr. aktie, eller 15-16 pct. af den aktuelle aktiekurs. Overraskende forventes samme udbytte året efter, altså i foråret 2024, baseret på stort set udbetaling af hele selskabets overskud til aktionærerne.

Topdanmark helt stor udbyttebetaler i 2023
Topdanmark ses også at blive en af de helt store udbyttebetalere, da kapitaloverskuddet fra salget af Topdanmark Liv til Nordea skal sendes retur til aktionærerne.

Salget forventes at medføre en nettogevinst på 1,2 mia. kr. og i alt at gøre Topdanmark i stand til ”potentielt at udbetale op til 3 mia. kr.” i ekstraordinært udbytte. Med 88 mio. udestående aktier modsvarer det i sig selv 34 kr. per aktie foruden det ordinære udbytte. Analytikerne forventer en effektiv udbytteprocent på 14 mod 9 sidste forår.

De finansielle selskaber er som altid gode udbytteaktier over en bred kam. Til foråret er der dog undtagelser. Danske Bank forventes ikke at betale udbytte i kølvandet på de store hvidvaskbøder. Men i foråret 2024 forventes banken tilbage med effektive udbyttebetalinger på ca. 7 pct. Jyske Bank betalte ikke udbytte sidste år, og analytikerne forventer heller ikke udbytte fra den Silkeborg-baserede bank dette og næste forår.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank