oversat fra Commerzbank:
USAs valgkampagne skifter til højeste gear den 15. januar Den intense fase af valgkampagnen starter den 15. januar med Republikanernes primærvalg i Iowa. Ifølge meningsmålingerne fører Donald Trump klart over sine interne rivaler med tal på lidt over 50%. Ron DeSantis (nuværende guvernør i Florida) og tidligere FN-ambassadør Nikki Haley ligger i meningsmålingerne på 15% til 18%. [1] Det bliver mere spændende i New Hampshire (23. januar). Her kan ikke kun medlemmer af det Republikanske parti stemme, som i Iowa, men også registrerede vælgere uden partimedlemskab.
I New Hampshire har Nikki Haley hentet betydelig opbakning i meningsmålingerne og ligger nu på omkring 25%. Dette er stadig mærkbart bag Trump, der har 44%. Dog har vælgerne i New Hampshire et ry for uforudsigelighed; iagttagere mener derfor, at Haleys succes ikke kan udelukkes. Dog bør spørgsmålet om den Republikanske kandidat være afgjort senest ved “Super Tirsdag” – primærvalg afholdes i adskillige stater den 5. marts. Hvis Donald Trump ikke løber ind i uoverkommelige juridiske problemer, vil det sandsynligvis ende med ham som Republikanernes præsidentkandidat.
Demokraterne starter deres primærvalg den 3. februar, for første gang i South Carolina og ikke i Iowa eller New Hampshire som sædvanligt. Selvom Joe Biden har flere modstandere indenfor partiet, anses de for ikke at have en chance. Det særlige her er, at selv et flertal af Demokratiske vælgere ikke anser ham for egnet på grund af hans fremskredne alder (han ville være 86 år ved slutningen af en mulig anden embedsperiode). Dette (og Trumps upopularitet blandt mange vælgere) åbner op for valgmuligheder for en uafhængig kandidat.
Her har Robert Kennedy – en efterkommer af den berømte amerikanske politiske dynasti – tiltrukket sig mest opmærksomhed. I sidste ende er det dog usandsynligt, at en uafhængig vil vinde valget. Spørgsmålet er dog, hvilken kandidat fra de to store partier en uafhængig ville koste flest stemmer. I et tæt løb kunne dette være afgørende for valget. Dette blev demonstreret i 2016, for eksempel, da Grønne Partis kandidat, Jill Stein, kun var i stand til at tiltrække omkring 1% af stemmerne på landsplan. I “slagmarkstaterne” Wisconsin, Michigan og Pennsylvania kunne dette dog have tippet balancen i Trumps favør, da hendes stemmer sandsynligvis primært kom fra det Demokratiske spektrum.
I et løb mellem Biden og Trump ville Donald Trump i øjeblikket være foran. Vi bør derfor måske forberede os på en mulig anden Trump-periode. Dette vil sandsynligvis udgøre en betydelig udfordring for EU i særdeleshed. USA har indtil videre været hovedstøtten i den ukrainske kamp mod de russiske invaderende, selvom europæerne gradvist har øget deres støtte. Trump har ikke kun sat spørgsmålstegn ved fortsat støtte til Ukraine, men også USA’s NATO-forpligtelser. Selvom han ikke klart har opfordret til, at amerikanerne trækker sig ud af NATO, har hans holdning også rejst betydelige tvivl inden for hans eget parti. Dette forklarer, hvorfor Kongressen, med stemmer fra Republikanerne, tilføjede et afsnit til lovforslaget, da de vedtog forsvarsbudgettet i december, der forbyder præsidenten at trække sig ud af NATO uden Senatets samtykke eller en lov fra Kongressen. [2]
