Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema om Top 100 ROIC-performance 2024: Bavarian slår Novo Nordisk

Morten Sørensen

onsdag 29. maj 2024 kl. 10:45

Tema om Top 100 ROIC-performance 2024: Bavarian slår Novo Nordisk

Blandt topcheferne i 100 største danske børsnoterede selskaber udmærker Paul Chaplin fra Bavarian Nordic sig i årets CEO Performance-ranking. Novo Nordisk må nøjes med en andenplads, men kan måske snart fortrænge Bavarian fra førstepladsen. CEO Performance-rankingen er baseret på virksomhedernes vækst og kapitalafkast, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne indledningsartikel til årets ROIC-tema, hvor vi gennemgår resultater for 100 børsnoterede selskaber

Overraskelsen kommer helt oppe i toppen af årets CEO Performance-ranking: Bavarian Nordics topchef Paul Chaplin slår Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen.

Det er en overraskelse, fordi det fremstormende Novo Nordisk – og virksomhedens mange succeser – i den grad har domineret overskrifterne i danske medier de seneste par år. Men det er også en overraskelse, fordi Bavarian Nordic i det seneste år mest har gjort sig bemærket med skuffelser. Især med fiasko for forsøg på at udvikle nye vacciner.

Når Bavarian Nordic alligevel er kommet i toppen, så er det fordi, rankingen især tager udgangspunkt i den dynamiske udvikling over perioden 2022-2023.

Økonomisk Ugebrevs årlige CEO Performance-ranking er baseret på tre parametre: At virksomheden har et højt kapitalafkast (Return on Invested Capital – ROIC) spiller en rolle, men det spiller en lige så stor rolle, hvor meget kapitalafkastet er steget, og hvor stor omsætningsvæksten har været.

Dermed giver det flere points for CEO’erne, at de kan skabe en positiv udvikling og forbedring, end at de kan fastholde et – eventuelt – højt niveau for omsætning og afkast. Vi har målt over en treårig periode, så rankingen ikke i for høj grad afspejler drastiske udslag i et enkelt år.

Paul Chaplin har levet op til kravet om positiv dynamik i perioden 2022-2023 takket være en stærk vækst i omsætningen, der er drevet af store ordrer på vacciner og opkøbet af en portefølje af rejsevacciner. Virksomheden har håndteret denne vækst samtidig med, at indtjeningen er steget.

2023 har været godt for Bavarian Nordic, og præstationen kan blive vanskelig at gentage. Det er tvivlsomt, om Paul Chaplin og Bavarian Nordic kan fastholde den flotte position i den ranking, der kommer næste år. Ifølge Bavarian Nordics prognose for 2024 vil omsætning og indtjening nemlig falde i år.

Det ser anderledes ud for rankingens nummer to, CEO Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk. For Novo Nordisk er det især det store nominelle kapitalafkast ROIC i 2023, der giver virksomheden en andenplads. Novo Nordisk skruer i disse år stærkt op for investeringerne, og det er tænkeligt, at det vil presse ROIC ned. Men Novo Nordisk begynder samtidig at udvise en højere salgsvækst end tidligere. En førsteplads i rankingen ligner absolut en mulighed.

Som nummer tre blandt de danske børsnoterede kommer Parken Sport & Entertainment med koncerndirektør Jan Harrit og bestyrelsesformand Henrik Møgelmose i spidsen. Parken hjælpes af en helt særlig fremgang i de seneste år.

Fremgang for selskabets fodboldklub, FC København, og parkens stadium er ligesom Lalandia-badelandene hjulpet af, at samfundet er kommet ud af coronakrisen. Hele koncernen er også understøttet af sin ejendomsdivision.

Nummer fire og fem er CEO Jesper Kristian Jacobsen fra entreprenøren Per Aarsleff og CEO Alexander Kara (frem til maj 2023) samt Claes Westerlind i kabelvirksomheden NKT. Begge virksomheder har omsætningsmæssig fordel af de store investeringer, der i disse år sker i europæisk energi-, miljø- og trafikinfrastruktur, og om de formår at forene væksten med stigende kapitalafkast.

Bortset fra, at der er to pharmavirksomheder i toppen, så består listens top alt i alt af en blandet række af foretagender: Anlæg, tung industri, ejendoms- og sportsvirksomhed, elektronik, service og et rederi. Dygtig ledelse kan man – i hvert fald i 2023 – finde i de fleste brancher. Nogle virksomheder, som North Media og Dantax er kommet med i toppen takket være meget markante resultatfremgange – fra lave udgangspunkter.

Flere af de største hårdt ramt

Mens Novo Nordisk ligger tæt på toppen, så er andre af landets største virksomheder faldet betydeligt tilbage i CEO Performance-opgørelsen. At Ørsted som nummer 82 er røget ned i bunden af listen skyldes især de betydelige nedskrivninger i 2023. Det er regningen for, at nogle af fortidens store satsninger er gået galt.

Det er de også for den anden store virksomhed i bunden af listen: Carlsberg – nummer 78 – er i denne opgørelse ramt dobbelt. Dels bliver afkastet ramt af, at de russiske aktiviteter er konfiskeret af Putin-regimet med deraf følgende nedskrivning til følge, og dels bliver væksten ramt af den omsætningsnedgang, som konfiskationen har medført.

Også A.P. Møller-Mærsk ligger som nummer 73 tæt på bunden af listen, som følge af omsætnings- og indtjeningsfaldet, der i 2023 fulgte efter et enestående boom i 2021 og 2022, men også fordi betydelige investeringer i logistik i 2021 og 2022 foreløbig kun har leveret et begrænset afkast.

Morten A. Sørensen

Ud af de virksomheder, der indgår i CEO Performance 2024 ejer Morten A. Sørensen aktier i Bavarian Nordic (uændret beholdning siden februar 2023), Lundbeck og cBrain. Rankingen indebærer ingen stillingtagen til værdien af virksomhedernes aktier.

CEO Performance 01

CEO Performance 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank