Det hagler ned med kritik af et nyt forslag til EU-direktiv, der egentligt skal sikre adgang til at udstede A- og B-aktieklasser i alle EU-lande, og dermed lette små og mellemstore virksomheders adgang til at rejse kapital på børsen. Men bag forslaget gemmer sig også en gammel traver fra EU, nemlig et opgør med A-aktiers dominerende magt, dog kun i nynoterede selskaber. Det har endnu engang udløst en massiv kritik fra mange forskellige aktører, skriver journalist Henrik Denta.
Arkiverne skal rodes godt igennem for at finde ud af, hvor mange gange tidligere EU har forsøgt at gøre op med A-aktiernes dominerende indflydelse på bekostning af B-aktionærerne. Men partner og advokat hos HjulmandKaptain Per Christensen husker stadig, at et forslag med et meget lignende tema også var fremme, da han læste jura i Århus.
”Dengang var diskussionen særdeles heftig imod forslaget, og det endte da også med at blive taget af bordet. Siden har det været oppe en enkelt eller to gange. Og nu er det her altså igen. Ikke helt samme forslag, men temaet er det samme”, siger Per Christensen.
Sidste gang var tilbage i 2007, og dengang faldt forslaget også. Men nu er opgøret med A-aktiernes dominans på bekostning af B-aktionærerne tilbage. Denne gang gemmer opgøret sig bag et andet forslag med et mere ædelt formål. EU vil gerne gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital på børsen.
I næsten halvdelen af EU-landene kan kapitalrejsning kun ske ved at udstede én aktieklasse, og dermed må stifterne eller ejerne af virksomheden afgive noget af kontrollen med virksomheden, hvis de går på børsen. Kan de i stedet udstede B-aktier med begrænset stemmeret i forhold til A-aktierne vil de være mere tilskyndet til at gå på børsen. Men allerede her støder forslaget på den første hurdle. For de lande, der ikke har B-aktier, har ofte deres gode grunde til at have valgt den løsning og vil ikke være begejstret for at være pålagt udefra at indføre B-aktier. Tyskland har dog selv senest indset, at det har fordele med to aktieklasser og har også indført B-aktier. Også i Danmark er to aktieklasser tilladt.
Men i samme ombæring er det så, at EU igen vil forsøge at begrænse A-aktionærernes dominerende stemmeret på bekostning af B-aktierne. Europa Parlamentet har brugt anledningen til at komme med nogle helt specifikke forslag til begrænsning af A-aktionærernes stemmeret.
Parlamentet foreslår blandt andet, at A-aktier ikke må bruges på afstemninger på generalforsamlingen, hvis det er en aktionær og ikke bestyrelsen, der har bedt om afstemningen. Og at A-aktierne heller ikke bør kunne bruges, når afstemningen handler om specifikke emner som eksempelvis afstemninger om udbytte og ledelsesaflønning. ”Vi har en formodning om, at forslaget bygger på en fejlagtig opfattelse af, at afstemninger på generalforsamlinger kun er vejledende. Men det har været svært at finde ud af baggrunden helt præcist”, siger Per Christensen.
Forslaget har fået blandt andre Dansk Industri helt op i det røde felt, hvor de kalder forslaget for ”gift for fremtidens vækstlokomotiver”.
Den udmelding bakkes op af professor i selskabs- og kapitalmarkedsret fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Jesper Lau Hansen, der kalder forslaget for en bombe under danske virksomheder. ”I værste fald kan det betyde, at vi skal afskaffe vores A- og B-aktier. Og så er det slut med fondsejerskab i Danmark. Forhåbentlig kan de, der er her allerede, få lov at fortsætte, men vi får ikke en ny Novo eller Carlsberg, så det vil på sigt skade vores erhvervsliv helt enormt.”
Komitéen for god Selskabsledelse og Komitéen for god Fondsledelse har i fællesskab sendt et brev til Europa-Parlamentet og Rådet, hvor de skriver, at forslaget skaber negative konsekvenser for danske virksomheder og kalder forlaget for ”upassende”.
Protesterne vælter ind, og det skyldes ikke mindst, at deadline nærmer sig. Direktivet forventes vedtaget allerede til forår, men hvor meget, der vil blive ændret inden da, er umuligt at spå om. ”Det eneste, jeg lige nu føler mig sikker på, er, at det ikke slutter her. Der vil komme ændringer”, siger Per Christensen.
Jesper Lau Hansen sætter sin lid til EU’s Ministerråd: ”Den eneste endelige stopklods for lovgivningen er Rådet, hvor det er ministre fra medlemsstaternes egne regeringer, og som står til ansvar overfor deres nationale parlamenter og befolkninger. De har hånden på kogepladen. Og heldigvis skal de også godkende de endelige forslag, for at det kan blive til endelig bindende lovgivning.”
Henrik Denta
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
