Uddrag fra Danske Bank;
Liberation day blev mere omfangsrig end de fleste analytikere, inklusive os selv, og
investorerne havde forventet. USA vil indføre 10 procent told på al import med effekt fra
5. april, som erstattes af en gengældelsestold, som skal træde i kraft 9. april.
De enkelte satser er fastlagt ud fra USA’s handelsunderskud med de respektive lande og spænder derfor
bredt med fx 34 procent på Kina og 10 procent på Storbritannien. EU-varer bliver pålagt
told på 20 procent. Trumps administration vil få travlt med at forhandle med potentielt flere
end 60 forskellige lande i løbet af de kommende dage, men vi skal formentlig regne med,
at de 20 procent på EU vil blive implementeret, for EU har varslet, at de vil svare med
toldforhøjelse på amerikanske varer og potentielt tjenester – ikke indrømmelser.
Den forhøjede told på EU-varer vil kunne mærkes i danske virksomheder, som eksporterer
til USA i traditionel forstand – dvs. varer produceret uden for USA. Den direkte effekt på
den samlede økonomi vil dog være begrænset. USA aftager ganske vist 21 procent af dansk
vareeksport, hvilket gør dem til Danmarks med afstand største marked, men ¾ af den
eksport produceres ikke i Danmark – en betydelig del heraf produceres i USA og rammes
derfor ikke af højere told.
I 2024 sendte danske virksomheder for 21 mia. kroner kemikalier
og andre relaterede produkter (dvs. især medicin) over Atlanten til USA, som i hvert fald i
første omgang er undtaget fra toldforhøjelser. Det er maskineksporten til en værdi af 19
mia. kroner til gengæld ikke. Samlet set udgør den traditionelle vareeksport til USA
(kemikalier og andre relaterede produkter) under 10 procent af den tilsvarende vareeksport
til EU.
Danmark rammes dog også ad omveje, for den endelige forbruger er ofte amerikansk. Den
25 procent told på biler, som trådte i kraft 2. april, vil kunne mærkes i fx Tyskland og
Frankrig, hvortil mange danske virksomheder fungerer som underleverandører. Faktisk
udgør erhvervstjenester størstedelen af det danske input til bilindustrien i Europa, og derfor
rammer handelskrigen på varer også indirekte tjenesteerhvervene.
På den korte bare er det ikke vores vurdering, at den forhøjede told vil være nok til at sende
hverken amerikansk eller europæisk økonomi i recession. Usikkerheden forbundet med
handelskrigen har ikke, indtil videre, givet udslag i erhvervstilliden herhjemme eller de
fleste andre steder.
Derfor er det heller ikke vores forventning, at virksomhederne, på den
korte bane, vil skrue ned for investeringerne på den baggrund. Andre omstændigheder vejer
tungere såsom lavere finansieringsomkostninger og den genvundne købekraft hos
forbrugerne. Når det er sagt, så har eskaleringen af handelskrigen øget risikoen for en
amerikansk recession.
Den samlede told indført i år udgør i praksis den største
skatteforhøjelse for den amerikanske forbruger siden anden verdenskrig – altså en markant
finanspolitisk opstramning her og nu både i USA og i Europa, hvis de, som vi forventer,
hæver tolden på import fra USA som modsvar.
Og selvom dansk økonomi som
udgangspunkt slipper billigere end mange andre pga. en fordelagtig
eksportsammensætning, så giver forhøjede toldmure uundgåeligt dårligere perspektiver for
en lille åben økonomi som den danske, der har vundet så meget på frihandel.
