Storinvestorers klimaopgørelse diskriminerer Mærsk og Rockwool

Når danske banker, pensionskasser og forsikringsselskaber beregner klimaaftrykket på deres investeringsportefølje, anvender mange en metode, der favoriserer virksomheder som DSV og Novo Nordisk på bekostning af selskaber som A. P. Møller – Mærsk og Rockwool. DSV og Novo Nordisk høster simpelthen lette point i investorernes opgørelser. Forskelsbehandlingen bunder i, at mange investorer ikke inkluderer porteføljeselskabernes scope 3 aftryk, skriver fagredaktør Claus Strue Frederiksen.

For virksomheder som DSV og Novo Nordisk udgør scope 3 aftrykket den markant største post i klimaregnskabet, hvorimod scope 3 fylder væsentligt mindre hos virksomheder som Mærsk og Rockwool. Når storinvestorer ikke inkluderer selskabers scope 3 aftryk i deres beregning af porteføljens klimaaftryk, favoriserer de derved selskaber som DSV og Novo Nordisk, der kommer til at fremstå langt grønnere, end de i virkeligheden er. Ifølge AkademikerPensions beholdningsoversigt har den danske pensionskasse investeret 569 mio. kr. i DSV og 408 mio. kr. i A. P. Møller – Mærsk. Udover at identificere selskaber og investeringsbeløb indeholder beholdningsoversigten også en kolonne, der angiver klimaaftrykket for de specifikke investeringer. Her fremgår det blandt andet, at CO2-aftrykket for investeringen i DSV er 512 ton, hvorimod det for Mærsks vedkommende er 37.341 ton – AkademikerPension opgør således klimaaftrykket for investeringen i Mærsk til at være 73 gange højere end investeringen i DSV.

Men forskellen i de to selskabers samlede (scope 1, 2 og 3) aftryk er slet ikke så stor: I 2022 var DSV’s samlede CO2-aftryk på 16 mio. ton, for Mærsks vedkommende var aftrykket på 78 mio. ton, altså knap fem gange højere end DSV’s.

Og sætter man klimaaftryk i forhold til omsætning, så bliver forskellen endnu mindre: Her ender DSV på 68 ton CO2 pr. mio. kr. i omsætning, for Mærsks vedkommende er tallet 135 ton, altså omtrent dobbelt højt som DSV’s.

Den enorme forskel i CO2-påvirkning mellem Mærsk og DSV, som AkademikerPension angiver, skyldes, at den danske pensionskasse udelukkende tager udgangspunkt i porteføljeselskabernes scope 1 og 2 aftryk, når investeringsaftrykket skal beregnes.

Beregningsmetoden, som er bredt anerkendt i investorkredse og flugter med anbefalingerne i sektorkøreplanen for Finanssektorens Klimapartnerskab, favoriserer derved selskaber, hvor scope 3 udgør langt hovedparten af klimaaftrykket, på bekostning af selskaber, hvor scope 1 og 2 aftrykket udgør en betydelig del af klimaaftrykket.

Tabellen viser, at der er stor forskel på, hvor meget scope 1 og 2 aftrykket udgør af det samlede scope 1, 2 og 3 aftryk for seks udvalgte C25-selskaber. Eksempelvis udgør scope 1 og 2 aftrykket 0,01 pct. af Danske Banks samlede CO2-aftryk, hvorimod scope 1 og 2 aftrykket udgør 62 pct. af Rockwools samlede CO2-aftryk. For DSV og Mærsk udgør andelen af scope 1 og 2 aftrykket henholdsvis 3 og 44 pct. af selskabernes samlede CO2-aftryk.

Hvis porteføljeaftrykket ikke inkluderer porteføljeselskabers scope 3 aftryk, der typisk er en opgørelse af indirekte klimabelastninger fra blandt andet leverandørkæden, så vil en investor, der ønsker at reducere porteføljens klimaaftryk, alt andet lige være mere tilbøjelig til at sælge ud af selskaber som Rockwool og Mærsk end af selskaber som Danske Bank og DSV – end hvis porteføljeaftrykket bygger på beregninger, hvor porteføljeselskabernes samlede scope 1, 2 og 3 aftryk indgår.

Claus Strue Frederiksen