Uddrag fra Sydbanks analyse af Coloplast efter regnskab for 3. kvartal 2021/22:
Vi fastholder Hold-anbefalingen på Coloplast-aktien. Coloplast leverer et årsregnskab, hvor prognosen for det kommende regnskabsår skuffer en smule.
Coloplast-aktien afspejler efter vores vurdering nogle særdeles positive indtjeningsscenarier og er i vores optik langt fra billig, hvilket maner til forsigtighed.
Stærk omsætnings-slutspurt – 2021/22-prognosen skuffer
Coloplast opnår en samlet organisk omsætningsvækst på 10% i 4. kvartal. Det er 1%-point bedre end vores estimat (på linje med markedsforventningerne). En positiv valutaeffekt trækker op med 1%-point. Omsætningen lander på 5.100 mio. kr., hvilket er 2% bedre end vores estimat (+1% point ift. markedsforventningerne). Resultatet af primær drift (EBIT) stiger 12% i forhold til 4. kvartal 2019/20 og er på 1.650 mio. kr. EBIT er i store træk på linje med vores estimat (på linje med markedsforventningerne). Coloplast fremsætter en 2021/22-prognose om en organisk vækst på ca. 7%, en omsætningsvækst i danske kroner på ca. 8%. Selskabet venter en EBIT-marginen på ca. 32%. Prognosen for det kommende regnskabsår er til den svage side i forhold til både vores estimater og markedsforventningerne. Fortsat usikkerhed om effekterne af COVID-19 og stigende råvarepriser er de primære årsager til den i forhold til forventningerne dæmpede prognose.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.