Tema – Top 100-topchefer fik lønfremgang på 24 procent sidste år

Efter toplederne i de 100 største danske selskaber i 2020 ”kun” samlet set fik en lønstigning på 2 pct., steg deres samlede løn sidste år 24 pct. i gennemsnit. Løntilbageholdenheden i coronaåret 2020, hvor bonusbetalingerne blev kraftigt beskåret, har fået bestyrelserne i det meget gavmilde hjørne sidste år, som også blev et stærkt år for selskabernes overskud. 21 af de 100 topchefer fik mere end 20 pct. ekstra i lønposten, viser Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse af topcheflønninger i de 100 største selskaber.

2021 blev en lønfest for landets topchefer. Men lønfesten kom efter et år med ”løntilbageholdenhed” blandt topcheferne på grund af coronakrisen, hvor den gennemsnitlige lønstigning kun var to pct. Den moderate lønstigning i 2020 var den laveste lønfremgang til topcheferne i årtier.

Den generelle moderate lønudvikling i 2020 skyldes altså dels imagemæssige valg, da mange virksomheder måtte afskedige ansatte i 2020 eller bede dem om at gå ned i løn. En høj lønstigning til topchefen ville altså ikke se godt ud. Og dels var der også mange virksomheder, som måtte se en markant nedgang i salg og i driftsresultat, og det gav naturligvis også lavere bonusudbetalingerne til topcheferne end normalt.

Men nu har bestyrelserne, som fastsætter topchefens lønpakke, altså taget revanche. De har sikkert ment, at deres topchef har haft et lønefterslæb. Men også rigtig gode resultater i kølvandet på coronalukningerne har genudløst solide bonusbetalinger til topcheferne, som typisk i høj grad er baseret på blandt andet driftsresultatet.

Hver femte topchef fik en lønforhøjelse på mere end 20 pct. Og den gennemsnitlige årsløn for de 100 undersøgte topchefer steg fra ti mio. kr. i 2020 til 12,4 mio. kr. sidste år. Fem adm. direktører fik i 2020 en samlet løn under ti mio. kr., og sidste år fik de lavestlønnede topchefer 14 mio. kr. i aflønning. Altså et markant spring opad for topcheferne, der fik mindst i 2020.

Når den gennemsnitlige aflønning for Top 100-cheferne steg over 20 pct. sidste år, så skyldes det i høj grad også massive lønstigninger til de topchefer, som allerede fik mest. CEO’erne i top 10 gruppen med de i forvejen højeste lønninger fik over en bred kam en markant lønstigning.

Beløbsmæssigt er der tale om store millionbeløb, som forrykker gennemsnittet betydeligt.

Otte topchefer fik sidste år mere end 40 mio. kr. i samlet vederlag, mens der året før kun var tre. Fremgangen afspejler både, at de dygtigste danske topchefer ønskes fastholdt med konkurrencedygtige internationale lønninger, men også at danske virksomheder i stigende omfang skal kunne tiltrække dygtige udenlandske topchefer. Fire af de ni bedstlønnede adm. direktører er udlændinge, nemlig topcheferne for Pandora, Also, Carlsberg og Genmab.

En af de største lønstigninger tilfaldt CEO Torben Carlsen fra DFDS, der gik frem fra 12 mio. kr. forrige år til 17 mio. kr. sidste år, svarende til ekstra 40 pct. i lønposen. Hans faste løn blev løftet en mio. fra 6,9 mio. kr. til 7,9 mio. kr. Og hertil kom fordoblingen af aktielønnen til fem mio. kr. I vederlagsrapporten oplyses, at Torben Carlsen til fulde levede op til de finansielle målsætninger baseret på ROIC og før-skat overskuddet.

Af andre personlige og strategiske målsætninger for Torben Carlsen oplyses følgende: ”ESG (CEO) • ERP D365 Implementation (CFO) • Strategy progress (Win23) • HSF Integration • Discretionary part.” Bestyrelsen oplyser, at alle mål blev opfyldt undtagen strategisk fremdrift i Win23. Det forklares, at det især var Covid, der hæmmede udviklingen i passagertrafikken.

En anden højdespringer er Jens Bjerg Sørensen fra Schouw, der af bestyrelsen, ifølge vederlagsrapporten fik et løft til en årsløn på 16,4 mio. kr. mod 12,5 mio. kr. året før. Besynderligt nok oplyses hans samlede årsaflønning i årsrapporten til 15,2 mio. kr., men det er nok bare en skrivefejl.

Samlet løb Bjerg Sørensens variable aflønning op i syv mio. kr. sidste år. Og det oplyses informativt, at den gives på grundlag af finansielle resultater, budgetmål og andre personlige finansielle og ikke-finansielle målsætninger. Selskabets bestyrelsesformand, Jørn Ankjær Thomsen, 77, har siddet Danmarksrekordagtige 40 år i selskabets bestyrelse, altså siden 1982, hvor oplysningskravene også var noget slappere end i dag.

En stribe topchefer måtte se færre kroner i lønposten sidste år. Samlet måtte ni topchefer opleve at få samme eller lavere løn end året før. Blandt de højestlønnede blev Vestas’ Henrik Andersens løn sat en procent ned til 30,1 mio. kr. efter de seneste års skuffende resultater, der dog har ramt hele branchen. I vederlagsrapporten oplyses, at Henrik Andersen ikke fik nogen kortsigtet bonus sidste år, men til gengæld 2,3 mio. euro i aktieløn.

Det oplyses, at ingen af de fire kortsigtede bonusmål blev opnået, herunder EBIT-margin, frit cash flow, omsætningsvækst og ”interne produktionsforhold”, som de kaldes, antageligt blandt andet omkring størrelsen af garantihensættelser. For aktielønnen oplyses, at der er tildelt 13 pct. af den mulige ramme, blandt andet baseret på earning per share, ROCE og skønnet markedsandel.

Andre topchefer med mindre lønnedgang er Lundbecks Deborah Dunsire, Chr. Hansens Mauricio Graber og Nykredits Michael Rasmussen, der dog sidste år også var en af hurtigløberne med en betydelig lønstigning. Ifølge vederlagsrapporten steg den faste løn knap to pct., fra 17 mio. kr. til 17,4 mio. kr.

Hertil kommer et særpræget fastholdelsestillæg, der sidste år beløb sig til 1,8 mio. kr. mod 2,8 mio. kr. forrige år. Det oplyses også, at ”direktionens kontraktlige vederlag indeholder fast løn, pension og firmabilordning. I tillæg til det kontraktlige vederlag er der i 2021 udbetalt 1.775 tusind kroner i fastholdelsesvederlag til Michael Rasmussen.” Udviklingen i direktørlønninger for finanssektorens topchefer gennemgås i en særskilt artikel i den kommende uges udgave af ØU Finans.

Morten W. Langer

Læs endnu en artikel i temaet om Top 100 CEO-lønninger: Ny lønrekord for en dansk topchef: 66 mio. kr.