I den kommende udgave af ØU Finans gennemgår vi myndighedernes og Nasdaqs syn på de børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser
Ifølge oplysningsforpligtelserne for børsnoterede selskaber skal der udsendes børsmeddelelser til markedet, hvis der opstår interne kurspåvirkende informationer i selskabet. Men på det seneste har der været flere eksempler, hvor store børsnoterede selskaber næppe har levet op til de formelle oplysningskrav. Spørgsmålet er, om Nasdaq og myndighederne har slækket kontrollen? Hvis det er tilfældet, kan det ramme tilliden til aktiemarkedet meget negativt, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Fredag den 23. februar kom det frem, at Netcompany havde været udsat for et hackerangreb.
Oplysningen kom ikke fra selskabet selv – nyheden blev afsløret i it-mediet Version2, som skrev, at ”en hackergruppe har lækket store mængder data fra it-leverandøren Netcompany. Samtidig truer de den danske stat med at have adgang til en lang række filer fra blandt andet Skattestyrelsen, som snart bliver frigivet. Netcompany bekræfter at være ramt af datatyveri.”
Artiklen blev offentliggjort fredag den 23. februar kl. 14:20. Den efterfølgende halve time dykkede aktien fra 309 til 290, og de efterfølgende dage var aktiekursen nede at runde 260. Altså et ret dramatisk fald begrundet i den usikkerhed, der naturligvis var opstået.
Lidt afklaring
Bemærkelsesværdigt kom der ikke nogen børsmeddelelse til markedet om, hvordan ledelsen så på situationen. Først tirsdag den 27. februar udsendte selskabet en pressemeddelelse, og altså ikke en børsmeddelelse, hvor ledelsen bl.a. oplyste, at ”We take this matter very seriously. We are in close contact with the Danish customers mentioned in the stolen data and cooperating with the authorities.”
Meddelelsen gav øget klarhed til markedet, der reagerede med lettelse. Kursen sprang i løbet af dagen op fra 265 til 300, altså over 10 pct., især drevet af shortfonde, der fik afhændet en del af deres positioner til attraktive priser. Eksempelvis shortfonden BlackRock reducerede i løbet af en uge sin shortposition fra 2,4 pct. af aktiekapitalen i Netcompany til 0,4 pct.
Usikkerheden om, hvad der var sket i Netcompany, gav altså shortfondene en gevinst, men andre aktionærer, der solgte ud, har tabt.
Det synes indiskutabelt, at Netcompany burde have udsendt en børsmeddelelse allerede fredag:
I reglerne defineres intern viden som bl.a.: ”Viden som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på de finansielle instrumenter eller heraf afledte instrumenter.” Faktisk viste forløbet med al tydelighed, at ledelsens udmelding havde stor kurspåvirkende effekt.
Økonomisk Ugebrev har fremsendt teksten om forløbet til Netcompany med henblik på en kommentar. Selskabet er vendt tilbage og har oplyst, at ledelsen ikke har kommentarer til beskrivelsen.
Artiklen fortsætter under grafikken:
ISS’ voldgiftsag med Deutsche Telecom
Det andet eksempel handler om ISS, der for nylig aflagde regnskab for 4. kvartal, hvor det kom som en stor overraskelse for markedet, at en velkendt voldgiftssag med Deutsche Telecom kommer til at koste 600 mio. kr. på cash flowet i 2024. Så sent som den 2. november, efter 3. kvartals-regnskabet, oplyste CEO Kasper Fangel på et investor call, adspurgt om mulige negative konsekvenser af voldgiftssagen, at ”there are no major changes”.
Derfor kom det også som et lyn fra en klar himmel, da ledelsen i selve 4. kvartalsregnskabet oplyste om den relativt store cash flow-effekt i kølvandet på, at kunden nu tilbageholder betalingerne indtil videre. At tilbageholde betalingerne kan uden tvivl ses som en eskalering af tvisten. Overraskelsen sendte på regnskabsdagen aktien fra kurs 138 til 124 i en lige streg, altså 10 pct. Efterfølgende har aktien kun rettet sig knap 2 pct.
Straffen synes hård, da selve regnskabstallene for 4. kvartal var bedre end analytikernes forventning, og også de udmeldte forventninger til 2024 var positive. Men sagen har uden tvivl skabt ny usikkerhed om, hvorvidt der kommer flere ubehagelige overraskelser – noget tidligere ISS-ledelser har været næsten berømte for.
Blandt analytikere og investorer er der stadig en træthed overfor den slags negative overraskelser.
Oveni kommer så formodningen om, at ISS’ ledelse sikkert har kendt til de tilbageholdte betalinger et stykke tid. I så fald burde der være udsendt en børsmeddelelse om det, da oplysningen tydeligvis er kurspåvirkende. Det kunne antageligt have eliminereret den negative stemning ovenpå regnskabet, da netop Deutsche Telecom-kontrakten, der ikke er særligt lønsom, næppe har bidraget med mere end 40-80 mio. kr. på bundlinjen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt der burde have været udsendt en børsmeddelelse samtidig med, at ledelsen fik informationen om tilbageholdte betalinger, oplyser ISS følgende: ”Vi er ikke enige i, at vores information vedrørende Deutsche Telekomsagen ikke har været rettidig. Vi har informeret markedet om sagen i overensstemmelse med vores oplysningsforpligtelser, og vi har været transparente omkring eksistensen af konflikten med Deutsche Telekom inden for rammerne af, hvad vi kan oplyse i en voldgiftssag, der er undergivet fortrolighedskrav. Vi vurderer løbende vores oplysningsforpligtelser, og vi har op til offentliggørelsen af årsrapporten for 2023 foretaget en vurdering af den potentielle indvirkning af Deutsche Telekom’s tilbageholdelse af betalinger på vores frie cashflow i 2024. Resultatet heraf kommunikerede vi til markedet, herunder at vi forventer at få vores berettigede betaling senest i forbindelse med voldgiftssagens forventede afslutning i midten af 2025.”
Det må deraf udledes, at ISS’ ledelse ikke mente, at de fik kursfølsom ny information, den dag modparten hos Deutsche Telecom meddelte, at man ville tilbageholde betalingerne.
Artiklen fortsætter under grafikken:
Bavarian Nordics kapitalmarkedsdage
Et tredje eksempel omhandler Bavarian, der holdt kapitalmarkedsdage i København og London. Normen er, at hvis ledelsen kommer med nye oplysninger ved præsentationerne, så udsendes på forhånd en børsmeddelelse herom til markedet. I det konkrete tilfælde kom der ingen børsmeddelelse fra Bavarian, men om aftenen blev præsentation og webcast lagt ud på selskabets hjemmeside.
I præsentationen (side 13, 14 og 20) gives ellers sprintny information om, hvordan ledelsen ser på fremtiden, med konkrete tal frem til 2027, om finansielle ambitioner fra rejsevaccineforretningen. Der gives også estimater for udviklingen i public prepareness-forretningen frem til og med 2027 inklusive et basisscenarie og et spike-scenarie.
Efter det oplyste mener Bavarian ikke, at der er tale om ny information til markedet, blandt andet fordi ledelsen tidligere har snakket om det, eller fordi det allerede svarer til analytikernes estimater.
Hvad er intern viden, som skal offentliggøres?
Ifølge Finanstilsynets og Nasdaqs regler skal intern viden offentliggøres, når der er tale om ”1.Specifik viden 2. Ikkeoffentliggjort viden 3. Viden der direkte eller indirekte vedrører udsteder eller udsteders finansielle instrumenter 4. Viden som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på de finansielle instrumenter eller heraf afledte instrumenter.”
Videre oplyses det, at ”viden er specifik, når der er tale om oplysninger, der angiver en række forhold, der foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, som er indtrådt eller som med rimelighed kan forventes at indtræde. Det kan være en vanskelig afgrænsning at vurdere, hvornår oplysninger er specifikke.”
Morten W. Langer
