Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema: Kriseledelse – Q3-status varsler opbremsning men billedet stadig broget

Morten Sørensen

onsdag 02. november 2022 kl. 9:00

Tema: Kriseledelse – Q3-status varsler opbremsning men billedet stadig broget

De foreløbige Q3-regnskaber fra store globale virksomheder giver et broget billede af verdensøkonomien og udsigterne. De varsler underliggende en opbremsning i aktiviteten, hvilket også bekræftes af de seneste erhvervstillidsindikatorer. Foreløbig kan leverandører af globale varemærker melde om stabilitet. Transportkoncernen DSV mærker nu afmatningen og ser svagere markeder forude. Producenter i tidligere faser af forsyningskæderne som leverandører af computerchips mærker tydeligere et tilbageslag, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i analyse op til bølgen af danske Q3-regnskaber de næste uger.

Den økonomisk afmatning er gået fra at være en trussel til at blive en realitet. Mens mange af verdens største selskaber stadig kunne melde om pæn fremgang efter andet kvartal, er billedet nu – efter tredje kvartal – blevet mere broget.

Udviklingen i virksomhederne er nu typisk præget af, hvor de befinder sig i forsyningskæderne – og i slutforbrugernes behovspyramide. Hvis man er lidt pessimistisk, kan man sige, at spørgsmålet blot er, om de enkelte virksomheder bliver negativt ramt nu eller senere.

Eksempelvis producenterne af computerchips befinder sig tidligt i forsyningskæderne. De er som regel underleverandører til andre producenter af for eksempel computere, smartphones, biler, forbrugerelektronik, maskiner og procesteknologi. Og i chip-branchen mærker man tydeligt en opbremsning.

For den store amerikanske chipproducent Intel begyndte problemerne allerede i andet kvartal, og koncernen varslede i midten af oktober, at koncernen formentlig ville afskedige tusinder af ansatte. Omsætningen i konkurrenten AMD er i tredje kvartal blevet 15 pct. lavere, end virksomheden forudså i sommer.

Taiwanesiske TSMC har haft et godt andet og tredje kvartal. Men ledelsen erkender, at vigende global efterspørgsel sætter branchen under pres og skærer sit investeringsbudget for 2023 ned med op til 12 mia. USD.

Også kemibranchen befinder sig som leverandør af materialer til mange andre brancher tidligt i forsyningskæderne. Her melder nogle af de største som Dow Chemical om faldende omsætning og indtjening i tredje kvartal, og ledelsen understreger, at efterspørgslen udvikler sig langsommere end ventet.

Den største europæiske kemivirksomhed, tyske BASF, melder om en nettoindtjening, der falder med mere end en fjerdedel i tredje kvartal. Omsætningen steg 12 pct. som følge af stigende energipriser, som BASF dog kun i begrænset omfang kunne sende videre til kunderne.

Stadig godt salg i bilbranchen
Leverandører af teknologi er også typisk underleverandører til det øvrige erhvervsliv. Her har svenske Ericsson og finske Nokia, der leverer teleudstyr, skuffet forventningerne til indtjeningen i tredje kvartal.

Men billedet er ikke entydigt: Schweiziske ABB har i tredje kvartal løftet omsætningen 18 pct. fra samme kvartal sidste år og opnået en rekordhøj overskudsgrad. Det er et positivt signal, idet ABB leverer komponenter og kapitalgoder, især elektrisk udstyr, til mange andre brancher. Også store producenter af lastbiler som Daimler Truck og Volvo kan i tredje kvartal melde om solid fremgang i forhold til 2021. Væsentlige dele af erhvervslivet investerer stadig – og ofte mere end i 2021.

Det næste trin i forsyningskæderne er leverandører af varige forbrugsgoder, især bilbranchen, der spiller en stor rolle for især europæisk og japansk økonomi. Mercedes-Benz og Renault har som nogle af de første meldt ud om styksalget i tredje kvartal, og begge bilproducenter oplever en stigning på mere end 20 pct.

Tesla skuffede analytikerne med en fremgang i styksalget i tredje kvartal på lige under 50 pct. Topchef Elon Musk ser ”en slags recession” i Kina og ”en slags recession i Europa, drevet af energi”. Nordamerika er derimod i en ”temmelig god” tilstand.

Leverandører af boligindretning giver blandede meldinger. Møbelgiganten Ikea har i de 12 måneder til og med august opnået en omsætningsfremgang på 3,5 pct. i lokale valutaer. Stigende priser opvejer vigende styksalg og fortsatte forsyningsproblemer. Topchef Jesper Brodin ser ”ingen store opbremsningstendenser” men er ”parat til en hård vinter for mennesker overalt”.

Den danske køkkenleverandør TCM kom i slutningen af oktober med den anden nedjustering inden for et par måneder som følge af en omsætning, der i tredje kvartal har været lavere end ventet. Indtjeningen rammes desuden af høje energiomkostninger. TCM vil nu tilpasse sin kapacitet.

Tøj dykker – luksus boomer
I tøjbranchen har Adidas i slutningen af oktober skruet ned for vækstforventningerne og også for den forventede overskudsgrad i 2022. Virksomheden oplever ”yderligere forringelse i Kina” og ”betydelig lageropbygning som følge af lavere forbrugerefterspørgsel på vestlige markeder siden begyndelsen af september”.

Britiske Asos, der sælger tøj online, har i slutningen af oktober nedskrevet lagrene med 100 mio. pund og meddeler, at anden halvdel af regnskabsåret (til og med august) havde været værre end ventet på grund af en ”cost of living crisis”.

Den krise mærker leverandørerne af luksusprodukter tilsyneladende ikke noget til: Den franske Hermès-gruppe, der producerer et stort udvalg af luksustøj og -varer, har meldt om en salgsfremgang på 33 pct. i tredje kvartal og har dermed nået et salg på cirka 65 mia. kr. i årets første tre kvartaler. Hermès ”bekræfter sine ambitiøse mål for omsætningsvæksten”.

De største leverandører af dagligvarer kan overordnet underbygge deres status som konjunkturstabile, men også her er en vis underliggende grund til uro. Schweiziske Nestlé har nok leveret en pæn organisk salgsfremgang på 9,3 pct. i tredje kvartal men volumen er faldet – kun med 0,2 pct. – men alligevel: Det er Nestlés første volumenfald i et kvartal i otte år.

Procter & Gamble kunne med sine tal for det seneste kvartal overgå analytikernes forventninger og fastholder sit mål for hele året. Men også analytikerne af den amerikanske gigant udtrykte bekymring over den underliggende udvikling i volumener. P&G venter i de kommende måneder et ”hårdt miljø” i Europa.

Noget tyder på, at Nestlé og Procter & Gamble som indehavere af meget stærke globale mærkevarer måske har en fordel frem for mindre udbydere af dagligvarer. Den danske drikkevareproducent Royal Unibrew måtte således som en af de første nedjustere efter tredje kvartal.

Tredje kvartal har generelt betydet en klar opbremsning for mange brancher. Selvom andre stort set er gået fri, er forventningerne til fjerde kvartal og til vinteren generelt meget afdæmpede, og virksomhedernes styrke i markedet og pricing power kan nu for alvor blive prøvet af.

DSV overrasker positivt, men ser optræk til sorte skyer
Transportkoncernen DSV leverede en opjustering for helåret i Q3-regnskabet. Driftsresultatet (EBIT) forventes nu at ramme op mod 25,5 mia. kr., hvilket er en halv milliard mere end tidligere. Analytikerne sendte oven på regnskabet aktien op med 6 pct., selvom de havde forventet den udmeldte opjustering. Omsætningen blev i kvartalet betydeligt højere end ventet, på 60,6 mia. kr. mod forventet 56,7 mia. kr. Selve driftsresultatet blev bedre end ventet i den store Air & Sea forretning, men både Road og Solutions skuffede lidt. EBIT-resultatet blev kun godt 2 pct. bedre end ventet.

For den resterende del af året synes ledelsen at være noget forbeholden: Ledelsen skriver: “We expect that the global logistics markets will continue to be negatively impacted by the slowdown in the global economy. We expect a gradual decline in gross profit yields for air and sea as congestion continues to ease and freight rates decline (og) uncertainty regarding the macro environment remains elevated and changes to the outlook may occur.”

PMI: Europa kører mod minusvækst i 4. kvartal
Den seneste flash PMI opgørelse fra S&P Global levner ikke meget tvivl om, at europæisk økonomi er på vej mod en økonomisk recession i årets sidste kvartal. “The eurozone economy looks set to contract in the fourth quarter given the steepening loss of output and deteriorating demand picture seen in October, adding to speculation that a recession is looking increasingly inevitable.“

Vurderingen er, at de stigende leveomkostninger for almindelige husholdninger i særlig grad trækker ned i det reale privatforbrug og den tilhørende efterspørgsel.

Til gengæld er der også nervøsitet omkring den ulmende energikrise, som dog i første omgang er udsat på grund af et mildt efterår. ”While the rising cost of living remains the predominant cause of the economic slowdown, the region’s energy crisis remains a major concern and a drag on activity, especially in energy intensive sectors,” hedder det.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank