Detailhandlen i Storbritannien oplevede en beskeden vækst i februar, men modebranchen kæmpede med udfordringer.
Samlet set steg de britiske detailhandelsindtægter med 1,1 % i februar sammenlignet med året før. Det var på linje med væksten i februar 2024, men lavere end den seneste tre-måneders gennemsnitsvækst på 2,4 %.
Den største udfordring lå i non-food kategorien, som samlet set lå fladt i forhold til sidste år. In-store salg af non-food produkter faldt med 1,0 %, mens online-salget steg 1,9 %. Den stigende e-handel betød, at 36,4 % af alle non-food køb blev foretaget online.
Modebranchen rammes af uvejr – elektronik og smykker klarer sig bedre
Ifølge British Retail Consortiums administrerende direktør, Helen Dickinson, var salget af computere og elektronik en af de få lyspunkter i februar, mens smykker, ure og parfume oplevede en stigning takket være valentinsdag. Til gengæld led modebranchen under det grå februarvejr, hvilket dæmpede forbrugernes lyst til at investere i forårskollektioner.
Presset på detailhandlen vokser
Mens forbrugerne fortsat er forsigtige med store indkøb, står detailhandlen over for stigende omkostninger. Branchen forventes at blive ramt af 7 mia. pund i nye afgifter fra blandt andet den kommende emballageafgift og stigende beskæftigelsesomkostninger.
“Detailhandlen står over for en svær balance mellem at absorbere stigende omkostninger og samtidig holde priserne konkurrencedygtige,” udtaler Linda Ellett, UK Head of Consumer, Retail & Leisure hos KPMG.
Samtidig viser shopper-tilliden dog små tegn på bedring, hjulpet på vej af lønvækst og en kommende stigning i den nationale mindsteløn. Ifølge IGD’s administrerende direktør, Sarah Bradbury, kan dette dog hurtigt vende afhængigt af den økonomiske udvikling.
Detailhandlen har altså både positive og negative tendenser, men for modebranchen bliver det afgørende, om forårets bedre vejr kan kickstarte forbrugernes købelyst.
Overordnet set skuffer salget meget ift. analytikerforventningerne, da konsensusestimaterne lå på 2,4%, men den egentlige stigning lå på 0,9%.
Læs mere her.