Uddrag fra Sydbanks analyse af Chr. Hansen:
Vi fastholder Sælg-anbefalingen på Chr. Hansen-aktien. Chr. Hansen starter
2020/21 med en stærk organisk vækst i 1. kvartal. Omsætningen presses dog af
skuffende bidrag fra Jennewein og væsentlig valutamodvind. Kina er fortsat en
udfordring for Chr. Hansen, som ikke ser en væsentlig forbedring i 2020/21.
Stærk organisk vækst, men valutamodvind presser omsætningen i 1. kvartal
Omsætningen lander på 243,5 mio. EUR i 1. kvartal 2020/21, hvilket er 7,2% under vores
estimat (-5,1% ift. markedsforventningerne). Den lavere omsætning skyldes væsentlig valu-
tamodvind på 8%-point fra en svag udvikling i dollarkursen og flere latinamerikanske valutaer
samt et lavere bidrag fra nyopkøbet Jennewein. Den organiske vækst ender dog på 10% i 1.
kvartal 2020/21, hvilket er 3,2%-point bedre end vores estimat (+2,2% ift. markedsforvent-
ningerne). Den organiske vækst er positivt påvirket af priseffekter på 5%-point, som følge af
Chr. Hansens prissætning baseret på EUR på emerging markets. Resultatet af primær drift
før særlige poster (EBIT) på 61,4 mio. EUR, er noget under vores estimat på 67,6 mio. EUR,
men på niveau med markedsforventningerne. Årsagen til den lavere end forventede indtjening
skal findes i den lavere omsætning samt valutamodvind. EBIT-marginen lander dog på 25,2%,
hvilket er bedre end markedsforventningerne. Chr. Hansen fastholder som ventet selskabets
vækst- og indtjeningsprognose for 2020/21.