Top og Tryg foran ny runde prisstigninger?

Forsikringsaktierne har været i modvind i 2023, også selvom de forsikringstekniske resultater fortsat viser fremgang. I denne analyse gennemgår finansanalytiker Per Grønborg Q3-regnskaberne fra de to store forsikringsselskaber, og han kårer vindere og tabere. Og så stiller han et vigtigt spørgsmål: Hvis de store storm– og vandskader bliver tilbagevendende, kan kunderne så risikere endnu en runde præmiestigninger?

Forsikringsregnskaberne for tredje kvartal var ingenlunde pæn læsning ved første øjekast. Combined ratio (omkostninger til skader og administration i forhold til præmier) steg med 2,5 procentpoint for Tryg og 3,2 procentpoint for Topdanmark. For begge selskabet faldt det forsikringstekniske overskud per 100 salgskroner altså ca. 3 kr.

I forhold til forventningerne kom combined ratio ud 0,8 procentpoint værre for Tryg og 1,2 procentpoint bedre for Topdanmark, hvor den positive afvigelse specielt skyldes en lavere omkostningsprocent. Regnskaberne var belastet af ekstraordinært store vejrrelaterede skader, henholdsvis 6,5 procentpoint for Tryg mod ventet 5,7 procentpoint og 6,0 procentpoint for Topdanmark mod forventet 5,8 procentpoint. Så det blev nogenlunde som ventet.

Usædvanligt investeringsafkast

Den underliggende skadesprocent før diskontering blev for Tryg 0,1 procentpoint bedre end ventet, mens den for Topdanmark blev 1,8 procentpoint bedre end ventet. I forhold til året før blev de underliggende skadesprocenter forbedret med 0,2 procentpoint for Tryg og hele 1,5 procentpoint for Topdanmark.

Investeringsafkastet faldt også meget forskelligt ud. Topdanmark tabte 37 mio. kr. og kom ud 24 mio. kr. svagere ud end ventet, mens Tryg leverede et positivt investeringsafkast på 288 mio. kr. bedre end ventet som følge af et ekstraordinært højt afkast på matchporteføljen, som Tryg bruger til at afdække den strukturelle renterisiko på sine skadeshensættelser. Unægtelig et usædvanligt stort beløb for en portefølje, der normal burde giver et afkast tæt på nul.

Tryg endte med at øge sin indtjening med 46 pct. i forhold til tredje kvartal 2022, mens Topdanmarks resultat faldt med 11 pct.

Så i sandhed en noget andet udvikling på bundlinjen, end det vi så i de underliggende skadesprocenter.

Markedet reagerede positivt på begge regnskaber: Tryg steg 6 pct., og Topdanmark steg 3,5 pct. på regnskabsdagen. Topdanmark dog kun for at genvinde det meste af tabet fra de foregående dage. Hos Tryg blev beslutningen om at starte et nyt aktietilbagekøb på 1 mia. kr. utvivlsomt modtaget positivt, om end det blev ledsaget af en melding fra Tryg om, at på nuværende tidspunkt vil udlodninger ud over det ordinære kvartalsvise udbytte blive i form af aktietilbagekøb og altså ikke ekstraordinære udbytter, som vi har set hidtil.

Analytikernes konsensusforventning var et samlet ekstraordinært udbytte i forbindelse med fjerdekvartalsrapporten på 771 mio. kr. Så er det blot dette ventede ekstraordinære udbytte, der blev konverteret til et aktietilbagekøb? Det burde ikke have den store indflydelse på aktiekursen.

For Topdanmark var regnskabet på de underliggende tal klart bedre end ventet, hvilket aktien helt fortjent blev belønnet for, selvom investeringsresultatet og bundlinjen var til den svage side.

For fjerde kvartal vil oktobers stormflod ramme selskaberne. Den direkte stormflod dækkes af stormflodsordningen udenom forsikringsselskaberne, mens skader på f.eks. både og biler betales af forsikringsselskaberne. Herudover kommer de stadigt mere udbredte dækninger for udvidet vandskade, som man kan tegne som supplement til sin normale husforsikring.

Tryg rapporterede før stormfloden og blev derfor meget naturligt ikke spurgt ind til effekten. Det blev derimod Topdanmark. Uden at være specielt præcis fortalte Topdanmarks ledelse, at selskabet havde modtaget 1600 skadesanmeldelser efter stormfloden og stormen.

Heraf var de 300 skader stormflodsskader, der vil gå videre til stormflodsordningen, mens de resterende 1300 skader vil ramme Topdanmark i fjerde kvartal. For at perspektivere omfanget fortalte Topdanmark, at stormen Nora i februar 2022 ligeledes havde givet 1300 skadesanmelderser og havde kostet 16 mio. kr.

Topdanmark understregede, at det ikke var en guidance – mere en perspektivering, som dog tyder på relativt lille effekt. Man skal også huske, at der var et skybrud over Århus i starten af oktober – regninger herfor kommer også i fjerde kvartal. Men på nuværende tidspunkt er det ikke noget, man skal blive alt for bekymret over. Især ikke fordi aktieanalytikerne er gode til at skelne imellem specielle begivenheder og den fremadrettede almindelige forretning.

Det store spørgsmål er, om de mere hyppige vejrligbegivenheder de seneste par år er en trend, eller om det er tilfældigt. Er det en trend, skal selskaberne til at hæve priserne på specielt husforsikringer. Et tiltag, der allerede har været i gang på grund af den høje inflation. Men der kan meget vel komme yderligere en runde prisstigninger.

Reassurancemarkedet, hvor forsikringsselskaberne køber dækning imod store begivenheder som f.eks. storme, har allerede sat prisen markant op. Eksempelvis har Tryg undladt at øge sin finansielle målsætning for 2024, der ellers alt andet lige burde hæves på grund af de højere renter og valutamedvind (svagere norske og svenske kroner). Disse merindtægter vil øgede reassuranceomkostninger spise en væsentlig del af, vurderer Tryg.

Forsikring har haft et svært 2023 til trods for, at højere renter giver medvind til indtjeningen. Udfordringen har blot været, at markedet i dag betaler langt mindre for en forventet overskudskrone, end det gjorde, da renterne stadig var negative. Det er den primære årsag til den svage aktiekursperformance.

Markedets appetit på skadesforsikringsaktier er simpelthen blevet markant mindre – noget der også har ramt andre udbytteaktier, hvor investorerne nu stiller krav om højere udbytteafkast for at kunne matche obligationsmarkedets højere renter.

Per Grønborg