Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema – Top 100 CEO-lønninger – Ny lønrekord for en dansk topchef: 66 mio. kr.

Morten W. Langer

torsdag 22. september 2022 kl. 11:00

Kim Fausing springer i dette års opgørelse af topcheflønninger i de 100 største selskaber til en samlet løn på 66 mio. kr. mod 38 mio. kr. året før

Forrige års topscorer, Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen, er godt nok steget fra en samlet løn på 56 mio. kr. forrige år til 58 mio. kr. sidste år. Men alligevel er han blevet overhalet på løncheckens størrelse af Danfoss’ Kim Fausing, der i dette års opgørelse af topcheflønninger i de 100 største selskaber springer til en samlet løn på 66 mio. kr. mod 38 mio. kr. året før, efter fremragende økonomiske resultater i Danfoss.

Kim Fausing er med stor sikkerhed nu den højest lønnede topchef i Danmark. Den samlede aflønning af Danfoss’ ledelsesteam, det såkaldte Group Executive Team på seks personer, steg sidste år til 31 mio. euro mod 20 mio. euro året før.

I Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse af lønninger til topcheferne i de 100 største selskaber skønnes CEO-lønnen i de selskaber, som ikke oplyser individuel løn, ud fra, at CEO får det dobbelte af de øvrige direktionsmedlemmer. Ud fra erfaringer fra andre selskabers aflønningsstruktur ligger det fast, at det er en forsigtig kalkule.

Med dette forbehold skønner Økonomisk Ugebrev, at Kim Fausing nu er den absolut højest lønnede topchef i dansk erhvervsliv, med en årsløn sidste år på mindst 66 mio. kr.

Kim Fausings løn lå forrige år på 38 mio. kr., men efter en forøgelse af aflønningen til selskabets Group Executive Team med mere end 50 pct. til 233 mio. kr. er topchefens løn naturligvis også steget markant. Ifølge regnskabet har ledelsen fået samme faste løn og pension som året før.

Men den kortsigtede og den langsigtede bonus er samlet set næsten fordoblet fra 13 mio. euro til 24 mio. euro. Det oplyses, at bonus fastsættes ud fra finansielle mål, salgsvækst og langsigtet værdiskabelse. Baseret på Danfoss’ økonomiske udvikling er det ikke overraskende, at ledelsesgruppen har fået ekstra i lønningsposen sidste år. Efter et noget skuffende 2020 med tilbagegang i både omsætning og driftsresultat blev 2021 et nyt rekordår for Danfoss. Omsætningen steg fra 43 mia. kr. i 2020 til 56 mia. kr. sidste år, hvoraf en pæn andel dog kan forklares med opkøb. Den organiske vækst var dog også solid med plus 18 pct.

Men lønsomheden fulgte med op, og driftsoverskuddet (EBITA) blev øget til 9,5 mia. kr. fra 7,1 mia. kr. året før. Danfoss har for nylig leveret regnskab for halvåret, hvor den stærke fremgang fortsætter med en organisk vækst på 13 pct., muligvis også løftet af prisstigninger i kølvandet på stigende inputpriser.

Økonomisk Ugebrev har bedt Danfoss om en kommentar til skønnet over Kim Fausings samlede årsløn samt om en generel vurdering af lønudviklingen. Det har selskabet ikke ønsket at kommentere.

Flere topchefer i de største danske virksomheder fik også en betydelig lønstigning sidste år: LEGOs CEO Niels B. Christiansen steg 24 pct. i samlet løn fra 41 mio. kr. forrige år til 51 mio. kr. sidste år. Også her er tallet et skøn, da Christiansens løn er oplyst sammen med bestyrelsens samlede honorar, som skønnes til otte mio. kr.

Også Carlsbergs Cees ’t Hart fik et gevaldigt lønløft fra 37 mio. kr. forrige år til 47 mio. kr. sidste år, svarende til 25 pct. I vederlagsrapporten oplyses, at fremgangen skyldes en fordobling af den kortsigtede såkaldte cash bonus, som er øget fra seks til tolv mio. kr.

Målepunkterne oplyses til at være følgende: ”In 2021, the annual bonus comprised two elements. The first element, accounting for 80% of the bonus, was based on four financial measures: organic revenue growth, organic operating profit, addressable cash flow and a Funding the Journey savings target. The second element, accounting for 20%, was linked to our ESG programme based on targets around carbon emissions and water.”

Morten W. Langer

Ny lønrekord for en dansk topchef - 66 mio. kr

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank