Et enkelt selskab skiller sig markant ud fra resten i oversigten over ændringer i analytikernes estimater af selskabernes indtjening de næste tolv måneder: Bavarian Nordic rykker direkte fra bunden til toppen af tabellen.
I sidste uge lå Bavarian Nordic næstsidst på listen med en kortsigtet negativ ændring på 25,2 pct. i analytikernes estimater for selskabets indtjening de næste tolv måneder. Det stemte stort set med ændringen over de seneste tolv uger på minus 24,2 pct., så der var tale om ret stabil vurdering.
Den stabilitet forsvandt som dug for solen i denne uge, hvor Bavarian Nordic rykkede direkte op i toppen af tabellen med en opjustering på ikke mindre end 34,7 pct. Når det sammenlignes med de beskedne ændringer over de seneste tolv uger på 0,1 pct., fremgår det tydeligt, at der er tale om en helt aktuel opjustering.
Bavarian Nordics aktiekurs har været stigende fra et bundniveau siden ultimo oktober, men den markante opjustering af analytikernes estimater lægger op til en fortsat kursstigning, som måske kan teste januarniveauet omkring kurs 250.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






