Netcompany leverede i Q1 stort set det resultat, analytikerne havde ventet. Men der var tydelig nervøsitet for, at IT-leverandøren ville skuffe om udsigterne, ligesom flere store konkurrenter har gjort på det seneste. Netcompanys ledelse afviste at være ramt af samme afmatning som konkurrenterne, og henviser til, at strategien med egne produkter og platforme nu begynder at vise resultater. Chefredaktør Morten W. Langer har set nærmere på regnskabet.
Selvom Netcompany leverede tæt på det forventede i Q1, sprang aktien op med knap 20 pct. de efterfølgende handelsdage. På analytikermødet efter regnskabet var der tydelig lettelse at spore hos analytikerne, som i større eller mindre grad lykønskede ledelsen med Q1 resultatet.
”Well done on a good first quarter”. “Congrats to solid numbers” og “congrats on decent set of numbers” hed det blandt andet i de indledende spørgsmål fra analytikerne. I forhold til analytikernes konsensus, indsamlet før regnskabet, leverede Netcompany en toplinje på 1598 mio. kr. mod forventet 1608 mio. kr. og et driftsoverskud (EBITA) på 199 mio. kr. mod forventet 190 mio. kr. Det bedre end forventede driftsresultat blev især hentet på lavere omkostninger.
Så Q1 var altså absolut godkendt, og det fik analytikerne til at ånde lettet op. For en stribe af de store konkurrenter har det seneste kvartal vist svaghed, og de har også meldt om vanskeligere tider forude. Men det kunne Netcompanys ledelse afvise enhver snak om. En analytiker spurgte således: “If we look across the IT services sector, there’s been some pretty mixed prints from some of the biggest players in the industry where Q1 were quite slow, calling out project slippages (…) could you touch a little bit more on the overall demand environment you’re seeing”.
Hertil svarede CEO André Rogaczewski: ”There’s no doubt that we are seeing a larger demand, but also mainly as a result of our consistent strategy and addressing customers with our platforms and our products (..) So we see an increasing demand for the approach that we have, where we quickly can set up both demos and realize systems faster than many of our competitors.”
Videre sagde han: “We see the demand in both private and public sector increasing in ‘24 compared to ‘23. In ‘23, there was — especially in the beginning of ‘23, there was a sense of maybe a financial crisis arising and we saw both stagnation in public and private demand. We don’t see that in ‘24 at all.”
CFO Thomas Johansen betonede også, at Netcompanys strategiske drejning nu for alvor begynder at kaste af sig: “Some of our peers have seen a slowdown in their markets, we have not seen a slowdown in demand. We’ve not seen a slowdown in terms of the type of talks that we have, the amount of talks. And if anything, we do believe that the focus, we initiated at the start of 2023 with increased focus on platforms and products is really beginning to show its worth now. We can see that in all the dialogues that, we are having.”
Meget tyder dermed på, at Netcompany er ved at lægge grunden til ny vækst, mens konkurrenterne er ramt af afmatning.
Medvind i Q2
På den korte bane får selskabet lidt medvind i Q2, da omsætning og driftsresultat blev negativt påvirket med tre procentpoint af færre arbejdsdage i Q1 på grund af påsken. Ledelsen oplyste, at de ekstra arbejdsdage i Q2 alt andet vil påvirke den fakturerede omsætning i Q2 positivt.
Men der var i Q1 stor forskel i performance på de resultater i de fire landemarkeder, samt i det tilkøbte selskab Intrasoft. Den store forretning i Danmark leverede samme omsætning i Q1 som samme kvartal sidste år. Men driftsresultatet (EBITDA) blev forøget med 2,1 procentpoint til 23,8 pct., blandt andet på ryggen af lavere omkostninger til personale og højere effektivitet. Også i den næststørste forretning, Intrasoft, steg omsætningen solidt med 10 pct. til 530 mio. kr. men overskudsgraden faldt en smule til 10,8 pct. mod 11,6 pct. samme kvartal sidste år.
I Holland blev omsætningen øget 41 pct. til 48 mio. kr. med en overskudsgrad på 20 pct. mod 2 pct. for et år siden. Problembørnene er fortsat Norge og UK. I Norge blev omsætningen uændret 90 mio. kr. med et lille minus på bunden. I UK dykkede overskudsgraden til 10 pct. mod tidligere 20 pct., blandt andet som følge af høj aktivitet i omkostningsbelastende tilbudsgivning, og ledelsen oplyste, at omsætningen vil komme tilbage dér i Q3 og Q4.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.