Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning

Perspektiverne i persondataforordningen: Medierne har været sent ude med at gå i dybden med de store forandringer, der følger af persondataforordningen, der trådte i kraft fredag. Også Økonomisk Ugebrev. Til vores forsvar skal siges, at det er ekstremt kompliceret stof, og ekspertkilderne har holdt sig til at male med den brede pensel. Uden at vide, hvad retspraksis bliver, har de ikke ønsket at være for konkrete i deres anbefalinger til erhvervslivet.

De samme forhold har, som Børsen skrev tirsdag, gjort det meget dyrt for danske virksomheder at forberede sig. Ca. otte mia. kroner har det kostet, hvilket er rekord i implementeringsomkostninger. Hvor Børsen normalt ville have harcelereret over denne enorme mængde administrativt bøvl for virksomhederne, holdt den sig denne gang prisværdigt i skindet og citerede tværtimod PwC for, at det er sundt at få ”ryddet op i data”. Og det er det: Man kan sige, at den store omkostning afspejler, at der var et stort efterslæb. Den digitale verden udgør en helt ny dimension, som man lovgivningsmæssigt har glemt at sikre, på samme måde som man tilbage i historien har sikret folks privatliv i henseende til bolig, post og telefoni. Forordningen har givetvis sine skæverter, som der skal rettes op på, og man kan håbe, at retspraksis bliver så mild, at f.eks. den lille enkeltmandsvirksomhed ikke bliver tromlet ned på grund af nogle i praksis betydningsløse undladelser.

Interessekonflikter om persondata: En artikel i Magasinet Advokaten sætter persondataforordningen i relief og anskueliggør, hvordan konsekvenserne kan sprede sig som ringe i vandet. Dette selv om artiklen formelt handler om noget helt andet. Kim Rasmussen, partner i Kromann Reumert, fortæller om, hvordan advokatfirmaet tjekker hvilke opgaver, alle nyansatte, selv kontorassistenter, har haft i tidligere jobs.

Dette for at undgå, at en bekostelig retssag må gå om, fordi det kommer frem, at en ansat har habilitetskonflikter. På den måde kommer Kromann Reumert til at ligge inde med et omfattende sæt af personhenførbare data. De skal slettes, når de ikke længere tjener et legitimt hensyn. Men hvornår dét er, er ikke entydigt. Det bliver altså en armlægning mellem habilitetsregler og persondataforordning, der kommer til at afgøre en praksis, som kan få stor betydning i de tvister, virksomhederne bliver involveret i.”

Pensondata-populisme: Nu er hverken Børsen eller Advokaten jo brede folkelige medier, og det mest sandsynlige er, at den almindelige dansker er blevet orienteret om persondataforordningen gennem DR. Den opgave tager detsnart skattefinansierede mediehus let på; i hvert fald i dækningen på nettet. Her tager man kun fat i det mest synlige i sidste uge: Den linde strøm af mails, hvor virksomheder orienterer om deres nye datapolitik, og i nogle tilfælde anmoder om godkendelse af, at de bevarer data. En voxpop fra DR viser, at folk er irriterede over de mange mails, men glade for at nogle abonnementer vil forsvinde.

”Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at det træder i kraft. Jeg er megaspændt på, hvad der sker på Facebook, og med alle de skodreklamer, vi får. Det ville være dejligt, hvis vi kunne slippe for dem,” siger en mand ved navn Palle Fogh. Han har imidlertid misforstået sagen, og det er skandaløst, at DR lader misforståelsen blive stående. Persondataforordningen handler ikke om skodreklamer eller ej. For så vidt angår nyhedsmails og lignende vil verden være tilbage i sin vante gænge, så snart virksomhederne har gennemført formalia i den henseende. Den store nyhed er, at vi til enhver tid kan kræve oplyst, hvad virksomhederne har af oplysninger om os, og at vi juridisk kan komme efter de samme virksomheder, hvis de gemmer de uvedkommende oplysninger uden vores tilladelse.

Hykleren Jens Rohde: I vrimlen af mails om ny datapolitik vil man bemærke, at ingen offentlige myndigheder har ladet høre fra sig. Persondataforordningen tager desværre ikke rigtigt fat på den ret, staterne har påtaget sig til at indsamle oplysninger om os. I Danmark eksploderede denne dataindsamling under VK-regeringen i 00’erne. Den udvidede adgang til myndighedskontroller, og skiftende regeringer lukker øjnene, når diverse myndigheder går langt videre, end den nye lovgivning giver mulighed for. Jens Rohde var dengang politisk ordfører og de facto talsmand for Venstre. Nu vil han i Folketinget for de radikale, og Jyllands-Posten lader ham slippe afsted med at sige, at ”det sjove er, at jeg står for nøjagtig de samme liberale kerneværdier som dengang, når det gælder retsstaten og lighed for loven.”