GN Store Nord kommer med regnskab i morgen d. 11 november. Sydbank har kigger på selskabet inden regnskabet. Læs hele analysen her.
Fokuspunkter i 3. kvartalsregnskabet for 2020
- GN Hearing. GN Store Nord offentliggjorde tidligere regnskabstal for 3. kvartal – herunder
for GN Hearing, hvilket tager en del af spændingen om udviklingen i kvartalet ud af regn-
skabet. Den organiske vækst i GN Hearing er på -11% og omsætningen lander på 1.318
mio. kr. GN Hearing er fortsat negativt påvirket af COVID-19, der også i 3. kvartal har ud-
skudt besøget til audiologerne. Det er dog en bedring ovenpå det rædderlige 2. kvartal,
hvor den organiske vækst var på -54%. Den negative udvikling i toplinjen har fortsat også
en negativ effekt på indtjeningen for GN Hearing i kvartalet – om end også i bedring i forhold
til det foregående kvartal. EBITA lander på 169 mio. kr. i kvartalet svarende til en overskuds-
grad på 12,8% mod 18,4% i 3. kvartal 2019. Vi imødeser i forbindelse med regnskabet
kommentarer om modtagelsen af den nye høreapparatsfamilie Resound ONE. Vi har desu-
den fokus på meldinger om konsekvenserne af det stigende COVID-19 smittetal på mange
markeder. - GN Audio. GN Store Nord offentliggjorde ligeledes oktober regnskabstallene for GN Audio
i 3. kvartal. Den organiske vækst i GN Audio lander på imponerende 71% i kvartalet og
omsætningen er på 2.420 mio. kr. Den stærke vækst er fortsat drevet af entreprise-forret-
ningen, hvor det øgede fokus på hjemmearbejde i kølvandet på COVID-19 har øget efter-
spørgslen efter headsets. I den forbindelse hæfter vi os ved en stor ordrebog ved indgangen
til kvartalet som bidragsyder til væksten. Den stærke toplinje giver desuden GN Audio en
god driftsmæssig gearingseffekt. EBITA lander på 550 mio. kr. svarende til EBITA-margin
på 22,7% i kvartalet mod 19,8% i 3. kvartal 2019. Hertil kommer ekstraordinære indtægter
på 114 mio. kr. i kvartalet for forliget med konkurrenten Plantronics. Vi imødeser kommen-
tarer om udviklingen siden opjusteringen – herunder udviklingen i ordrebogen.










