Der bliver testet på livet løs for coronasmittede i Danmark. Alene fredag forelå resultaterne af over 50.000 prøver. Alligevel er der stadig et stort mørketal af danskere, der bliver smittede, uden at man finder det i tests.
Det viser tal, som Region Hovedstaden har oplyst til Økonomisk Ugebrev. Vi har spurgt, hvor stor en andel af de nyindlagte med COVID-19, man i forvejen vidste var smittede, fordi de var blevet testet.
”Det kan ikke siges præcist, men data fra Region Hovedstaden kan indikere, at det er mellem 10-30 pct.,” lyder svaret. Tallene dækker perioden siden 1. juli.
Det kan oversættes til, at man skal gange antallet af de smittede, man finder i tests, med mellem 3 og 10 for at få det reelle antal smittede. Når der fredag blev fundet 678 smittede, kan det virkelige antal af nye smittede således ligge mellem 2000 og godt 6000.
Det er et groft overslag, men Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, mener, at det er rimeligt at anvende.
”Det er et rigtigt godt bud på et mørketal,” siger Søren Riis Paludan, som dog understreger, at spørgsmålet ikke ligger i centrum af hans ekspertise.
Professor og virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet er mere skeptisk. Han fremhæver, at et mørketal i den størrelsesorden var det, man talte om i foråret, og oprustningen af testkapaciteten i mellemtiden gerne skulle have gjort mørketallet mindre.
”Men det er bemærkelsesværdigt, at så mange af dem, der bliver indlagt, ikke er fundet før,” siger Allan Randrup Thomsen.
En undersøgelse fra Statens Serum Institut tilbage i maj anslog, at mellem 0,5 og 1,8 pct. af befolkningen på det tidspunkt havde haft COVID-19. Det er altså muligt, at efterårets smittespredning allerede nu overgår det, vi så i foråret. Men i hvert fald kan man fastslå, at der indtil nu har været betydeligt færre indlagte og døde af sygdommen.
Antallet af reelt syge er blandt andet relevant, fordi det er ud fra det – ikke ud fra antallet af positive tests – man må vurdere både dødeligheden og presset på hospitalsvæsenet, efterhånden som smitten spreder sig yderligere.
”Heldigvis er der indtil videre ikke nogen voldsom stigning i antallet af nyindlæggelser, men det kan have noget at gøre med, at en stor del af dem, der bliver smittede, er i den yngre aldersgruppe, og derfor ikke nødvendigvis behøver at blive indlagt,” siger Allan Randrup Thomsen.
”Det er godt, at vi stadigvæk har et trods alt begrænset antal indlæggelser, cirka 100, så der er rigelig kapacitet på nuværende tidspunkt. Men det er klart, at hvis smittetallene bliver ved med at stige, kommer vi på et tidspunkt under pres. Vi kan heller ikke udelukke, at antallet af indlæggelser vil stige, efterhånden som virus breder sig ud til de ældre aldersgrupper,” fortsætter han.
En anden faktor for hospitalerne er dog den medicin, som man nu bruger i behandlingen, og som synes at have gjort indlæggelserne noget kortere.
”Det, vi trods alt har opnået ved at skubbe det her, er, at vi har fået meget bedre behandlingsmuligheder, som gør, at folk ikke behøver ligge så længe, og forhåbentligt også at dødeligheden blandt dem, der trods alt bliver indlagt, er meget mindre,” siger Allan Randrup Thomsen.
Pressefoto: Region Hovedstaden.
