Uddrag fra Sydbanks analyse af Vestas:
Vi fastholder Købs-anbefalingen på Vestas-aktien. Ordreindgangen i 1. kvartal 2022 er helt som forventet ikke prangende, men gårsdagens solide ordrehøst på 1.276 MW styrker bestemt indtrykket. Den beherskede udvikling tillægger vi pris- forhandlinger, der bør resultere i mærkbare prisstigninger på ordreindgangen nu og i de næste kvartaler. Det er et signal om væsentlig bedre rentabilitet i 2023.
Vestas har allerede luftet tanker om, at forhandlinger om salgsprisforhøjelser tager tid. Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at landvindordreindgangen i 1. kvartal 2022 ikke er pran- gende. Uanset er det blevet til 20 landvindordrer på i alt 1.559 MW. Herudover forventer vi en beskeden uannonceret ordreindgang på ca. 600 MW. Samlet modellerer vi således en ordre- indgang i landvindforretningen på ca. 2.200 MW i 1. kvartal 2022. Vi forventer, at ordreindgan- gen vil afsløre opadgående salgspriser. Vi forventer en gennemsnitlig pris på 0,90 mio. EUR pr. MW, og dermed en samlet ordreindgang i kvartalet på ca. 2,0 mia. EUR i landvindforretningen. En del ordrer fra markeder med forventeligt lave salgspriser (men også lave omkost- ninger) vil givet skygge lidt for en solid underliggende salgsprisstigning. Af ordreindgangen er 167 MW til opførelse/aflevering i 2022 – resten i 2023 og 2024.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.