Dårlige resultater i A.P. Møller-Mærsks dyrt opkøbte logistikvirksomheder øger usikkerheden om den store transportvirksomhed og den integrerede logistikstrategi. Det sår også tvivl om, hvorvidt Mærsk vil byde på logistikkæmpen DB Schenker. Angrebene på containertrafikken gennem Det røde Hav øger indtjeningen på kort sigt, men på langt sigt er usikkerheden øget, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Der er især ét spørgsmål, som har ledsaget CEO Vincent Clerc, siden han tiltrådte som CEO for A.P. Møller-Mærsk i begyndelsen af 2023 – og koncernens melding for første kvartal 2024 har gjort det endnu mere påtrængende: Hvad får Mærsk egentlig ud af de 34 mia. kr., som koncernen i 2021 og 2022 investerede i opkøb af logistikvirksomheder?
Spørgsmålet er relevant, fordi A.P. Møller-Mærsk har meldt sig som mulig køber af tyske DB Schenker – en af verdens største logistikvirksomheder, der i tysk erhvervspresse sættes til en værdi af 13,5 mia. euro – eller over 100 mia. kr. Men A.P. Møller-Mærsks melding for første kvartal 2024 viser, at især logistikforretningen har skuffet i årets første tre måneder.
Jo, selvfølgelig er logistikdivisionen præget af et generelt tilbageslag i transportmarkederne. Men store rivaler som Kühne & Nagel og DSV har trods alt præsteret en langt bedre indtjeningsevne i første kvartal. Hvorfor egentlig? Mærsks store opkøb i 2021 og især i 2022 bør vel efterhånden være så integrerede i Mærsk-organisationen, at de med fuld kraft burde bidrage til hele koncernen.
Det var hensigten, at de nyopkøbte logistikaktiviteter skulle udjævne de store udsving i indtjeningen, som ses i Mærsks store Ocean-division, hvor containerskibene sejler. Det gør de ikke. Mærsks Logistic & Services division må notere et fald i EBIT-driftsresultatet til 54 mio. USD i første kvartal mod 135 mio. USD i første kvartal 2023. Det modsvarer en EBIT-overskudsgrad på 1,5 pct. i første kvartal – mod 9,5 pct. i for eksempel DSV.
Alt i alt virker A.P. Møller-Mærsks tanker om at købe DB Schenker på denne baggrund problematiske. Koncernen har hidtil ikke demonstreret en overbevisende evne til effektivt at integrere forholdsvist mindre logistik i sin store transportorganisation, og investorer og iagttagere må spørge sig selv, hvordan det så skal gå med integrationen af en virksomhed, der er væsentligt større end hele Mærsks eksisterende Logistics & Service-organisation.
Efter første kvartalsmeldingen kan der være risiko for, at A.P. Møller-Mærsks aktiekurs vil blive ramt, hvis virksomheden på et tidspunkt i år fremstår som en sandsynlig køber af DB Schenker.
Men købsforsøget kan alligevel komme. Mærsk har de finansielle muskler til at byde på DB Schenker, og både ledelsen og bestyrelsen med Robert M. Uggla i spidsen virker faste i troen på, at det på langt sigt vil være det rigtige at satse mere på logistik for at brede indtægtsgrundlaget og serviceudbuddet til kunderne ud.
Første kvartal endte med et positivt driftsresultat for hele koncernen på 177 mio. USD mod 2326 mio. USD i den tilsvarende periode i 2023. Et underskud i den store Ocean-division blev blandt andet modvirket af et lille overskud i Logistics & Services-divisionen og af et større overskud i Terminals-divisionen.
Underskuddet i Ocean blev endda mindre end det kunne være blevet: Angrebene i Det røde Hav betyder, at de fleste skibe, der er i fart fra Asien til Europa, nu sejler syd om Afrika i stedet for gennem Suezkanalen. Det har givet bedre rater og et større behov for tonnage. Men Ocean måtte altså – trods ”hjælpen” fra Det røde Hav alligevel sejle med underskud.
I den unormale situation med lange sejltider opsuges en del af branchens overkapacitet – en del, som ideelt set allerede skulle være på vej til ophugning. Problemet med overkapaciteten er blot udsat. Det giver spekulationer om, hvor stort underskuddet kan blive, når situationen igen normaliseres. Foreløbig er det dog tvivlsomt om problemerne i Det rødt Hav bliver løst i andet kvartal, og det kan paradoksalt nok give en vis støtte til indtjeningen i Mærsk i flere måneder endnu.
Men grundlæggende er containerrederierne i slutningen af 2023 og her i 2024 kommet ind i en nedtur, som understreger, at det – trods forhåbningerne i 2022 – ikke er lykkedes at få løst det evige problem med dramatiske op- og nedture ved hjælp af de foregående års konsolidering af branchen.
Mere logistik ligner en oplagt løsning på problemet, men som det nu står klart: Det bliver på længere sigt.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
