Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Tilbagegang i forbrugertilliden

Oscar M. Stefansen

onsdag 22. april 2026 kl. 8:07

Fra Danmarks Statistik:

Tilbagegang i forbrugertilliden

22. april 2026

Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 18,6, hvilket er en tilbagegang i forhold til marts. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,1. Tilbagegangen i forbrugertilliden skyldes markante fald i indikatorerne om forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation, samt forbrugernes forventninger til Danmarks og familiens fremtidige økonomiske situation. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugertillidsindikatoren og udvalgte delindikatorer

Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation forværres

Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I april ligger indikatoren på minus 31,8, hvilket er et markant fald siden sidste måned, hvor indikatoren lå på minus 22,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,1. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i april på minus 12,5, hvilket er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder der er på minus 12,8.

Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år

Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 27,5, hvilket er et markant fald i forhold til marts, hvor den lå på minus 19,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 20,6. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i april på minus 6,8, hvilket er et markant fald siden sidste måned, hvor den lå på 0,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 2,8.

Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder

Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 14,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,1.

Forbrugerne oplever stadig højere priser

Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i april på 36,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 41,7.

Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 43,7. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige næsten i samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 25,7.

I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på www.statistikbanken.dk/pris01 og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks Inflationen steg i marts (Nyt fra Danmarks Statistik 2026:87).

Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed

Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 20,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 16,8.

Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger

Forbrugerforventninger april 2026

Kilder og metode

Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren.

Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank