Udbrændthed: Den stille epidemi på arbejdspladsen

Rigtig mange kender det. Man er træt fra morgenstunden, uproduktiv på arbejdet, irritabel og utålmodig overfor ens nærmeste. Man er udbrændt. McKinsey er dykket ned i en af de største årsager til mistrivsel på arbejdspladsen, hvorfor den opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge den.

Udbrændthed er et arbejdsrelateret fænomen, der bygges op over længere tid. En følelse af generel udmattelse, der opstår som følge af en kontinuerlig ubalance mellem jobkrav og de ressourcer, man har at give af. Grundlæggende betyder det, at der er for mange ting at gøre og ikke nok tid, energi eller de rette værktøjer til at udføre dem.

Det betyder ikke nødvendigvis tusindvis af opgaver: Hvis den ene ting, man forsøger at gøre, af en eller anden grund ikke bliver gjort, kan det føre til følelsen af udbrændthed. Og denne følelse er ganske anderledes end bare at føle sig lidt træt eller glæde sig til ferie.

Udbrændthed er kendetegnet ved symptomer som udmattelse, følelsesmæssigt distanceret og nedsatte kognitive evner. Det er vigtigt at bemærke, at følelser af udbrændthed på arbejdet ikke er det samme som en klinisk diagnose.

Desværre er udbrændthed ikke et sjældent fænomen, tværtimod. I en global McKinsey-undersøgelse blandt næsten 15.000 medarbejdere i 15 lande rapporterede i gennemsnit hver fjerde medarbejder, at de oplevede symptomer på udbrændthed. Ifølge McKinsey er der dog nogle helt konkrete skridt, virksomheder kan tage for at forbedre situationen.

Et giftigt arbejdsmiljø = udbrændthed

Den langt største årsag til udbrændthed blandt medarbejdere er et giftigt arbejdsmiljø. Og netop et dårligt psykisk arbejdsmiljø er mere almindeligt, end man måske lige regner med: omkring hver fjerde medarbejder rapporterer at have oplevet giftig adfærd på arbejdspladsen. Ifølge McKinsey-undersøgelsen er medarbejdere, der rapporterer om høje niveauer af uhensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen, næsten otte gange mere tilbøjelige til at opleve symptomer på udbrændthed end dem, der ikke gør det.

Men hvad er giftig adfærd på arbejdspladsen egentlig? Det handler mindre om selve adfærden, og mere om, hvordan den får folk til at føle. Konsulenthuset definerer giftig adfærd på arbejdspladsen som alt, der får medarbejdere til at føle sig ubetydelige, mindre eller usikre. Dette kan inkludere unfair eller ydmygende opførsel, ekskluderende adfærd, skarpe albuer, misbrug af ledelse og amoralsk adfærd.

Konsekvenser ved et giftigt arbejdsmiljø

At gå på arbejde hver dag i et giftigt arbejdsmiljø kan være ekstremt hårdt for medarbejderne. Det kan have stor indvirkning på en persons trivsel og have negative konsekvenser for deres liv helt generelt – også uden for arbejdspladsen. Men medarbejderne er faktisk ikke de eneste, der påvirkes. Et giftigt arbejdsmiljø er også virkelig dyrt for virksomhederne.

Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem udbrændthed og bekostelige medarbejderproblemstillinger som lavt engagement, nedsat produktivitet og højt fravær. For ikke at tale om den omkostningstunge affære at erstatte medarbejdere, der siger op i forbindelse med udbrændthed.

Løsningen

Det er svært at vide, om ens medarbejdere har symptomer på udbrændthed, hvis man ikke måler på det. Og det er der få der gør. Hvis man ikke tager de nødvendige skridt for fuldt ud at forstå sine medarbejderes nuværende tilstand, kan symptomer på udbrændthed forværres.

Mange virksomheder er dog begyndt at få øjnene op for deres medarbejderes ve og vel. Investeringer i medarbejderes mentale sundhed og trivsel vinder frem, f.eks. yogatimer eller abonnementer på apps med fokus på mental sundhed. Men dette er langt fra nok. Disse ekstra goder skaber desværre ikke alene grundlaget for medarbejdertrivsel, da de har tendens til at fokusere på symptomerne på udbrændthed i stedet for de underliggende årsager.

Symptombehandling kan fungere fint nok, hvis den kombineres med en mere dybdegående tilgang, hvor man finder frem til ’the root cause’. Det kræver en langvarig systematisk indsats at komme problemerne til livs, og det betyder at tackle både giftigt arbejdsmiljø og tilpasse kulturen til at være inkluderende, bæredygtigt og støtte individuel læring og vækst.

MAL