Blot tre ud af 25 store danske unoterede virksomheder har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogrammer, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning. Den lave andel står i skærende kontrast til de børsnoterede large cap-selskaber, hvor 26 ud af 44 topchefers bonusprogram indeholder ESG-komponenter. Rundspørge viser, at nogle af de unoterede selskaber faktisk har integreret ESG i ledelsens variable lønprogrammer – de oplyser bare ikke om det i officielle rapporter.
Ud af 25 store danske unoterede virksomheder er det kun Falck, der har udgivet en egentlig vederlagsrapport, som dog også kun er et krav for børsnoterede selskaber.
I Falcks vederlagsrapport oplyses, at topledelsens variable aflønningsprogram indeholder målepunkter, der vedrører sikkerhed og medarbejdertilfredshed samt forbedring af selskabets bæredygtighedsaftryk. Det konkrete indhold i disse målepunkter uddybes ikke yderligere – der gives således ikke indsigt i hvilke konkrete ESG-resultater, der udløser bonus til ledelsen.
Coop og Hempel udgiver ikke vederlagsrapporter, men de to selskaber adskiller sig alligevel fra hovedparten af de andre unoterede selskaber. Deres årsrapporter oplyser nemlig, at der indgår ESG-målepunkter i topledelsens incitamentsprogrammer. Konkret er der for Coops vedkommende tale om et målepunkt vedrørende kundetilfredshed, mens Hempel ikke uddyber de konkrete ESG-målepunkter.
Falck, Coop og Hempel er altså de eneste af undersøgelsens 25 store danske unoterede selskaber, der i officielle regnskaber eller rapporter bekendtgør, at der indgår ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Store unoterede virksomheder som Bestseller, Danfoss, ECCO, Grundfos, Lars Larsen Group, LEGO Group, Leo Pharma og Rambøll redegør ikke detaljeret for ledelsens bonusordninger, hvis de overhovedet har nogen.
Konflikt med selskabernes ønskede image
Mens der ikke er tvivl om, at de unoterede selskaber juridisk set er i deres fulde ret til ikke at oplyse om indholdet af ledelsens bonusprogrammer, så synes de manglende oplysninger om ESG-komponenter i lønpakkerne at konflikte med historien, som selskaberne i mange tilfælde forsøger at sælge om sig selv. Eksempelvis Bestseller offentliggør en bæredygtighedsrapport på 96 sider. Og Danfoss fremlægger i årsrapporten 23 sider om ESG-forhold.
I Økonomisk Ugebrevs undersøgelse er det blot 12 procent af de store danske unoterede selskaber, der har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønning. Derved halter de store danske unoterede selskaber umiddelbart langt bagefter de børsnoterede large cap og mid cap-selskaber – for large cap er det 59 procent af virksomhederne, der har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogram, og for mid cap er det 39 procent.
Unoterede selskaber er bedre, end det ser ud til
De mellemstore danske børsselskaber rapporterer altså bedre om ESG-forhold end nogle af de allerstørste danske virksomheder, som ofte markedsfører sig med at være meget grønne og klimarigtige. Derved kommer de unoterede selskaber til at fremstå langt mere fodslæbende, end de i virkeligheden er.
En rundspørge fra Økonomisk Ugebrev viser, at nogle af de store unoterede selskaber faktisk har integreret ESG-komponenter i deres variable aflønningsprogrammer for topledelsen. De oplyser bare ikke om det i deres officielle rapporter. Eksempelvis oplyser Grundfos, LEGO Group og Stark til Økonomisk Ugebrev, at der indgår klimakomponenter i topledelsens incitamentsprogrammer.
Eksempelvis oplyser Grundfos følgende til Økonomisk Ugebrev: ”Bæredygtighedsmål har gennem flere år været en del af Short Term Incentive programmet for vores topledelse. Fra 2022 vil vores Long Term Incentive Program også inkludere et mål for vores reduktion af CO2 emission.”
Grundfos oplyser desuden, at selskabet for nuværende ikke har planer om at komme med yderligere oplysninger om topledelsens vederlag end de informationer, der allerede leveres i årsrapporten (oplysninger om topledelsens vederlag findes på s. 24 i Grundfos’ årsrapport ).
Claus Strue Frederiksen
