Uddrag fra Sydbanks analyse af ISS efter årsregnskab 2021:
Vi fastholder vores Købs-anbefaling på ISS-aktien. ISS leverer en stærk afslutning på 2021 drevet af godt momentum i ’Americas’ til trods for fortsat lav akti- vitet i ’Food services’. Udsigten til fortsatte COVID-19 forstyrrelser og en norma- lisering af det ikke-kontraktuelle salg får ISS til at fremsætte en, efter vores vur- dering, meget forsigtig vækstprognose for 2022.
Overraskende stærk afslutning på 2021
Den organiske vækst på 5,8% i 4. kvartal 2021 er noget bedre end både vores og markedet s estimat på 4,3%. Den stærke vækst er bl.a. drevet af en begyndende tilbagevenden til kon- torlokalerne, men skal også ses i lyset af et relativt let sammenligningsgrundlag, da 4. kvartal 2020 var hårdt ramt af COVID-19 nedlukninger og restriktioner. Key Accounts fortsætter den stærke udvikling og leverer en organisk vækst som er højere end den øvrige del af forretnin- gen. Derudover er efterspørgslen efter ikke-kontraktuelle services stærk i kvartalet og leverer en organisk vækst på 6,5%. Omsætningen på 18.747 mio. kr. i 4. kvartal 2021 er bedre end både vores estimat og markedsforventningerne og ligger kun 3% under niveauet fra før CO- VID-19, til trods for, at ’Food Services’ ligger på indeks 72. Indtjeningen i 2. halvår 2021 på 1.227 mio. kr. er på niveau med vores estimat og markedsforventningerne og svarer til en EBIT-margin på 3,4%.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.